Regeringen Scavenius

Regeringen Scavenius var Danmarks regering 9. november 1942-5. maj 1945.

Efter urolighederne i august 1943 stillede den tyske besættelsesmagt forskellige krav, som de danske myndigheder ikke kunne gå ind på. Regeringen indgav derfor 29. august 1943 sin afskedsbegæring til kong Christian 10., der imidlertid med fuldt overlæg valgte ikke at imødekomme den. Regeringen ophørte herefter reelt med at fungere, selv om den formelt stadig var ved magten. I den efterfølgende tid opstod derfor Departementschefstyret, hvor ministeriernes departementschefer og direktører varetog ledelsen af landet. Først efter befrielsen 5. maj 1945 kunne der atter skaffes ordnede forhold, og Regeringen Scavenius og Departementschefstyret blev denne dag både formelt og reelt afløst af Regeringen Vilhelm Buhl II.

Regeringen Scavenius bestod af følgende ministre fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti:

• Statsminister: Erik J.C. Scavenius (RV)
• Udenrigsminister: Erik J.C. Scavenius (RV)
• Finansminister: K.H. Kofoed (up)
• Indenrigsminister: Jørgen P.L. Jørgensen (RV)
• Justitsminister: E. Thune Jacobsen (up)
• Undervisningsminister: A.C. Højberg Christensen (up)
• Kirkeminister: V. Holbøll (up)
• Forsvarsminister: Søren Brorsen (V)
• Minister for offentlige arbejder: Gunnar Larsen (up)
• Trafikminister: Niels Elgaard (V)
• Minister for landbrug og fiskeri: Kr.M. Bording (S)
• Minister for handel, industri og søfart: Halfdan Hendriksen (K)
• Socialminister: Laurits Hansen (S)
• Arbejdsminister: Johannes Kjærbøl (S)