René Magritte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
René Magritte
René Magritte portrætteret af Lothar Wolleh.
Personlig information
Pseudonym Emair Rediger på Wikidata
Født René François Ghislain Magritte
21. november 1898(1898-11-21)
Lessines, Belgien
Død 15. august 1967 (68 år)
Bruxelles, Belgien
Dødsårsag Bugspytkirtelkræft Rediger på Wikidata
Gravsted Schaerbeek gravgård Rediger på Wikidata
Nationalitet Belgien Belgisk
Bopæl René Magritte Hus Rediger på Wikidata
Politisk parti Belgiens kommunistiske parti Rediger på Wikidata
Søskende Paul Magritte Rediger på Wikidata
Ægtefælle Georgette Berger (fra 1922) Rediger på Wikidata
Partner Sheila Legge (1936-1940) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Académie Royale des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, gravør, billedhugger, filmskaber, bygningstegner, tegner, grafiker, collagist, fotograf, illustrator Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Periode Surrealisme
Arbejdssted Bruxelles, Carcassonne, London, Paris Rediger på Wikidata
Kendte værker Billedernes bedrag, Le Fils de l'homme, Le chef-d'œuvre, ou Les mystères de l'horizon, Teleskopet, La Reproduction interdite med flere Rediger på Wikidata
Genre Portræt, dyrekunst, stilleben, interiørscene, landskabsmaleri med flere Rediger på Wikidata
Bevægelse Surréalisme en Belgique Rediger på Wikidata
Påvirket af Hieronymus Bosch, Max Ernst, Giorgio De Chirico, André Breton Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

René François Ghislain Magritte (født 21. november 1898, død 15. august 1967) var en belgisk, surrealistisk maler.

Magritte blev født i Lessines i Belgien i 1898. Hans mor druknede sig i Sambre-floden, da Magritte var 14 år. Han påstod, at hans eneste minde om moderen var skammen over at være kendt som ”sønnen af en død kvinde”.[kilde mangler] Magritte flyttede til Frankrig, hvor han levede i mange år. Han døde i Bruxelles i 1967.

Magrittes kunst[redigér | rediger kildetekst]

Magrittes malerier er kendt for overraskelser, modsætninger og chokeffekter. Han vil gerne bringe sine beskuere ud af fatning, for at de kan få en ny oplevelse af den mangfoldige virkelighed, vi lever i. For Magritte er billedet udtrykket af den billedgjorte tanke, som giver mulighed for at opleve underet. Og det eneste, som betyder noget, er fortryllelsen.

Magrittes billeder indeholder mere, end man kan se i virkeligheden: noget mystisk og ukendt. I virkeligheden var Magritte mere interesseret i poesiens styrke end i selve det at male, og poesi har hos ham noget at gøre med menneskelivets gåde.

Selv sagde han om tiden 1925-1936, at hans billeder er udført i ”en systematisk bestræbelse på at opnå en overrumplende poetisk virkning”. Magritte bevarer som regel tingenes udseende, men han ændrer deres egenskaber og den funktion og nytte, de gør i det daglige.

I virkeligheden viser hans billeder intet andet end en ide. Malerierne er altid gådefulde og giver ingen løsning, men det har heller aldrig været Magrittes mening. Det vigtigste for ham er at vise gåden, at gøre opmærksom på det forunderlige og at skabe billeder af det uforudsigelige.

Kendt er han især for billeder som "Ceci n'est pas une pipe" ("Dette er ikke en pibe" er påskriften på maleriet – der hedder La Trahison des images, Billedernes bedrag), hvor netop en pibe er afbildet over denne tekst. Desuden malede han billeder som "La condition humaine" og "Key to the fields".

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]