Richard Bonynge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Richard Alan Bonynge (født 29. september 1930 i Sydney) er en australsk dirigent.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Bonynge, der begyndte at spille klaver som 5 årig, studerede klaverspil på musikkonservatoriet i Sydney hos Lindley Evans, der havde været akkompagnatør for den legendariske operasanger, Nellie Melba.

Bonynge akkompagnerede sin kusine, der var koloratursopran, studerede klaverspil og optrådte i forskellige sammenhænge. Det var ved en koncert i slutningen af 1940'erne, at han første gang mødte sin senere hustru, Joan Sutherland. Bonynge forlod Australien i 1950 for at fortsætte sine studier ved Royal College of Music i London. Han blev dog gradvist mere interesseret i at arbejde med Joan Sutherland, der ankom det følgende år. Parret blev gift i 1954.

Efter Sutherlands internationale gennembrud i 1959, besluttede de begge fra midten af 1960'erne at arbejde eksklusivt sammen som sanger og dirigent, først ved koncertopførelser siden ved operaopførelser og pladeindspilninger. Bonynges debut som dirigent fandt sted i maj 1962, da han ved en koncert med Sutherland pludseligt måtte træde i stedet for dirigenten, der var blevet syg. Joan Sutherland var på denne tid allerede en stor stjerne, mens Bonynge var en ukendt og lidet erfaren dirigent. Han blev derfor i starten mødt med megen kritik og nedladenhed. Igennem sit arbejde overbeviste han dog i de kommende år såvel publikum som fagfolk om sit store talent som dirigent.

I 1965 medbragte parret på Bonynges anbefaling en endnu temmelig ukendt italiensk tenor, Luciano Pavarotti, som Joan Sutherlands partner på en turne i Australien.

Bonynge var kunstnerisk leder ved operaen i Vancouver i perioden 1974–78 og i perioden 1976-86 var han leder af operaen i Sydney. Gæstespil sammen med Sutherland har ført Bonynge rundt til alle musikalske centre i verden.

Betydning[redigér | redigér wikikode]

I årene fra 1960 og til i dag har Richard Bonynge udviklet sig til en af verdens mest ansete og betydningsfulde dirigenter og eksperter inden for belcanto og det franske operarepertoire. Han forberedte vejen til genopdagelsen af glemte værker af Rossini, Bellini, Donizetti, Massenet m.fl. Sammen med sin kone spillede han så sjældne værker som Esclarmonde (Massenet), Le Roi de Lahore (Massenet), Semiramide (Meyerbeer) og mange andre. Hans diskografi er tilsvarende meget omfangsrig. Den omfatter flere end 50 operaoptagelser, talrige stykker balletmusik og et stort antal solooptagelser med diverse sangere.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]