Regnbuesvingel

Regnbuesvingel
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Liliopsida (Énkimbladede)
Orden	Poales (Græs-ordenen)
Familie	Poaceae (Græs-familien)
Slægt	Festuca (Svingel)
Art	F. amethystina
	Hjælp til læsning af taksobokse

Regnbuesvingel (Festuca amethystina), også skrevet Regnbue-Svingel, er en vintergrøn staude med en tueformet vækst. Bladene er trådformede med fuldstændigt indrullede bladrande. Farven er mest blågrøn, men der findes både kobberrøde og violette varianter (heraf navnet).

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Bladene er oprette til svagt overhængende, hvilket kan gøre tuen lidt åben i midten. Blomsterskuddene er betydeligt højere end bladtuen, og de bærer nikkende, blåviolette toppe af græs-”blomster”. Efter modningen af frøene gulner stråene. Frøene spirer villigt.

Rodnettet består af et tæt filt af trævlerødder, hvorfra der dannes vandrette udløbere, som senere danner nye tuer.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år), men blomsterstænglerne er betydeligt højere.

Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]

**Indikatorværdier**
Regnbuesvingel
L = 6	T = 5	K = 4	F = 3	R = 8	N = 2

Regnbuesvingel er udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Syd-, Central- og Østeuropa, hvor den vokser i lyse fyrreskove og på solåbne og tørre bjergskråninger og stepper med kalkrig bund.

På Doutnáč-højderne i Karlštejn naturreservatet i Tjekkiet vokser arten på karst sammen med bl.a. svalerod, bjergkrognål, bleg kongelys, blågrøn snerre, bredbladet timian, cypresvortemælk, grenet edderkopurt, Helianthemum grandiflorum (en Soløje-art), hvid diktam, jordstar, markbynke, opret galtetand, Potentilla arenaria (en potentil-art), spinkel kambunke, vellugtende skabiose og ædelkortlæbe^[1]

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Regnbuesvingel er en populær haveplante, der kan bruges på steder i fuld sol, hvor jorden er tilstrækkeligt veldrænet, porøs og kalkholdig (f.eks. i et Steppebed eller et Stenbed).