Rigshofmester

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Rigshofmesteren blev under Erik 7. af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet et betydeligt embede, som overtog drostens funktion som rigets førsteminister og regnskabsfører. Han var som regel også statholder i København og den verdslige leder af rigsrådet. Tidligere havde hofmesteren blot stået i spidsen for det kongelige hof.

Embedet blev afskaffet ved enevældens indførelse i 1660.

Danske rigshofmestre 1375-1660
Hr. Frentzel 1373
Degenhard Buggenhagen 1385
Bent Byg Grubbe 1387
Mikkel Rud 1397
Jens Due 1400-1409
Anders Jacobsen Lunge 1412-1413
Jens Due 1414-1416
Anders Jacobsen Lunge 1417-1423
Erik Krummedige 1424
Albrecht Morer 1439-1440
Erik Nielsen Gyldenstjerne 1441-1442
Otte Nielsen Rosenkrantz 1445-1452
Niels Eriksen Gyldenstjerne 1453-1456
Erik Ottesen Rosenkrantz 1456-1480
Strange Nielsen Strangesen 1482-1487
Poul Laxmand 1489-1502
Niels Eriksen Rosenkrantz 1513-1515
Frands Rantzau 1632
Corfitz Ulfeldt 1641-1651
Joachim Gersdorff 1651-1660
Kilde: William Christensen: Dansk Statsforvaltning
i det 15. Aarhundrede
, København 1903/1974

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]