Regeringen Helle Thorning-Schmidt

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Grundlov Regent Margrethe 2. Statsrådet Statsrådsrækkefølgen Parlament Formand Mogens Lykketoft Regering Statsminister Helle Thorning-Schmidt Tidligere regeringer Domstole Højesteret Administrativ inddeling: Regioner Kommuner Politiske partier Politiske valg Folketingsvalg: '11, 07, 05, 01 Udenrigsforhold Se også: Færøernes politik Grønlands politik

Andre lande • Politik

Regeringen Helle Thorning-Schmidt (S-R-SF-regeringen) er Danmarks regering fra 3. oktober 2011 efter de tre partiers, og Enhedslistens, flertalssejr ved folketingsvalget den 15. september 2011. Helle Thorning-Schmidt (S) blev efter en dronningerunde den 16. september udnævnt som kongelig undersøger, hvilket pålagde hende ansvaret for at danne en ny regering. Thorning-Schmidt gik til dronning Margrethe 2. den 3. oktober for at meddele, at hun var klar til at danne en regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

Baggrund

Helle Thorning-Schmidt præsenterer den nye 3-parti regering på Amalienborg Slotsplads 3. oktober 2011

Den daværende opposition bestående af Socialdemokraterne (S), Socialistisk Folkeparti (SF), Radikale Venstre (R) og Enhedslisten (EL) havde i længere tid uafbrudt i meningsmålingerne stået til at vinde regeringsmagten efter et kommende valg. I medierne havde der i den periode flere gange været spekulationer om et valg før tid: i januar 2011 efter statsministerens nytårstale, ved forhandlingerne om 2020-planen i maj 2011, samt i august 2011 før fremlæggelsen af finansloven, men først 26. august 2011 offentliggjorde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde ved Marienborg udskrivelsen af valget.

S-SF gik ind i valgkampen med programmet Fair Løsning som valgoplæg, mens R havde givet sin tilslutning til tilbagetrækningsreformen. Trods dette blev blev de fire partier i opposition betegnet som "rød blok" i medierne. De fleste meningsmålinger op til valget forudsagde et relativt klart flertal til rød blok; valgets udfald blev mere tæt end forventet, men dog tilstrækkeligt til at forøge rød bloks mandattal i Folketinget med 8 mandater til 89. For at kunne danne regering kræves at der ikke er et flertal imod, såkaldt negativ parlamentarisme, hvilket i praksis normalt udlægges som at man skal have en politisk alliance med mindst 90 mandater i ryggen. Rød blok fik imidlertid 2 røde støtter valgt ind i Folketinget fra Grønland og 1 fra Færøerne, der samlet set gav dem et flertal med 92 mandater mod blå bloks 87.

Regeringsgrundlaget

Efter 16 dages forhandlinger fremlagde S,SF og R et fælles regeringsgrundlag, som blev offentliggjort den 3. oktober 2011. Heri annonceredes en helhedsløsning for dansk økonomi, der skal skabe balance i statens finanser senest år 2020, bl.a. ved at styrke konkurrenceevnen og skabe 135.000 nye arbejdspladser. Blandt forudsætningerne var, at tilbagetrækningsreformen blev accepteret af S og SF, mens R opgav sin modstand mod 24-års-reglen. bl.a. de øvrige mål i regeringsgrundlaget var investeringer i ny teknologi indenfor energiområdet, en udbygning af de videregående uddannelser og bedrede forhold for asylansøgere.

Under Folketingets åbningsdebat den 4. oktober 2011 anklagede den nye opposition med Venstre i spidsen S og SF for at have begået løftebrud i forhold til de garantier, man havde givet vælgerne under valgkampen. Enhedslisten udtalte sig også stækt kritisk om regeringsgrundlaget, således at der opstod tvivl om, hvorvidt de annoncerede reformer kunne opnå flertal i Folketinget.

Finansloven for 2012

Efter et intenst forhandlingsforløb opnåede regeringen en aftale med Enhedslisten om finansloven, som blev offentliggjort den 20. november 2011. Dette forlig omfattede øgede offentlige udgifter i størrelsesordenen ca. 10 mia. kr. i 2012. Finansloven for 2012 har indtægter på 605 milliarder kr. og udgifter for 700 mia. kr., hvilket giver et underskud på 95 mia. kr. Den endelige vedtagelse i Folketinget af finansloven for 2012 foregik den 20. januar 2012, hvor 109 af de fremmødte stemte for, mens 5 (fra Liberal Alliance) hverken stemte for eller imod.

Betalingsringen

I regeringsgrundlaget var etableringen af en betalingsring et væsentligt element. Efter en intens offentlig debat, som gav store tilbagegange i meningsmålingerne for S og SF, opgav regeringen at gennemføre betalingsringen, angiveligt fordi den havde lyttet til befolkningens reaktioner. Indtægterne fra betalingsringen skulle have finansieret forbedringer i den kollektive trafik, men disse bliver ifølge lovforslag af 29. februar 2012 i stedet finansieret ved at stramme beskatningen på leasede biler.

Arbejdsmarkedet

Regeringen har som erklæret mål at nedbringe antallet af danskere på overførselsindkomst, samtidig med, at den vil skabe nye arbejdspladser. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen varslede i november 2011 denne forbindelse 6 nye initiativer:

• En sygedagpengereform.
• En dagpengereform.
• En kontanthjælpsreform.
• En reform af den aktive beskæftigelsespolitik.
• En førtidspensionsreform.
• En reform af fleksjob-ordningen.

Alle disse reformer skulle ifølge ministeren indgå i finansloven for 2013 Tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) var yderst skeptisk og forudså, at reformerne stik mod den angivne hensigt kunne føre til øget ledighed. Reformforslagene blev udskudt til en "forårspakke", der skulle forhandles i Folketinget i foråret 2013.

Danmark i arbejde

Danmark i arbejde var titlen på den skattereform, som Thor Möger Pedersen bebudede i februar 2012. Målsætningen var at lette beskatningen af personer, mens finasieringen af en øget indsats mod ledighed skulle ske ved at beskære bl.a ydelserne til fleksjob og adgangen til førtidspension. Enhedslisten har i skarpe vendinger kritiseret den planlagte finansiering af reformerne, som regeringens støtteparti har betegnet som "unødigt bureaukrati (der) "gør dem, som står udenfor (arbejdsmarkedet) fattigere". Ved forelæggelsen af reformen den 29. maj 2012 understregede Helle Thorning-Schmidt, at skattelettelser for alle, der er i arbejde, vil øge både arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Reformen bryder delvis med principperne bag flexicurity, og blev af velfærdsforskeren Jørgen Goul Andersen vurderet således:

"Flexicurity er hovedsagelig fortid, og det her er så lige et yderligere søm i kisten"

Det samlede udspil ville fuldt gennemført i 2020 give en skattelettelse på ca. 13 mia. kr., mens overførselsindkomsterne ville blive forringet med ca. 4 mia. kr. i samme periode. Forslaget blev af Venstre betegnet som "løftebrud" og medvirkede til den for Socialdemokratiets vedkommende hidtil dårligste meningsmåling.

Efter et dramatisk forløb, hvor Enhedslisten troede, at en aftale med regeringen var forhandlet på plads, gik Venstre i realitetsforhandlinger, trods Lars Løkke Rasmussens bortrejse til Rio. Forhandlingerne resulterede i en rammeaftale mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Enhedslistens politiske ordfører reagerede med at udtale:

"Enhedslistens tillid til regeringen er på nuværende tidspunkt ikke eksisterende. Vi er ikke længere støtteparti for denne her regering. Vi er i opposition.|Johanne Smidt Nielsen, 22. juni 2012" . Denne udmelding kommenterede Henrik Sass Larsen bl.a. med at meddele, at regeringen foretrækker at forhandle reformer med de borgerlige partier fremfor at underkaste sig "et ekstremt parti"..

