Ris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Ris (korn))
Gå til: navigation, søg
  Ris ?
Ris (Oryza sativa)
Ris (Oryza sativa)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Oryza (Ris-slægten)
Art: Oryza sativa

Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Ris er verdens ældste afgrøde. Arkæologiske fund viser, at ris har været dyrket og spist gennem næsten 7.000 år. De første skriftlige optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af en kinesisk kejser omkring år 2800 f.Kr.

Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Kina og Thailand, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del af kosten i Centralasien, Indonesien, Japan, Indien, Persien, middelhavsområdet og Sydamerika. I dag dyrkes ris på samtlige kontinenter på nær Antarktis.

Risen nåede Amerika ved et uheld. Et skib fra Madagaskar kom ud af kurs og søgte ly i Charleston, en havneby i South Carolina. Kaptajnen forærede en lille portion ris til en lokal planteavler, og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4.500 tons ris fra Charlestons havn til eksport. 50 år senere, var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser.

[redigér] Økonomisk betydning

For over halvdelen af jordens befolkning er ris hovedernæring. I nogle asiatiske lande udgør ris 80% af den samlede fødeindtagelse. Den dyrkes i stort set alle tropiske og subtropiske egne.

91% af produktionen går til menneskeføde, 4% bruges som dyrefoder, 3% til industrielle formål og 2% gemmes til udsæd.

Markedsprisen på ris er steget voldsomt siden 2006, alene fra juni 2007 til april 2008 med 75%. Årsagerne hertil er mangfoldige: misvækst som følge af tørke eller oversvømmelser, stigende forbrug, toldbeskyttelse og vækst i anvendelsen af landbrugsarealer til afgrøder til bioenergi.

[redigér] Risproducerende lande

De største risproducerende lande (2005)[1]
   Land  Mængde 
(i 1000 tons)
 Rang  Land  Mængde 
(i 1000 tons)
   1 Kina    181.900    11 USA    10.126
   2 Indien    130.513    12 Pakistan    7.351
   3 Indonesien    53.985    13 Korea    6.435
   4 Bangladesh}    40.054    14 Egypten    6.200
   5 Vietnam    36.341    15 Cambodia    4.200
   6 Thailand    27.000    16 Nepal    4.100
   7 Myanmar    24.500    17 Nigeria    3.542
   8 Filippinerne    14.615    18 Iran    3.500
   9 Brasilien    13.141    19 Sri Lanka    3.126
   10 Japan    11.342     Verden 618.440

[redigér] Varianter

Der findes næsten 80.000 risvarianter på verdensplan.

I Danmark kender vi relativt få varianter. Og de er her beskrevet kort.

[redigér] Brune kontra hvide ris

Ved afskalning/polering af rårisen, den brune ris, fremkommer den hvide ris. Som det blev konstateret af Casimir Funk, grundlæggeren af begrebet vitaminer, i 1912, reduceres risens tiamin-indhold (B1-vitamin) herved drastisk med beriberi som følgesygdom hos folk, hvor hvide ris udgør en substantiel del af basiskosten. Tillige er brune ris rigere på kostfibre end hvide ris.

[redigér] Korte kontra lange

Langkornede ris som basmati og jasmin er mere end tre gange længere end brede. Når de koges, forbliver risene lette og luftige. Mediumkornede ris som arborio og javonica er 2-3 gange længere end brede. Når de koges, bliver de mere bløde end langkornede, og med en lettere tendens til at klistre. Kortkornede ris (som røde ris) er mindre end 2 gange så lange som brede, og bliver bløde og grødede når de koges.

Langkornede ris anbefales til opskrifter, hvor du behøver lette og løse ris. Medium og korte anbefales til riscroquetter, risotto og lignende retter.

[redigér] Aromatiske ris

Basmati, Thai jasmin, texmati, vild pecan med flere er, som navnet antyder, aromatiske rissorter med en fin duft.

[redigér] Sorte ris

Ris med et tynd lag sort klid frem for det mere almindelige lysebrune lag. Under kliddet er en hvid kerne. Varianterne inkluderer Balinesiske ris, Kinesisk- og Thai black rice.

[redigér] Minutris

Ris der er forkogt og dehydreret for at nedsætte den endelige forberedelsestid.

[redigér] Italienske ris

Varianter som Arborio, Carnaroli, Vialone og Nano. Disse ris er medium- eller kortkornede og bruges til eksempelvis risotto.

[redigér] Parboiled ris

Ris, der er dampbehandlet under tryk, så kliddets næring opløses og optages i kernen. Dermed nedsættes kogetiden og parboiled ris har et højere indhold af næringsstoffer end hvide ris. Konsistensen er forholdsvis fast og parboiled ris kan ikke optage sovs lige så godt som fx basmati ris.

[redigér] Røde ris

Bhunanesiske, Himalaya og Thai ris med rød klidlag frem for det normale lysebrune.

[redigér] Råris

Gryn stadig i celluloseskallen. Før risen kan koges, må skallen fjernes, da skallen ikke kan fordøjes af mennesker. Råris er næringsrige og indeholder meget kalium.

[redigér] Spanske ris

Mest kendte spanske ris er Valencia-ris, der bruges til paella og andre spanske retter. I mangel på Valencia kan man bruge højt kornet ris.

[redigér] Vilde ris

Selvom det ligner ris, er det kornet fra en slags vandgræs - også kaldet zizania aquatica.

[redigér] Kilder/henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
  1. FAO, Faostat Statistik fra FAO 2006

Personlige værktøjer