Ribebrevet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ribebrevet (Ribe-privilegiet eller Ribeoverenkomsten) er en håndfæstning mellem den holstenske adel og den danske konge Christian 1.. Ribebrevet blev sluttet den 5. marts 1460 i Ribe.

Den sidste slesvigske hertug og holstenske grev Adolf døde i 1459 barnløs. Slesvig var nu på mandsiden et herreløst dansk len og skulle efter tysk arvelov egentlig igen tilfalde kongeriget. Men efter dansk arvelov var også kvindesidens mænd arveberettigede. Derfor valgte den holstenske adel i 1460 Adolfs søstersøn, den danske konge Christian 1., som hertug i Slesvig og greve i Holsten og Stormarn (imod bestemmelser i den saliske lov om arveret til len i Tyskland). For at sikre sig adelens støtte måtte kongen love at bevare den slesvig-holstenske adels særlige rettigheder og hertugdømmernes selvstændighed, men til gengæld kunne hertugdømmerne blive regeret af det danske kongehus. Dermed blev også Holsten de næste 400 år knyttet til det danske monarki. Kongen blev i 1474 tysk vasal i Holsten, mens Slesvig forblev et dansk len.

Ribebrevet blev skrevet på pergament i to eksemplarer. Kongens findes i Rigsarkivet; det holstenske med 18 vedhæftede segl ligger i det slesvig-holstenske landsarkiv på Gottorp Slot.

Up ewig ungedeelt[redigér | redigér wikikode]

I en delsætning i Ribe-brevet hedder det: "unde dat se bliven ewich tosamende ungedelt" ("og at de bliver evigt sammen udelt"). I 1815 var Ribe-brevet et historisk, næsten glemt dokument, men Friedrich Christoph Dahlmann, sekretær for det slesvig-holstenske ridderskab, lancerede idéen om at sætningen henviste til Slesvigs og Holstens samhørighed med hinanden og deres krav på uafhængighed af Danmark. I 1841 forfattede en læge i Åbenrå, August Wilhelm Neuber, et antidansk digt med bl.a. versene "Se schölln tosamen blieben, Op ewig ungedeelt!!!" (plattysk for "de skal blive sammen, for evigt udelt"). Ved sangerfesten i Slesvig i 1845, en tysk-national festlighed, optrådte Up ewig ungedeelt for første gang som slagord. Det fik derefter nærmest mytologisk betydning i den nationale konflikt i hele resten af 1800-tallet og op til afstemningen i 1920. De tyskorienterede slesvigholstenere ville forene Slesvig og Holsten til én stat. En adskillelse ville ifølge dem være et brud på Ribe-brevets løfte om at holde hertugdømmerne sammen. Ved at påberåbe sig Ribe-brevet mente man at Slesvig og Holsten fra gammel tid havde udgjort enheder, der havde status som selvstændige stater, og var retligt knyttet til hinanden mere end til Danmark.

I dag er de fleste historikere dog enige om at "ewich tosamende ungedelt" hentyder til at magten over besiddelserne skulle være samlet på én hånd og ikke splittes op ved krige og arvedelinger, eller mere simpelt – ifølge historikeren Carsten Jahnke -var sætningen blot en formel om landfred, dvs. et ønske om indre fred. Ribe-brevets formål var at regulere hvordan hertugdømmerne kunne styres af Danmark uden at den holstenske adel mistede sine privilegier, og uden at hertugdømmerne blev helt indlemmet i Danmark. I århundrederne efter 1460 blev de slesvigske og holstenske besiddelser efterhånden splittet op på kryds og tværs, hvilket tilsyneladende ville have været imod intentionen i Ribe-brevet, hvis det skulle henvise til udelelighed af territorierne.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]