Renault Twingo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Renault Twingo
Producent Renault
Model Twingo
Type Mikrobil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 1993
Forgænger Ingen
Motoralternativer 4-cyl. benzin-
og dieselmotorer
Karrosseriformer 3-dørs hatchback
Konkurrenter Citroën C1
Fiat Cinquecento/Seicento/500
Ford Ka
Peugeot 107
SEAT Arosa/Mii
Škoda Citigo
Suzuki Alto
Toyota Aygo
Volkswagen Lupo/Fox/up!

Renault Twingo er en tredørs, firepersoners mikrobil fra den franske bilfabrikant Renault. Bilen kom på markedet i foråret 1993 og kom i en ny generation i midten af 2007.


Udviklingshistorie[redigér | redigér wikikode]

Beskid 106

En af de væsentligste inspirationer for designet på Renault Twingo var den næsten 10 år ældre prototype Beskid 106 fra den polske bilfabrikant FSM, som skulle afløse den af FSM på licens fra Fiat byggede mikrobil 126p. Den af den polske designer Krzysztof Meissner tegnede Beskid 106 havde et dengang nyudviklet Mono-Box kabinekoncept, som var aerodynamisk optimeret. FSM samt deres designfirma BOSMAL havde fået beskyttet designet på Beskid 106, men da bilen ikke gik i serieproduktion og patenterne af finansielle grunde ikke kunne forlænges, overtog Renault konceptet[1].

I oktober 1992 præsenterede Renault på Paris Motor Show i Paris den af Patrick le Quément tegnede Twingo, som med sit usædvanlige design og kabinekoncept uden nævneværdige ændringer blev fremstillet og solgt i næsten 15 år.

Navnet Twingo er et fantasiord skabt af tekstforfatteren Manfred Gotta og sammensat af ordene "Twist", "Swing" og "Tango"[2]. Renault ville i Twingo forene to (en. twin) biltyper (mikrobil og MPV).

Twingo I (1993−2007)[redigér | redigér wikikode]

Renault Twingo I
Renault twingo 1.jpg
Renault Twingo (1993−1998)
Produktionsår 19932007
Motoralternativer Benzin:
1,2−1,3 liter (40−55 kW)
Produktionssted Flins-sur-Seine, Frankrig
Envigado, Colombia
Længde 3433 mm
Bredde 1630 mm
Højde 1423 mm
Akselafstand 2345 mm

Mellem 1993 og 2007 forlod næsten 2,42 millioner eksemplarer af Twingo I samlebåndet. Bilen blev bygget på fabrikken i Flins-sur-Seine, Frankrig.

Twingo I kom på markedet i marts 1993 med en 1,3-liters OHV-benzinmotor med 40 kW/54 hk og styrekæde, som siden 1972 var blevet benyttet i Renault 5 og flere andre bilmodeller fra Renault (C-motor). Som ekstraudstyr kunne modellen fra oktober 1993 fås med foldetag. I september 1994 blev førerairbag standardudstyr i Twingo, og en måned senere fulgte Twingo "Easy" med semiautomatisk manuel gearkasse. Med modelåret 1996 blev passagerairbag standardudstyr i september 1995, mens ABS kunne fås mod merpris.

D7F-motoren blev introduceret i Twingo i oktober 1996. I starten ydede den ligesom forgængeren 40 kW/54 hk, hvilket i august 1997 blev øget til 43 kW/58 hk.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

Bilen fik i sommeren 1998 et omfattende facelift til Phase II (lakerede og modificerede for- og bagkofangere, nyt instrumentbræt i kabinen og tekniske ændringer). I 2000 blev modellen teknisk moderniseret i bl.a. sikkerhed, bremser og motor (Phase III). Nyt var bl.a. topmodellen "Initiale" med lædersæder, klimaanlæg og navigationssystem som ekstraudstyr.

I efteråret 2003 fik Twingo yderligere et let facelift (Phase IV), som kunne kendes på Renault-logoet på bagklappen.

