Renault

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Renault (flertydig).

Renault S.A. (Euronext: RNO ) er en fransk bilfabrikant grundlagt i 1898 af Louis Renault og hans brødre. De havde tidligt gode resultater i motorsport, men den første kommercielle succes var leverancen af hyrevogne til Paris. Renault driver bilmærket Renault og gennem en alliance med Nissan Motor har Renault en betydelig aktieandel i Nissan, mens Nissan har en betydelig aktieandel i Renault. Renault ejer også den rumænske bilfabrikant Automobile Dacia, der fungerer som Renaults low-end mærke. Koncernens tidligere lastbilsdivision blev i 2001 frasolgt til AB Volvo, hvor den drives under navnet Renault Trucks. Senest i 2012 har Renault sammen med Nissan opkøbt selskabet AutoVAZ, som står bag russiske Lada.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Under første verdenskrig producerede de våben, ammunition, motorer og frem for alt den lette kampvogn FT17. Efter krigen lancerede de en række forskellige modeller, i modsætning til landsmanden Citroën, som koncentrerede sig om én bestemt model.

I mellemkrigstiden begyndte de også at fremstille blandt andet lastbiler og jernbanemateriel. Louis Renault satte sig ved roret og styrede virksomheden egenhændigt.

Under anden verdenskrig blev Renault overtaget af tyskerne og derfor bombet af det britiske RAF. Efter befrielsen blev Louis Renault arresteret, sigtet for landsforræderi. Han døde af sygdom før han nåede at blive stillet for en domstol.

Virksomheden blev nationaliseret sammen med en del anden fransk industri i januar 1945.

4CV[redigér | redigér wikikode]

I 1946 introduceredes 4CV, en lille bil med hækmotor. Den blev konkurrent til den tyske VW-boble og den britiske Morris Minor og solgte frem til 1961 mere end ½ mio. eksemplarer. Firmaet reklamerede bl.a. ved at satse på deltagelse i Le Mans og Monte Carlo Rallyet.

1960-70[redigér | redigér wikikode]

1960'ernes største succeser var 4CVens afløser, Renault Dauphine, samt modellerne 4 (1961) og 8 (1962) og 16 (1966). Sidstnævnte bekræftede fabrikkens evner til nyudvikling, idet 16'eren var den første "hatchback"-model i mellemklasse-størrelse. 1970'ernes helt store hit var Renault 5 (1972), en kompakt, lille bil med en kørselsøkonomi, der appellerede til publikum verden over under den første, store energikrise. I løbet af dette årti indgik Renault – med vekslende held – teknisk og/eller kommercielt samarbejde med andre bilproducenter som Peugeot, Volvo og AMC.

Krise i 80'erne[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1980'erne var Renault-koncernen i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Ingen nyheder havde for alvor løftet arven efter tidligere publikumsfavoritter, og samtidig fik nye modeller med rette ry for svigtende kvalitet, holdbarhed og sikkerhed. Regeringen greb ind i den fortsat statsejede virksomhed og indsatte Georges Besse som ansvarlig direktør. Med ham i spidsen for en ny ledelse blev der skåret kraftigt ned på arbejdsstyrken, og Renault trak sig stort set ud af motorsport, inkl. Formel 1. Terrororganisationen Action Directe myrdede Besse i november 1986, men hans afløser fastholdt den hårde linje og i slutningen af 1987 syntes økonomien stabiliseret.

Genoplivning og privatisering[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne præsenterede Renault adskillige succes-modeller. Clio, som erstattede 5'eren, den innovative Twingo, Mégane og den fornyede familiebil, Espace. Oveni vendte Renault tilbage til motorbanen og vandt Formel 1-VM i '92, '93, '96 og '97 (med Williams) samt i '95 (med Benetton).

I 1996 solgte den franske stat de fleste af sine aktier i koncernen, mens Renault på sin side har aktier i andre selskaber, bl.a. Nissan og Volvo.

Aktuelle modeller[redigér | redigér wikikode]

  • Twingo II (2007)
  • Modus (2004)
  • Clio IV (2012)
  • Kangoo II (2007)
  • Trafic (2001)
  • Mégane III (2008)
  • Scénic III (2009)
  • Grand Scénic (2009)
  • Laguna III (2007)
  • Espace IV (2002)
  • Master III (2010)

Strejker og uro[redigér | redigér wikikode]

Konstante strejker og anden arbejdsuro prægede virksomheden i flere årtier. Blandt andet var fabrikkens arbejdere på Renault-Billancourt meget aktive i 1968-opstandene.

Renault-modeller[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]