Rhodium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
Rhodium powder pressed melted.jpg
Sølvhvidt metal
Generelt
Navn(e): Rhodium
Kemisk symbol: Rh
Atomnummer: 45
Atommasse: 102,9055 g/mol
Grundstofserie: Overgangsmetal
Gruppe: 9
Periode: 5
Blok: d-blok
Elektronkonfiguration: [Kr] 4d8 5s1
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 16, 1
Kovalent radius: 135 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 2, 3, 4
Elektronegativitet: 2,28 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: Fast
Krystalstruktur: Kubisk fladecentreret
Massefylde (fast stof): 12,41 g/cm3
Massefylde (væske): 10,7 g/cm3
Smeltepunkt: 1964 °C
Kogepunkt: 3695 °C
Smeltevarme: 26,59 kJ/mol
Fordampningsvarme: 494 kJ/mol
Varmefylde: (25 °C) 24.98 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: (300 K) 150 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.: 8,2 μm·m−1·K−1
Elektrisk resistivitet: 43,3 nΩ·m
Magnetiske egenskaber: Ingen data
Mekaniske egenskaber
Youngs modul: 275 GPa
Forskydningsmodul: 150 GPa
Kompressibilitetsmodul: 380 GPa
Poissons forhold: 0,26
Hårdhed (Mohs' skala): 6,0
Hårdhed (Vickers): 1246 MPa
Hårdhed (Brinell): 1100 MPa
ID-numre
CAS-nummer: 7440-16-6

Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45. grundstof i det periodiske system: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et sølvhvidt og slidstærkt metal. Det er som regel det dyreste ædelmetal, om end prisudsving ind imellem gør rhenium en kende dyrere. Rhodium udgør sammen med ruthenium og palladium de lette platinmetaller.

Kemiske egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Rhodium reagerer ikke med ilten i den atmosfæriske luft, heller ikke når det varmes op: Når metallet smelter, absorberer det ilt fra luften, men denne ilt udskilles igen når metallet størkner igen.

Syrer kan ikke angribe rhodium; selv i kongevand opløses metallet kun i yderst ringe omfang. Findelt metalpulver af rhodium kan dog opløses i svovlsyre.

Rhodium-metal som folie og i en stang.

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Rhodium anvendes først og fremmes som "ingrediens" i legeringer med platin og palladium: Disse legeringer er modstandsdygtige overfor korrosion, og har desuden gode elektriske egenskaber, herunder lav resistivitet. Smykker af hvidguld kan gøres mere "sølvskinnende" med en overflade af rhodium, og sterlingsølv kan overtrækkes med rhodium for at beskytte det mod at blive anløbent.

Rhodium er også en alsidig katalysator der bruges i forbindelse med en lang række processer i den kemiske industri, blandt andet Monsanto processen, samt i katalysatorer til biler. Envidere bruges rhodium også som en slags filter indenfor mammografi.

Symbolske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Guinness world of records tildelte i 1979 Paul McCartney en rhodiumplade for at have solgt over 200 millioner plader. Andre rekorder, så som dyreste kuglepen eller dyreste brædtspil beror også på at artiklerne er fremstillet af det ekstremt dyre metal.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Rhodium blev opdaget i 1803 af William Hyde Wollaston, kort efter at han havde opdaget palladium. Han arbejdede i England med noget platinholdigt malm der efter sigende var hentet i Sydamerika.

Forekomst og udvinding[redigér | redigér wikikode]

De primære forekomster af rhodium findes i Sydafrika, i Uralbjergene samt i Nord- og Sydamerika. Verdens samlede produktion af dette metal andrager blot 25 tons per år, hvoraf mere end 80 procent kommer fra Sydafrika. Rhodium udvindes af de samme mineraler som sølv, guld, platin og palladium; der kræves en omfattende, kompliceret kemisk behandling af råstofferne for at skille disse metaller fra hinanden.

Rhodium kan også udvindes af radioaktivt affald fra kernekraftværker; et kilogram af fissionsprodukterne af uran-235 indeholder 13,3 gram af forskellige isotoper af rhodium. Da brugt brændsel fra kernekraftværker typisk indeholder 3% fissionsprodukter, betyder det cirka 400 gram rhodium per ton brugt brændsel.

Isotoper af rhodium[redigér | redigér wikikode]

Naturligt forekommende rhodium består af blot én stabil isotop; rhodium-103. Dertil kendes godt en snes radioaktive rhodium-isotoper, hvoraf rhodium-101 er den mest stabile med en halveringstid på 3,3 år.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: