Republikken Nagorno-Karabakh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nagorno karabakh republic.png

Republikken Nagorno-Karabakh (NKR)[1] (Լեռնային Ղարաբաղի Հանրապետություն Lernayin Gharabaghi Hanrapetut’yun), eller Artsakh Republik (Արցախի Հանրապետություն Arts'akhi Hanrapetut’yun)[1] er de facto en uafhængig republik beliggende i regionen Nagorno-Karabakh i Sydkaukasus. Republikken kontrollerer det meste af det tidligere Nagorno-Karabakh Autonome Oblasts territorium og flere af Azerbajdsjans distrikter nær Azerbajdsjans grænse med Armenien mod vest og Iran mod syd.[2]

Regionen Nagorno-Karabakh, der er domineret af armeniere, blev omdiskuteret mellem Armenien og Azerbajdsjan, da begge lande fik deres uafhængighed fra det Russiske Kejserrige i 1918. Efter Sovjetunionen fik kontrol over området, skabte de i 1923 Nagorno-Karabakh Autonome Oblast (NKAO) i Azerbajdsjan SSR. I Sovjetunionens sidste år, genopstod regionen som et stridspunkt mellem Armenien og Azerbajdsjan, hvilket kulminerede i en stor etnisk konflikt og slutteligt i Nagorno-Karabakh-krigen, som blev udkæmpet fra 1991 til 1994.

Den 10. december 1991, da Sovjetunionen blev opløst, blev der afholdt en folkeafstemning i NKAO og naboregionen Shahumian, hvilket resulterede i en uafhængighedserklæring fra Azerbajdsjan som Republikken Nagorno-Karabakh. Landet er stadig ikke anerkendt af noget FN-medlemsland inklusiv Armenien. Kun Transnistrien, Sydossetien og Abkhasien (ingen af dem er FN-medlemslande) anerkender landet.

Siden våbenhvilen i 1994 har det meste af Nagorno-Karabakh og flere omkringliggende regioner i Azerbajdsjan været under delt kontrol fra armenske og nagorno-karabakhske tropper. Representanter fra Armenien og Azerbajdsjans regeringer har siden da holdt fredsforhandlinger, som er styret af Minskgruppen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]