Finansloven og nye reformer i 2013

Kontroverserne mellem regeringen og dens støtteparti blev midlertidig bilagt, da parterne indgik en finaslovsaftale for finansåret 2013, hvor der bl.a. blev afsat økonomiske midler til uddannelsestilbud til de ledige, der ville falde for de nye dagpengeregler i foråret 2013. Et nyt forslag fra regeringen om skattelettelser til erhvervslivet og besparelser på bl.a. SU og kontanthjælp, fremsat i februar 2013, førte til fornyede protester fra Enhedslisten, men også en række fremtrædende socialdemokrater og SF'ere gjorde indsigelser. Blandt andre udtrykte børne- og ungdomsborgmesteren i Københavns kommune, Anne Vang sin skuffelse over og protest mod forslagene.

Regeringen fremlagde for folketinget et forslag til vækstplan, som efter forhandlinger, hvor Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fik medindflydelse blev vedtaget den 24. april 2013 af alle partier i folketinget, bortset fra Enhedslisten og for anden dels vedkommende Dansk Folkeparti Vækstpakken, som giver skattelettelser til erhvervslivet og samtidig indebærer besparelser på bl.a. kontanthjælp og SU Regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten har betegnet kontanthjælpsreformen som en "fattigdomsydelse".

Indgreb i lockout

Den 25. april 2013 indkaldte statsministeren til pressemøde kl. 10.00, hvor hun redegjorde for et forslag fra regeringen om et lovindgreb i Lærerlockouten 2013. Forslaget blev forelagt af beskæftigelsesministeren og offentliggjort samme eftermiddag på folketingets hjemmeside. Fredag den 26. april, vedtog et flertal i Folketinget bestående af samtlige partier bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance lovforslaget.

Ændringer i ministerier og styrelser

Ved den kongelige resolution af 3. oktober 2011 skete der en række ændringer i forhold til den tidligere regering.

Nyt Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter og nyt Økonomi- og Indenrigsministerium

Boligministeriet blev oprettet første gang i 1947 og nedlagt ved regeringsskiftet i 2001. Dette ministerium blev igen oprettet, nu som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og fik samtidig ansvar for udviklingen i "Udkantsdanmark". Fra Socialministeriet og Erhvervsministeriet tilbageførtes de resortområder disse ministerier fik ved boligministeriets nedlæggelse i 2001. Herudover overførtes resortansvaret for sager vedrørende regional- og landdistrikter fra det gamle Indenrigs- og Sundhedsministerium og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri resortansvaret for tilskud til lokale aktionsgrupper.

Der oprettedes desuden et nyt Økonomi- og Indenrigsministerium, der overtog opgaver vedrørende konjunkturovervågning mv. fra Finansministeriet, statistik og makroøkonomi inkl. Danmarks Statistik og Det Økonomiske Råd fra Økonomi- og Erhvervsministeriet samt indenrigsområdet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Endvidere oprettedes to nye ministerposter, Handels- og investeringsminister og Europaminister. De betjenes ligesom Minister for nordisk samarbejde og Minister for udviklingsbistand af Udenrigsministeriet, der således nu har hele fem ansvarlige ministre.

