Robert Boyle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Robert Boyle

Robert Boyle (25. januar 162630. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker. Han er mest kendt for at have fremsat Boyles lov. Selvom hans kemiske forskning havde rod i alkymien, regnes han ofte for den første moderne kemiker.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af Richard Boyle, jarl af Cork og engelsk statsmand. Sin grunduddannelse modtog han på kostskolen Eton College, hvortil han blev sendt kun otte år gammel, og der efter på udenlandsrejser med sin franske tutor til Frankrig, Schweiz og Italien og opholdt sig blandt andet i Geneve og Firenze. Da han vendte tilbage til England i 1645 overtog han sin syge faders gods i Stalbridge, Dorset, samt nogle ejendomme i Irland, men Robert Boyle viede sit liv til forskningen. I 1654 slog han sig ned i Oxford, men i 1668 flyttede han til London og boede hos sin søster.

Gerning som forsker[redigér | redigér wikikode]

I London helligede han særligt sine kræfter til det i 1663 grundlagte Royal Society, i hvis skriftrække Philosophical Transactions en del af hans arbejder blev udgivne. Boyle anses som den, der har gjort kemien til en selvstændig videnskab; midt i en tid, da den fuldstændigt var i lægekunstens og metalforvandlingens tjeneste, angav Boyle klart og tydeligt kemiens mål og midler: fænomenernes forklaring ved teori, udelukkende bygget på eksperimenter og iagttagelser. Denne skarpe hævdelse af den eksperimentelle metode blev af afgørende betydning for kemiens videre udvikling.

Boyle fulgte selv nøje sit program og skaffede mangfoldige vigtige erfaringer på kemiens forskellige områder, men størst interesse har hans teoretiske betragtninger. Boyle vendte sig mod den aristoteliske og alkymistiske opfattelse af elementerne, hævdede i overensstemmelse med eftertidens opfattelse, at kun de efterviselige, ikke yderligere sønderdelelige bestanddele er at opfatte som elementer, og forudsagde opdagelsen af langt flere end de da kendte grundstoffer. Han viste, at en kemisk forbindelse opstår ved forening af to bestanddele, og at den har ganske andre egenskaber end disse hver for sig, skelnede altså klart mellem kemiske forbindelser og blandinger, og gav til forklaring af dannelse og sønderdeling af forbindelser en "korpuskularteori", ifølge hvilken alle legemer består af uendeligt små dele; ved sammenlejring af disse, der indbyrdes tiltrækker hinanden, kommer den kemiske forbindelse i stand, men virker der på denne et andet stof, hvis smådele har større tiltrækning til en af bestanddelenes smådele, så sker en sønderdeling.

Boyle’s talrige undersøgelser over stoffernes sammensætning blev grundlæggende for den analytiske kemi. Begreber som kemisk reaktion, reagens, indikator og analyse skyldes Boyle. Også spørgsmålet om forbrænding og lignende fænomener beskæftigede Boyle, uden at det dog lykkedes ham at give den rette forklaring, skønt han kendte den stedfindende vægtforøgelse, men hans eksperimenter var værdifulde for problemets senere tydning. Boyle’s forsøg over luftarter førte ham til opstillingen af den vigtige lov, der fører hans navn (Boyle’s lov).

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Inden for naturvidenskab[redigér | redigér wikikode]

  • 1660New Experiments Physico-Mechanicall Touching the Spring of the Air and its Effects...
  • 1661The Sceptical Chymist
  • 1663Considerations touching the Usefulness of Experimental Natural Philosophy (2. del kom i 1671)
  • 1663 – Experiments and Considerations upon Colours, with Observations on a Diamond that Shines in the Dark
  • 1665New Experiments and Observations upon Cold
  • 1666Hydrostatical Paradoxes
  • 1666 – Origin of Forms and Qualities according to the Corpuscular Philosophy
  • 1670 – tracts about the Cosmical Qualities of Things, the Temperature of the Subterraneal and Submarine Regions, the Bottom of the Sea, &c. with an Introduction to the History of Particular Qualities
  • 1672Origin and Virtues of Gems
  • 1674 – to bind af tracts on the Saitness of the Sea, the Hidden Qualities of the Air, Cold, Celestial Magnets, Animadversions on Hobbes's Problemata de Vacuo
  • 1676Experiments and Notes about the Mechanical Origin or Production of Particular Qualities, including some notes on electricity and magnetism
  • 1678Observations upon an artificial Substance that Shines without any Preceding Illustration
  • 1680The Aerial Noctiluca
  • 1682New Experiments and Observations upon the Icy Noctiluca
  • 1684Memoirs for the Natural History of the Human Blood
  • 1685Short Memoirs for the Natural Experimental History of Mineral Waters
  • 1690Medicina Hydrostatica
  • 1691Experimentae et Observationes Physicae

Inden for teologi[redigér | redigér wikikode]

  • 1648/1660Seraphic Love (skrevet 1648, men ikke udgivet før i 1660)
  • 1663An Essay upon the Style of the Holy Scriptures
  • 1664Excellence of Theology compared with Natural Philosophy
  • 1665Occasional Reflections upon Several Subjects (som blev latterliggjort af Jonathan Swift i A Pious Meditation upon a Broom Stick og af Samuel Butler i An Occasional Reflection on Dr Charlton's Feeling a Dog's Pulse at Gresham College)
  • 1675Some Considerations about the Reconcileableness of Reason and Religion, with a Discourse about the Possibility of the Resurrection

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind III, s. 789; opslag: Boyle, Robert

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: