Robert 1. af Normandiet

Robert 1. af Normandiet

Robert 1. af Normandiet kaldt den "den Storslåede" (fransk, "le Magnifique") for sin forkærlighed for pynt. (22. juni 1000 – 3. juli 1035) var søn af hertug Richard II af Normandiet og dennes hustru Judith, datter af Hertug Conan I af Bretagne. Da Richard II døde, efterfulgte hans ældste søn ham som Richard III, mens Robert blev greve af Hiémois. Richard III døde dog inden et år, og der er stor mistanke om, at Robert skulle være indblandet i broderens død. Derfra fik han sit øgenavn "Robert le Diable" (djævelen). Han er ofte blevet sammenblandet med den legendariske Robert den diabolske. Robert I hjalp Kong Henrik I af Frankrig imod Henriks oprørske bror og mor, og for dette gav kongen ham land i Vexin. Han blandede sig også i Flanderns indre forhold, da han støttede Edvard Bekenderen, som var i eksil ved Roberts hof. Robert støttede også reformer i klostrene i Normandiet.Med sin frille, Herleva, blev han far til den senere Vilhelm Erobreren. En uægte datter, Adelaide, blev grevinde af Ponthieu og Champagne. Efter at have gjort sin uægte søn til arving, tog han på pilgrimsrejse til Jerusalem og døde i Nikæa mellem 1.-3. juli 1035. Hans søn Vilhelm var 8 år gammel, da han efterfulgte sin far.Man har søgt efter årsager til, at Robert 1. af Normandiet deltog i ovennævnte pilgrimsrejse på trods af, at mange frarådede ham at drage af sted. Den engelske historiker David C. Douglas peger på, at Robert sandsynligvis følte et særligt behov for at få syndsforladelse. Man har senere påstået, at Robert ønskede at blive renset og opnå syndsforladelse for sin medvirken i broderens, Richard III's, død. I hvert tilfælde er det absolut ikke usandsynligt, at Robert meget stærkt kan have følt kaldet fra Jerusalem. Resolut sammenkaldte han en skare af betydningsfulde normanniske stormænd, som imidlertid frarådede Robert at forlade et hertugdømme, som han netop havde erhvervet sig på baggrund af krigsførelse, og som han ville svært ved at beholde, såfremt han forlod landet. Desuden anførte de, at han ikke kunne pege på en eneste person, som kunne træde i hans sted, hvis han drog til Jerusalem. Trods advarslerne drog Robert af sted for aldrig at vende tilbage igen. En af de første tre dage af juli 1035 døde han i nærheden af Nicæa.

Foregående:	Regerede 1027-1035 Den normanniske hertugrække	Efterfølgende:
Richard III		Vilhelm I

Kilde

• Lexopen