Nedlæggelse af Integrationsministeriet og styrelser

Ved regeringsdannelsen skete der følgende nedlæggelser af ministerier og styrelser:

• Integrationsministeriet blev oprettet ved regeringsskiftet i 2001. Dette ministerium blev nedlagt. De resortområder ministeriet havde ansvar for blev fordelt imellem Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning
• IT- og Telestyrelsen blev oprettet i 2002 ved en sammenlægning af Statens Information (oprettet 1937 som Statens Annonce- og Reklamebureau) og Telestyrelsen (oprettet i 1919 som Statens Telefonsyn). Denne styrelse blev nedlagt. Dets forretninger blev delt mellem Erhvers- og Vækstministeriet,Forsvarsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. I stedet blev der oprettet en ny digitaliseringsstyrelse og en moderniseringsstyrelse.
• Farvandsvæsenet blev oprettet i 1973 ved en sammenlægning af Fyrvæsenet) (oprettet i 1560 som Det Kongelige Danske Fyrvæsen), Lodsvæsenet (oprettet i 1831), Søkortarkivet (oprettet i 1784) og Redningsvæsenet (oprettet i 1852). Denne styrelse blev nedlagt. Dets forretninger blev delt mellem Erhvers- og Vækstministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Miljøministeriet.

Ministre i regeringen

Regeringen består af 23 ministre, heraf 11 fra Socialdemokraterne, 6 fra Radikale Venstre og 6 fra SF. De første 7 ministre på listen er medlemmer af Regeringens Koordinationsudvalg. Regeringen er historisk på flere områder: den første kvindelige statsminister (Helle Thorning-Schmidt), den yngste minister nogensinde (26-årige Thor Möger Pedersen) og den første minister af ikke-europæisk oprindelse (Manu Sareen).

	Portefølje	Minister	Parti	Valgt som
	Statsminister	Helle Thorning-Schmidt	Socialdemokraterne	MF'er
	Økonomi- og indenrigsminister	Margrethe Vestager	Radikale Venstre	MF'er
	Erhvervs- og vækstminister	Ole Sohn (2011-2012)α	SF	MF'er
		Annette Vilhelmsen (2012-)α		MF'er
	Finansminister	Bjarne Corydon	Socialdemokraterne	MF'er
	Udenrigsminister	Villy Søvndal	SF	MF'er
	Justitsminister	Morten Bødskov	Socialdemokraterne	MF'er
	Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser	Morten Østergaard	Radikale Venstre	MF'er
	Skatteminister	Thor Möger Pedersen (2011-2012)α	SF
		Holger K. Nielsen (2012-)α		MF'er
	Kulturminister	Uffe Elbæk (2011-2012)β	Radikale Venstre	MF'er
		Marianne Jelved (2012-)β		MF'er
	Transportminister	Henrik Dam Kristensen	Socialdemokraterne	MF'er
	Minister for by, bolig og landdistrikter	Carsten Hansen	Socialdemokraterne	MF'er
	Beskæftigelsesminister	Mette Frederiksen	Socialdemokraterne	MF'er
	Børne- og undervisningsminister	Christine Antorini	Socialdemokraterne	MF'er
	Social- og integrationsminister	Karen Hækkerup	Socialdemokraterne	MF'er
	Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri	Mette Gjerskov	Socialdemokraterne	MF'er
	Klima-, energi- og bygningsminister	Martin Lidegaard	Radikale Venstre
	Handels- og investeringsminister	Pia Olsen Dyhr	SF	MF'er
	Minister for sundhed og forebyggelse	Astrid Krag	SF	MF'er
	Forsvarsminister	Nick Hækkerup	Socialdemokraterne	MF'er
	Miljøminister	Ida Auken	SF	MF'er
	Europaminister	Nicolai Wammen	Socialdemokraterne	MF'er
	Minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde	Manu Sareen	Radikale Venstre	MF'er
	Minister for udviklingsbistand	Christian Friis Bach	Radikale Venstre	MF'er

^αMed valget af Annette Vilhelmsen som formand for SF den 13. oktober 2012 blev der foretaget en ministerrokade den 16. oktober 2012.

^βKulturminister Uffe Elbæk meddelte den 5. december 2012 sin afgang til statsministeren. Dagen efter blev han erstattet af Marianne Jelved.

Foregående:	Danmarks regeringer	Efterfølgende:
Regeringen Lars Løkke Rasmussen 3. oktober 2011		Nuværende