Relax

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

"Relax" er den første single af den britiske gruppe Frankie Goes to Hollywood. Singlen blev udgivet den 24. oktober i 1983 og findes på albummet Welcome to the Pleasuredome. Den er skrevet af Peter Gill, Holly Johnson og Mark O'Toole og produceret af Trevor Horn.

Tracks[redigér | redigér wikikode]

  1. "Relax (move)" (3:52)
  2. "One September Monday" (4:47)

Relax nåede Englandslistens førsteplads den 21. januar i 1984 og vurderes at have solgt næsten 2 millioner eksemplarer i Storbritannien.

Sanges budskab og tekstindhold, især omkvædet ”Relax, don't do it, when you want to suck it to it, Relax don't do it, when you want to come” (som også er trykt på singelomslaget), forårsagede protester inden for vise kredse, og i midten af januar i 1984 besluttede BBC Radio at forbyde sine DJ's at spille sangen. Dette bidrog tværtimod til sangens enorme salgs-fremgange.

Sangen er også blevet brugt i adskillige andre sammenhænge som i filmene Politiskolen og i Zoolander, hvor den er udløsende faktor for hovedpersonen Derek Zoolander (Ben Stiller) til at snigmyrde Malaysias premiereminister. Den er også blevet brugt i Grand Theft Auto: Vice City Stories og en tv-reklamefilm for Virgin Atlantic i forbindelse med deres 25 års jubilæum.

Sangen blev remixet i et stort antal versioner. Følgende liste er ikke udtømmende:

  1. Relax (Original Radio Mix)
  2. Relax (Original New York 12" Mix) (Dette mix optræder i Miami Vice-afsnittet "Little Prince", sæson 1, afsnit 11)
  3. Relax (Peter Rauhofer's Doomsday Dub)
  4. Relax (Cold Cut Remix)
  5. Relax (Saeed & Palash Addictive Journey)
  6. Relax (Peter Rauhofer's Doomsday Club Mix)
  7. Relax (Peter Rauhofer's Doomsday Radio Mix)
  8. Relax (The Ollie J Remix)
  9. Relax (Jam & Spoon Trip-O-Matic Fairy Tale Mix)
  10. Relax (New York Mix – The Original 12")