René Dif

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
René Dif
Dif ved Grøn Koncert i Aalborg den 20. juli 2008
Information
Pseudonym Ferrish Key, Mista Dif
Født 17. oktober 1967 (56 år)
København, Danmark
Genre Pop
Beskæftigelse Sanger, skuespiller, coach
Aktive år 1987–i dag
Associeret med Joyspeed
Aqua
Eksterne henvisninger
renedif.dk
René Dif bliver udnævnt til æreskunstner i Østermarie
Foto: Vita Skov (2013)
Som æreskunstner i Østermarie fik René Dif opkaldt en privat vej efter sig
Foto: Vita Skov (2013)

René Dif (født 17. oktober 1967 i København) er en algerisk-dansk sanger, skuespiller og coach. Han er bedst kendt som den mandlige stemme i dance-pop-gruppen Aqua.

I 2003 udkom hans selvbiografi. Efter tiden med Aqua har han udgivet en række singler i eget navn, men ingen studiealbums. Han har desuden haft en mindre roller i en håndfuld film. Hans adskillige parforhold har været dækket bredt af medierne, og han har tre børn med to forskellige kvinder.[kilde mangler]

Opvækst og begyndende karriere[redigér | rediger kildetekst]

René Dif er søn af en algerisk far og en dansk mor, og han har to yngre brødre og en søster. Han var aldrig interesseret i skolen og blev smidt ud af flere. Han forlod folkeskolen efter niende klasse og blev ansat på et krydstogtskib. Mens han var i Barbados, hørte René en lokal DJ i radioen og besluttede, at han skulle være DJ. Fra 1987 til 1995 spillede han som DJ i Norge, Danmark, Sverige og Grækenland. En af dem René mødte i forbindelse med sit arbejde som DJ i Norge var DJ Aligator, hvilket resulterede i at Rene medvirkede på albummet Groove Your Soul i 1995 fra Factual Beat, der bestod af DJ Aligator og Christina Geisnæs.[kilde mangler]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

I samme periode mødte René Lene Nystrøm på et krydstogtskib i 1994. René Dif introducerede Lene for Claus Noreen og Søren Rasted, der netop stod og manglede en sangerinde. Fra 1996 til 2001 udgav han, som en del af Aqua, to albums samt 13 singler, der tilsammen solgte 33 millioner eksemplarer på verdensplan. Aqua blev gendannet i oktober 2007.

Efter opløsningen af Aqua i 2001 har han udgivet adskillige solo-singler, bl.a. "Let It All Out (Push It)", "The Uhh Uhh Song" og "Uhh La La La".

Han udgav i 2002 en selvbiografi med navnet Popdreng.[1]

I 2004 begyndte han en skuespillerkarriere først i filmen Den gode strømer så i Inkasso, begge instruerede af Lasse Spang Olsen. I 2007 medvirkede han i filmen Pistoleros.

I maj 2006 åbnede han sin egen bar og restaurant med navnet Oil, i det indre København. Den blev i oktober 2008 erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten.[2]

I april 2008 startede René Dif sin egen coaching-virksomhed, Entertainment Coaching, hvor han vil drage nytte af sin erfaring fra underholdningsbranchen.[3]

René Dif medvirkede som korleder i sangkonkurrencen AllStars 2008TV 2, hvor han havde samlet et kor fra Bornholm. Dif vandt finalen mod rapperen Clemens og hans kor, og sikrede sig dermed førstepræmien på 250.000 kr., som han havde valgt skulle gå til døgninstitutionen Sirius på Bornholm.[4] Da Sirius blev lukket, blev den legeplads, som pengene var brugt til, flyttet til Østermarie, hvilket var medvirkende til, at René Dif 6. juli 2013 blev kåret som æreskunstner i byen ligesom tidligere Ghita Nørby, Flemming Flindt, Sigurd Barrett, Svend Asmussen, Tina Kiberg, Benny Andersen, Jesper Klein, Søren Hauch-Fausbøll m.fl.

I september 2009 deltog han i 6. sæson af underholdningsprogrammet Vild med dans, hvor han dansede med Luise Crone Dons og endte på en 6. plads.

I 2012 udgav han en single i eget navn kaldet "Til Døden Os Skiller".[5]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

René Dif har datteren Daniella Dif (født 3. juni 1990) fra et tidligere forhold.[6][7]

I begyndelsen af tiden i Aqua dannede han par med Lene Nystrøm, men parret gik fra hinanden i 1998.[8] Herefter dannede han par med Ibi Støving fra 1998-2003.[9] Derefter blev han kæreste med Stine Kronborg, og parret var sammen fra 2003-2007.[10][11][12]

René Dif blev kæreste med Rikke Maija, som den 11. juli 2008 fødte parrets første datter Mabel Maija Dif. De blev gift i november 2011,[13] efter han havde friet til hende på en strand i Dubai i 2009.[14] I 2013 fik de datteren Hailey. Parret annoncerede den 26. maj 2014 at deres ægteskab var slut.[15]

Rene Dif danner i dag par med Linet Jo. De mødte hinanden blind date i 2015, og har dannet par siden 2016.[16][17] I juli 2021 friede han.[18]

Kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

René Dif blev i september 2003 idømt 30 dages betinget fængsel for vold mod Ibi Støving for at have slået hende to gange i ansigtet under et skænderi i august samme år.[19][20]

Solodiskografi[redigér | rediger kildetekst]

Med Aqua
som René Dif
  • "Let It All Out (Push It)" (2002)
  • "The Uhh Uhh Song" (2002)
  • "Uhh La La La" (2003)
  • "Til Døden Os Skiller" (2012)
  • "Barrikader" (2017)
  • "Vinterbarn" (2017)
  • "På Vej Op" (2021)
som Mista Dif
  • "Jamaica Ska" (2007)
  • "All Up To You" (2009)

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

TV[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Boganmeldelse: René Dif: Popdreng Arkiveret 31. august 2021 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 31/8-2021
  2. ^ "René Dif konkurs". Berlingske Tidende. 3. oktober 2008.
  3. ^ Michael Gonzalez (30. april 2008). "Rene Dif springer ud som coach". GAFFA. Arkiveret fra originalen 10. marts 2016. Hentet 11. december 2009.
  4. ^ "Dif AllStars vandt på TV 2". TV 2. 1. december 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ René Dif på vej med single. GAFFA. Hentet 31/8-2021
  6. ^ "René Dif er blevet far". BT. 11. juli 2008.
  7. ^ Frodi Holm Knudsen (20. november 2008). "René Difs datter døbt". Billed-Bladet. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 11. december 2009.
  8. ^ Lenes frække firkant. Ekstra Bladet. Hentet 31/8-2021
  9. ^ Se Ibis mange mænd. Se og Hør. Hentet 31/8-2021
  10. ^ Jan Körner (9. januar 2008). "Kvinder flygter fra ustyrlig Dif". Ekstra Bladet.
  11. ^ René Dif single igen. TV 2. Hentet 31/8-2021
  12. ^ Kronborg: Jeg skylder René Dif en undskyldning. Ekstra Bladet. Hentet 31/8-2021
  13. ^ René Dif gift: Se alle billederne fra brylluppet. BT. Hentet 31/8-2021
  14. ^ René Dif friede i Dubai. Billed-Bladet. Hentet 31/8-2021
  15. ^ René Dif skal skilles | BILLED-BLADET
  16. ^ René Dif afslører: Sådan fandt jeg min kæreste. Billed-Bladet. Hentet 31/8-2021
  17. ^ 17 år yngre: René Dif viser sin nye kæreste frem. BT. Hentet 31/8-2021
  18. ^ René Dif på knæ: Deler video af frieri til kæresten. BT. Hentet 31/8-2021
  19. ^ Aqua-Dif dømt for vold. BT. Hentet 31/8-2021
  20. ^ Ibi taler ud om Rene Dif: Jeg fik ham til at droppe stoffer. BT. Hentet 31/8-2021

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]