Ris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger, se Ris (flertydig)
Merge-split-transwiki default.svg Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Oryza sativa. Klik her for at se flytteforslaget.
  Ris ?
Ris (Oryza sativa)
Ris (Oryza sativa)
Bevaringsstatus
Status mangler eller ikke relevant
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Oryza (Ris-slægten)
Art: Oryza sativa

Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ris er verdens ældste afgrøde. Arkæologiske fund viser, at ris har været dyrket og spist gennem næsten 7.000 år. De første skriftlige optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af en kinesisk kejser omkring år 2800 f.Kr.

Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Kina og Thailand, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del af kosten i Centralasien, Indonesien, Japan, Indien, Persien, middelhavsområdet og Sydamerika. I dag dyrkes ris på samtlige kontinenter på nær Antarktis.

Risen nåede Amerika ved et uheld. Et skib fra Madagaskar kom ud af kurs og søgte ly i Charleston, en havneby i South Carolina. Kaptajnen forærede en lille portion ris til en lokal planteavler, og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4.500 tons ris fra Charlestons havn til eksport. 50 år senere var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser. Der findes omkring 12.000 forskellige typer ris.

Økonomisk betydning[redigér | redigér wikikode]

For over halvdelen af Jordens befolkning er ris en hovedernæringskilde. I nogle asiatiske lande udgør ris 80 % af den samlede fødeindtagelse. Den dyrkes i stort set alle tropiske og subtropiske egne.

91 % af produktionen går til menneskeføde, 4 % bruges som dyrefoder, 3 % til industrielle formål og 2 % gemmes til udsæd.

Markedsprisen på ris er steget voldsomt siden 2006, alene fra juni 2007 til april 2008 med 75 %. Årsagerne hertil er mangfoldige: Misvækst som følge af tørke eller oversvømmelser, stigende forbrug, toldbeskyttelse og vækst i anvendelsen af landbrugsarealer til afgrøder til bioenergi.

Risproducerende lande[redigér | redigér wikikode]

De største risproducerende lande (2005)[1]
   Land  Mængde 
(i 1000 tons)
 Rang  Land  Mængde 
(i 1000 tons)
   1 Kina    181.900    11 USA    10.126
   2 Indien    130.513    12 Pakistan    7.351
   3 Indonesien    53.985    13 Korea    6.435
   4 Bangladesh    40.054    14 Egypten    6.200
   5 Vietnam    36.341    15 Cambodia    4.200
   6 Thailand    27.000    16 Nepal    4.100
   7 Myanmar    24.500    17 Nigeria    3.542
   8 Filippinerne    14.615    18 Iran    3.500
   9 Brasilien    13.141    19 Sri Lanka    3.126
   10 Japan    11.342     Verden 618.440

Varianter[redigér | redigér wikikode]

Der findes næsten 80.000 risvarianter på verdensplan.

I Danmark kender vi relativt få varianter, som er kort beskrevet nedenfor:

Brune kontra hvide ris[redigér | redigér wikikode]

Ved afskalning/polering af rårisen, den brune ris, fremkommer den hvide ris. Som det blev konstateret af Casimir Funk, grundlæggeren af begrebet vitaminer, i 1912, reduceres risens tiamin-indhold (B1-vitamin) herved drastisk med beriberi som følgesygdom hos folk, hvor hvide ris udgør en substantiel del af basiskosten. Brune ris er desuden rigere på kostfibre end hvide ris.

Korte kontra lange[redigér | redigér wikikode]

Langkornede ris som basmati og jasmin er mere end tre gange længere end de brede ristyper. Når de koges, forbliver risene lette og luftige. Mediumkornede ris som arborio og javonica er 2-3 gange længere end brede. Når de koges, bliver de mere bløde end langkornede og med en lettere tendens til at klistre. Kortkornede ris (som røde ris) er mindre end 2 gange så lange som brede og bliver bløde og grødede, når de koges.

Langkornede ris anbefales til opskrifter, hvor man ønsker lette og løse ris. Medium og korte anbefales til ris-kroketter, risotto og lignende retter.

Aromatiske ris[redigér | redigér wikikode]

Basmati, thai jasmin, texmati, vild pecan med flere er, som navnene antyder, aromatiske rissorter med en fin duft.

Sorte ris[redigér | redigér wikikode]

Ris med et tyndt lag sort klid frem for det mere almindelige lysebrune lag. Under kliddet er en hvid kerne. Varianterne inkluderer balinesiske ris, kinesisk- og thai black rice.

Minutris[redigér | redigér wikikode]

Ris, der er forkogt og dehydreret for at nedsætte den endelige forberedelsestid.

Italienske ris[redigér | redigér wikikode]

Varianter som arborio, carnaroli, vialone og nano. Disse ris er medium- eller kortkornede og bruges til eksempelvis risotto.

Parboiled ris[redigér | redigér wikikode]

Ris, der er dampbehandlet under tryk, så kliddets næring opløses og optages i kernen. Dermed nedsættes kogetiden, og parboiled ris har et højere indhold af næringsstoffer end hvide ris. Konsistensen er forholdsvis fast, og parboiled ris kan ikke optage sovs lige så godt som fx basmatiris.

Røde ris[redigér | redigér wikikode]

Bhunanesiske, himalaya og thai ris med rødt klidlag frem for det normale lysebrune.

Råris[redigér | redigér wikikode]

Gryn, der endnu er i celluloseskallen. Før risene kan koges, må skallen fjernes, da skallen ikke kan fordøjes af mennesker. Råris er næringsrige og indeholder meget kalium.

Spanske ris[redigér | redigér wikikode]

Mest kendte spanske ris er valencia-ris, der bruges til paella og andre spanske retter. I mangel på valencia kan man bruge højkornet ris.

Vilde ris[redigér | redigér wikikode]

Selvom det ligner ris, er det kornet fra en slags vandgræs – på latin Zizania aquatica.

Gyldne ris[redigér | redigér wikikode]

En gensplejset variant med forstadiet til vitamin A er blevet udviklet.[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]



Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]