I august 2004 blev D7F-motoren med otte ventiler afløst af D4F 708 med 16 ventiler. Indstigningsmotoren ydede uændret 44 kW/60 hk.

I den sidste byggefase frem til 2007 fandtes Twingo dermed med en 1,2-liters 16V-motor med 44 kW/60 hk og en 1,2-liters 16V-motor med 55 kW/75 hk.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

En Twingo med front- og sideairbags opnåede i 2003 i Euro NCAPs kollisionstest[3] ved vurdering af personsikkerhed 23 ud af 35 mulige point og dermed tre ud af fem mulige stjerner, og med 10 point to ud af fire mulige stjerner for fodgængersikkerhed. Modellens sikkerhed bedømmes af det svenske forsikringsselskab Folksam til at være lavere end middelbilens[4].

Tilforladelighed[redigér | redigér wikikode]

Den frem til 1996 benyttede 1,3-litersmotor med sideliggende knastaksel og stødstænger lider ofte af klaprende ventiler. Utætte kølere sørger specielt i byggeårene 1993 til 1995 for motorskader som følge af overophedning. Frem til faceliftet i sommeren 1998 var der problemer med knækkede forakselfjedre, som dog kan udskiftes af Renault på kulance uafhængigt af bilens kilometerstand. Foldetaget har på grund af solindstråling tit fået ridser og er blevet utæt[5].

Specialmodeller[redigér | redigér wikikode]

Efter åbningen af attraktionen "Galaxy" i Phantasialand i Brühl, hovedsædet for Renault i Tyskland, introduceredes i 1994 en specialmodel "Twingo Galaxy" i et antal på 200 biler, som kunne kendes på mange påsprøjtede stjerner og som kun blev solgt i Rheinland.

Greenpeace benyttede en Twingo som basis for den i 1996 foreviste prototype Twingo Smile.

I 1997 blev der i forbindelse med documenta X i Kassel solgt specialmodellen Kultur Twingo i et antal på 100 biler, hvor der bl.a. var indeholdt en dagsbillet til documenta X i købsprisen.

Tekniske specifikationer[redigér | redigér wikikode]

[6]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Twingo 1239 40 (54) / 5300 90 / 4800 C3G 14,0 150 1993 − 1996
Twingo 1149 43 (58) / 5250 93 / 2500 D7F 13,7 151 1996 − 2007
Twingo 1.2 16V 1149 55 (75) / 5500 105 / 3500 D4F 11,7 168 2000 − 2007

Twingo II (2007−)[redigér | redigér wikikode]

Renault Twingo II
Renault Twingo front 20080402.jpg
Renault Twingo (2007−2012)
Produktionsår 2007
Motoralternativer Benzin:
1,2−1,6 liter (43−98 kW)
Diesel:
1,5 liter (47−63 kW)
Produktionssted Novo Mesto, Slovenien
Længde 3602 mm
Bredde 1655 mm
Højde 1470 mm
Akselafstand 2367 mm
Beslægtede Renault Clio
Renault Modus
Renault Wind

Anden generation af Twingo kunne første gang opleves på det 77. Geneve Motor Show i marts 2007, og kom på markedet i juli samme år.

Twingo II ligner teknisk set Clio og Modus meget og findes i fem forskellige udstyrsvarianter. Derudover er modellen næsten 17 cm længere end forgængeren. Den stærkeste og hurtigste model er RS (Renault Sport) med 98 kW/133 hk. Produktionen blev flyttet fra Frankrig til Slovenien hos Revoz i Novo Mesto[7]. Siden modelskiftet findes Twingo også med dieselmotor.

Designet på frontpartiet afslører slægtskabet med den større Clio og har i modsætning til den gamle model en ringere anerkendelsesværdi. I kabinen er det typiske midterdisplay med digitalt speedometer blevet bibeholdt. Varianterne Dynamique, RS og GT er som standardudstyr udstyret med en omdrejningstællerratstammen. Rattet selv er højdejusterbart og en rutsjefast belægning med nopret struktur tilbyder fralægningsplads til mindre genstande. På nær i basismodellen Authentique og sportsmodellerne GT og RS, som har fremklappeligt bagsæderyglæn, er der bagi forskydelige enkeltsæder, som ved opretstående ryglæn muliggør et variabelt bagagerumsvolume fra 165 til 285 liter.

  • Authentique (basismodel kun med 43 kW/58 hk-benzinmotor − i Østrig kaldet "Access")
  • Expression
  • Dynamique
  • Initiale
  • GT (kun 1,2 16V TCE med 74 kW/100 hk)
  • RS (kun 1,6 16V med 98 kW/133 hk)
  • Gordini (kun 1,2 16V TCE med 74 kW/100 hk og 1,6 16V med 98 kW/133 hk)

Specialmodeller[redigér | redigér wikikode]

Twingo Nokia var en begrænset specialmodel, som kom på det tyske bilmarked i november 2008. Denne version er baseret på Dynamique, men har ekstra tekniske features, som f.eks. tonede bag- og sideruder, en Audio Connection Box med direkte tilslutning af USB-enheder, Bluetooth håndfri taleindretning og cd-afspiller med mp3-funktion. Derudover havde Renault indgået en aftale med mobiltelefonfabrikanten Nokia om at levere et eksemplar af mobiltelefonen Nokia 6110 Navigator med UMTS og GPS med hver solgt bil[8]

Twingo RS er topmodellen af sportsudgaven GT og er udstyret med en nyudviklet 1,6-liters 16V-benzinmotor med 98 kW/133 hk. RS findes i versionerne "Normal" og "Cup". Sporvidden på begge akslerne er ca. 6 cm større, og derudover har bilen strammere fjedre og støddæmpere, et ca. 10 mm sænket karrosseri og 16" hjul. "Cup"-modellen på 17" hjul er på grund af de større hjul kun sænket 6 mm og har en længere hækspoiler. Begge versioner har som standardudstyr sportssæder, alufælge, alupedaler, klimaanlæg, læderrat og ESP med ASR (kan frakobles). Gardinairbags til for- og bagsædet fås kun mod merpris[9].

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Twingo II opnåede ved Euro NCAPs kollisionstest i 2007[10] 28 ud af 35 mulige point for personsikkerhed og dermed fire ud af fem mulige stjerner, og med 11 point to ud af fire mulige stjerner for fodgængersikkerhed.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

Den 14. januar 2012 introduceredes med den såkaldte Phase II en faceliftet udgave af Twingo II med modificeret for- og bagende på det europæiske marked.

Tekniske specifikationer[redigér | redigér wikikode]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.2 1149 43 (58) / 5250 93 / 2500 15,0 150 7/2007 −
1.2 16V 1149 56 (76) / 5500 107 / 4250 12,0 169 7/2007 − 5/2010
1.2 16V TCE 1149 74 (100) / 5500 145 / 3000 9,8 185 7/2007 −
1.6 16V 1598 98 (133) / 6750 160 / 4400 8,7 201 9/2008 − 8/2013[11]
Dieselmotorer
1.5 dCi 1461 47 (64) / 3750 160 / 1900 14,9 164 7/2007 −
1.5 dCi FAP 1461 55 (75) / 4000 180 / 1750 13,5 170 10/2010 −
1.5 dCi 1461 62 (84) / 3750 200 / 1750 11,0 180 4/2009 − 5/2010
1.5 dCi FAP 1461 63 (86) / 4000 200 / 1750 11,2 185 5/2010 − 10/2010

Cabrioletudgave[redigér | redigér wikikode]

En i fagpressen tidligere som Twingo CC betegnet hardtop-coupé/cabriolet på basis af Twingo II blev på Geneve Motor Show i foråret 2010 til sidst introduceret under navnet Renault Wind[12].

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Der neue Twingo. Katalog, marts 2008 (på tysk)
  • Renault Twingo. Priser og udstyr, december 2008 (på tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]