Richard Bonynge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Richard Bonynge bagest, sammen med tenoren Colin Lee, sopranen Pretty Yende, mezzosopranen Violina Anguelov og barytonen George Stevens ved en opførelse af Lucia di Lammermoor i Cape Town i april 2013

Richard Alan Bonynge (født 29. september 1930 i Sydney) er en australsk dirigent.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Bonynge, der begyndte at spille klaver som femårig, studerede klaverspil på musikkonservatoriet i Sydney hos Lindley Evans, der havde været akkompagnatør for den legendariske operasanger Nellie Melba.

Bonynge akkompagnerede sin kusine, der var koloratursopran, studerede klaverspil og optrådte ofentligt. Ved en koncert i slutningen af 1940'erne mødte han sin senere hustru, Joan Sutherland. Bonynge forlod Australien i 1950 for at fortsætte sine studier ved Royal College of Music i London. Han blev interesseret i at arbejde med Joan Sutherland, der ankom året efter. De blev gift i 1954.

Efter Sutherlands internationale gennembrud i 1959 besluttede de i midten af 1960'erne at arbejde sammen som sanger og dirigent; først ved koncertopførelser siden ved operaopførelser og pladeindspilninger. Bonynges debut som dirigent fandt sted i maj 1962, da han ved en koncert med Sutherland måtte træde i stedet for dirigenten, der var blevet syg. Joan Sutherland var allerede en stor stjerne, mens Bonynge var en ukendt og uerfaren dirigent. Han blev derfor mødt med megen kritik og nedladenhed. Gennem sit arbejde overbeviste han publikum og fagfolk om sit talent.

I 1965 havde de en ukendt italiensk tenor Luciano Pavarotti på en turne i Australien.

Bonynge var 1974–78 kunstnerisk leder af operaen i Vancouver og i 1976-86 leder af operaen i Sydney. Gæstespil med Sutherland har ført dem rundt til alle musikalske centre i verden.

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Fra 1960 til i dag har Richard Bonynge udviklet sig til en af verdens mest ansete og betydningsfulde dirigenter og ekspert inden for belcanto og det franske operarepertoire. Han banede vejen for glemte værker af Rossini, Bellini, Donizetti, Massenet m.fl. Sammen med sin kone spillede han så sjældne værker som Esclarmonde (Massenet), Le Roi de Lahore (Massenet), Semiramide (Meyerbeer). Hans diskografi rummer flere end 50 operaoptagelser, balletmusik og solooptagelser med sangere.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]