Repræsentanternes Hus (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Repræsentanternes Hus
House of Representatives
118. Kongres
Type
Type Kongressens nedre hus
Ledelse
Formand (Speaker) Mike Johnson, R
Flertalsleder Steve Scalise, R
Flertalsindpisker Tom Emmer, R
Mindretalsleder Hakeem Jeffries, D
Mindretalsindpisker Katherine Clark, D
Alderspræsident Hal Rogers, R
Struktur
Pladser 435 medlemmer med stemmeret
Politiske grupper

     Republikanske parti (222)      Demokratiske parti (213)      Tomme sæder (0)[nb 1]

Valg
Sidste valg 8. november 2022
Næste valg 5. november 2024
Mødested
Hjemmeside
www.house.gov


Repræsentanternes Hus (engelsk: the House of Representatives), også bare kaldet Huset (engelsk: the House), er den ene halvdel af USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen. Det har 435 medlemmer, der alle er på valg hvert andet år. Derudover er der 6 delegerede, som ikke har stemmeret. Huset har, ligesom Kongressens andet kammer Senatet, til huse i Capitol-bygningen i Washington D.C.

Det nuværende Hus er del af den 118. Kongres, valgt 8. november 2022, og sidder for en toårig periode fra 3. januar 2023 til 3. januar 2025. Næste valg er 5. november 2024. Husets formand kaldes the Speaker of the House, og Mike Johnson (R) har siddet på posten siden 25. oktober 2023.

Sammensætning og valg[redigér | rediger kildetekst]

Modsat i Senatet varierer antallet af medlemmer fra hver stat i Repræsentanternes Hus i forhold til indbyggertal. I henhold til Forfatningen opdateres fordelingen af mandater staterne imellem hvert 10. år på basis af folketællinger, senest i 2020. Den største stat Californien med 39,54 millioner indbyggere har således 52 medlemmer, mens de seks mindste stater med 580.000 til 990.000 indbyggere kun har 1 medlem hver. I tabellen nedenfor angives, hvor mange medlemmer hver stat har.

Delstat Antal sæder (2020)
Indb./sæde
Alabama 7 717.754
Alaska 1 733.391
Arizona 9 794.611
Arkansas 4 752.881
Californien 52 760.350
Colorado 8 721.714
Connecticut 5 715.135
Delaware 1 989.948
Florida 28 769.221
Georgia 14 765.136
Hawaii 2 727.636
Idaho 2 919.553
Illinois 17 753.677
Indiana 9 753.948
Iowa 4 797.592
Kansas 4 734.470
Kentucky 6 750.973
Louisiana 6 776.460
Maine 2 681.180
Maryland 8 772.153
Massachusetts 9 781.102
Michigan 13 775.179
Minnesota 8 713.312
Mississippi 4 740.320
Missouri 8 769.364
Montana 2 542.113
Nebraska 3 653.835
Nevada 4 776.154
New Hampshire 2 688.765
New Jersey 12 774.083
New Mexico 3 705.841
New York 26 776.971
North Carolina 14 745.671
North Dakota 1 779.094
Ohio 15 786.630
Oklahoma 5 791.871
Oregon 6 706.209
Pennsylvania 17 765.403
Rhode Island 2 548.690
South Carolina 7 731.204
South Dakota 1 886.667
Tennessee 9 767.871
Texas 38 766.987
Utah 4 817.904
Vermont 1 643.077
Virginia 11 784.672
Washington 10 770.528
West Virginia 2 896.858
Wisconsin 8 736.712
Wyoming 1 576.851

Hovedstadsdistriktet Washington D.C. og territorierne er ikke stater, og er derfor ikke repræsenteret på almindelig vis i Kongressen. Dog sender D.C. og de fem territorier Amerikansk Samoa, de Amerikanske Jomfruøer (det tidligere Dansk Vestindien), Guam, Nordmarianerne, og Puerto Rico, hver ét medlem der kan deltage i debat men ikke har stemmeret i kammeret.

Hver stat er inddelt i lige så mange valgkredse, som den har sæder, og hver kreds sender kun ét medlem til Repræsentanternes Hus. Valg foregår gennem flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor kandidaten der får flest stemmer vinder, selv hvis de ikke har et flertal af stemmerne. Derfor er antallet af medlemmer, partierne har i Repræsentanternes Hus, ikke proportionelt med hvor mange stemmer partierne fik ved det seneste valg. Det er et internt anliggende i den enkelte delstater, hvordan grænserne trækkes mellem valgkredsene, hvilket blandt andet åbner op for gerrymandering.

Husets opgaver[redigér | rediger kildetekst]

De to kamre i Kongressen har mange af de samme magtbeføjelser, men bl.a. ved finansielle anliggender har Huset større magt end Senatet. Det omvendte kan også være tilfældet; for situationer hvor Senatet har beføjelser som Repræsentanternes Hus ikke har, se Senatet (USA)#Senatets opgaver.

Under Forfatningens Origination Clause (en) er det kun Huset der kan fremsætte lovforslag om statslige indtægter. Det betyder, at lovforslag der f.eks. vil hæve eller sænke skatterne, ikke kan foreslås i Senatet, men altså skal fremsættes i Repræsentanternes Hus og blive godkendt der, før det kan behandles i Senatet.

Det er Repræsentanternes Hus, der kan sigte præsidenten eller andre føderale embedsmænd og dermed stille dem for Rigsretten. Justitsudvalget skal først debattere, om der er forfatningsmæssig basis for at anklage en person for forbrydelser, og kun hvis der er flertal i udvalget bliver anklagepunkterne (på engelsk kaldet articles of impeachment) præsenteret for det samlede Repræsentanternes Hus. Hvis der også er flertal i det samlede Hus, er personen dermed blevet sigtet. Derefter bliver anklagepunkterne videregivet til Senatet, der har ansvaret for at køre rigsretssager, og kun ved domfældelse dér er den anklagede fundet skyldig og fjernes fra embedet.[1]

Ved præsidentvalg, når en kandidat ikke kan få flertal i Valgmandskollegiet, afholdes der en contingent election (en). Ved et sådant valg er det Repræsentanternes Hus der vælger præsidenten, fra blandt de tre præsidentkandidater der fik flest valgmandsstemmer, mens Senatet vælger vicepræsidenten, fra blandt de to vicepræsidentkandidater der fik flest valgmandsstemmer. I Repræsentanternes Hus er det dog sådan, at det er hver delstatsdelegation og ikke hver repræsentant, der har en stemme.

Organisering[redigér | rediger kildetekst]

Ledelse[redigér | rediger kildetekst]

Ligesom hvert parti i det danske Folketing har en gruppeformand, har hvert af de to partier deres egen ledelse i Repræsentanternes Hus.

Husets formand kaldes the Speaker of the House, og er valgt af det samlede Hus når en ny valgperiode lige er begyndt. Da der kun er to store partier, har en af dem altid flertallet, og kan derfor udpege deres leder til Speaker, hvorfor posten altid fyldes af flertallets leder. Speakeren leder møderne i Huset, og er nummer tre i det politiske hierarki efter præsidenten og vicepræsidenten. Den nuværende Speaker er Mike Johnson (R), der har siddet på posten siden 25. oktober 2023.

Det parti der har flertallet i Repræsentanternes Hus omtales som "flertallet" (engelsk: the majority), mens det andet parti omtales som "mindretallet" (engelsk: the minority). Hvert parti har en leder og en indpisker (se partidisciplin for detaljer), der afhængig af hvilket parti de tilhører kaldes enten flertalsleder og -indpisker eller mindretalsleder og -indpisker. For flertalspartiet er disse poster nummer to og tre i deres partiledelse i Huset, mens de for mindretalspartiet er nummer et og to.

Det længstsiddende medlem af Repræsentanternes Hus kaldes alderspræsidenten (engelsk: the Dean of the House) (en), og har pr. tradition ansvaret for at administrere eden, når Speakeren skal indsættes.

Udvalg[redigér | rediger kildetekst]

Lovforslag bliver som regel udformet i et af Husets udvalg før de bliver præsenteret for det samlede Hus. Hvert udvalg har ansvar for et afgrænset politisk område, så som landbrug eller udenrigspolitik, og de fleste har flere underudvalg. Hvert udvalg ledes af en formand (engelsk: Chair) fra flertalspartiet og et Ranking Member fra mindretalspartiet.

I den 118. Kongres er der de følgende udvalg:[2]

Udvalg Engelsk navn (artikel
på engelsk Wikipedia)
Type Ledelse
Chair Ranking
Member
Landbrugsudvalget Committee on Agriculture (en) Stående udvalg Glenn Thompson David Scott
Bevillingsudvalget Committee on Appropriations (en) Stående udvalg Kay Granger Rosa DeLauro
Forsvarsudvalget Committee on Armed Services (en) Stående udvalg Mike Rogers Adam Smith
Budgetudvalget Committee on the Budget (en) Stående udvalg Jodey Arrington Brendan Boyle
Undervisnings- og
arbejdsstyrkeudvalget
Committee on Education
and the Workforce (en)
Stående udvalg Virginia Foxx Bobby Scott
Energi- og handelsudvalget Committee on Energy and Commerce (en) Stående udvalg Cathy McMorris Rodgers Frank Pallone
Etikudvalget Committee on Ethics (en) Stående udvalg Michael Guest Susan Wild
Udvalget for finansiel service Committee on Financial Services (en) Stående udvalg Patrick McHenry Maxime Waters
Udenrigsudvalget Committee on Foreign Affairs (en) Stående udvalg Michael McCaul Greg Meeks
Sikkerhedsudvalget Committee on Homeland Security (en) Stående udvalg Mark Green Bennie Thompson
Administreringsudvalget Committee on House Administration (en) Stående udvalg Bryan Steil Joe Morelle
Justitsudvalget Committee on the Judiciary (en) Stående udvalg Jim Jordan Jerry Nadler
Naturressourceudvalget Committee on Natural Resources (en) Stående udvalg Bruce Westerman Raúl Grijalva
Tilsynsudvalget Committee on Oversight
and Accountability (en)
Stående udvalg Jim Comer Jamie Raskin
Udvalget for interne regler Committee on Rules (en) Stående udvalg Tom Cole Jim McGovern
Videnskabsudvalget Committee on Science,
Space, and Technology (en)
Stående udvalg Frank Lucas Zoe Lofgren
Udvalget for små virksomheder Committee on Small Business (en) Stående udvalg Roger Williams Nydia Velázquez
Transport- og infrastrukturudvalget Committee on Transportation
and Infrastructure (en)
Stående udvalg Sam Graves Rick Larsen
Veteranudvalget Committee on Veterans' Affairs (en) Stående udvalg Mike Bost Mark Takano
Finansudvalget Committee on Ways and Means (en) Stående udvalg Jason Smith Richard Neal
Tom Lantos-menneske-
rettighedskommissionen
Tom Lantos Human
Rights Commission (en)
Særudvalg Chris Smith Jim McGovern
Efterretningsudvalget Permanent Select Committee
on Intelligence (en)
Særudvalg Mike Turner Jim Himes
Særudvalget om strategisk
konkurrence mellem USA og
det kinesiske kommunistparti
Select Committee on Strategic
Competition between the United States
and the Chinese Communist Party (en)
Særudvalg Mike Gallagher Raja Krishnamoorthi

Forretningsorden[redigér | rediger kildetekst]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Der vælges ikke suppleanter til medlemmerne, så hvis et medlem udtræder inden valgperioden er slut, vil deres sæde stå tomt. Der afholdes som regel suppleringsvalg, men hvis der er kort tid til det næste valg vil disse sæder ofte blive ladt stå tomme resten af valgperioden.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]