Romaer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Roma (folkeslag))
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
«Sigøjnerkvinde» offentliggjort i National Geographic marts 1917
Romaernes folkevandring i Europa
Delingen af sigøjnere med indoarisk oprindelse i Europa.

Roma (alternativt. Sigøjnerne[1]) er et europæisk folkeslag.

Romaerne nedstammer fra et nomadefolk efter alt at dømme fra det nordlige Indien, muligvis relateret til Domari-folket, der udvandrede til Byzans før 1000-tallet og derfra spredtes ind i Europa via Balkan. Blandt de mange romagrupper findes Sinti-romaerne i Nordeuropa, Manuš-gruppen i Frankrig, Bugurdži i Tyrkiet og på Balkan og Xaladitka i Rusland. I dag er mange Roma-grupper fastboende, men lever ofte adskilt fra majoritetsbefolkningerne i de lande, hvor de er bosat. Historisk fandtes Romagrupper i hele Europa. Traditionelt har omrejsende Romaer især ernæret sig ved musik, håndværk og forefaldende arbejde. Romamusik er ofte blevet så populært, at det har dannet grundlag for nye musikgenrer, såsom Flamenco i Spanien, og Jazz Manouche i Frankrig og bryllupsmusik i Bulgarien. Mange Romaer er blevet verdenskendte musikere.

I middelalderen var det en almindelig opfattelse, at romaerne kom fra Ægypten, hvorfor de ofte blev kaldt "ægyptere" eller "gypsies". En anden betegnelse er "sigøjner" baseret på den tyrkiske betegnelse "činganeler". I dag foretrækkes endonymet på romani: "Roma", og andre betegnelser anses for upassende.

I dag bor de fleste romaer på Balkan og i Østeuropa med store befolkningsgrupper i Makedonien, Bulgarien, Rumænien og Ungarn. Roma-folkeslag er historisk blevet udsat for diskrimination i de lande, hvor de har været bosat, og under anden Verdenskrig forfulgt under Nazitysklands okkupation, der, som en del af racepolitikken, sendte flere hundrede tusinde romaer i koncentrationslejre, hvor mange døde. I dag diskrimineres romaer stadig i mange lande, og anses af majoritetsbefolkningerne for at være kriminelle og farlige, mens romaerne i Vesteuropa i stor udstrækning nu er integreret i majoritetsbefolkningen.

Mange østeuropæiske romaer taler en dialekt af romani, et indoarisk sprog under den indoeuropæiske sprogfamilie. Romani er tæt beslægtet med hindi med påvirkning fra sprogene farsi, tyrkisk, græsk og sydslavisk, der taltes i de lande, romaerne har været bosat i. I Spanien, Frankrig, England og Skandinavien taler de fleste romaer para-romani, der er en variant af majoritetessprogene med mange låneord fra romani.[2]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

romani er rom et maskulint navneord, der betyder "mand, ægtemand", med flertalsbøjningen roma. Romano er det maskuline adjektiv, mens romani er det feminine adjektiv. Nogle romaer bruger rom eller roma som en etnisk betegnelse, mens andre, såsom Sintier eller Romanichaler, ikke bruger udtrykket som endonym for hele den etniske gruppe.[3]

Nogle gange staves rom og romani med dobbelt r, dvs. rrom og rromani. I disse tilfælde bruges rr til at repræsentere lyden /ʀ/ (også skrevet som ř og rh), som i nogle romadialekter er forskelligt fra det enkelt skrevne r. 'rr'-stavningen er almindelig især i Rumænien, for at skelne fra endonymet for rumænere (en. roman, flt. romani).[4]

På anbefaling af den "Internationale Roma Unions (IRU)" besluttede FNs sprogkommission at anerkende "Roma" (og på engelsk også: "Romani"). som betegnelsen for alle mennesker med roma-oprindelse.[5] Den første verdenskongres for internationale borgerrettigheder for romaerne i London i 1971 slog fast at udtrykket "Roma" er den officielle samlede betegnelse for de forskellige undergrupper. Også den anden international paraplyorganisation af romaorganisationer, "Roma National Congress (RNC)", anvender begrebet "Roma" som en samlebetegnelse.[6]

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) anbefalde i 1998 med sin generelle henstilling nr. 3 ("Bekæmpelse af racisme og intolerance over for romaer/sintier") medlemsstaterne i Europarådet at sikre, at staterne brugte det navn, de forskellige grupper af romaer "ønsker at blive omtalt med.".[7]

For romaer er vigtige kriterier for selvopfattelse af gruppetilhørsforhold, afgrænsningen fra andre grupper og selvbetegnelse:

  • faggrupper, f.eks. kalderash (dansk: ~ smed) og lovara (dansk: ~ hestehandler)
  • sprog, f.eks. tyrkisktalende romaer i Sydøsteuropa
  • religiøse tilhørsforhold, f.eks. xoraxane roma, muslimske romaer i Bulgarien
  • geografiske oprindelse, f.eks. egjiptian (dansk: egyptere, ~ albaniserede romaer) og sinti extraixaria (dansk: ~ østrigske sinti).


Romafolkets oprindelse myter og fakta[redigér | redigér wikikode]

Forestillingen om, at romaerne altid har været omvandrende, er en myte. Det er en forestiling, som europæiske forskere har været med til at skabe. Som historikeren Henrich von Gotlleib Grellmann i afhandlingen "Zigeuner ein historischer Versuch" fra 1783.

Hvor romaer kommer fra vides ikke med sikkerhed, men sprogstudier viser, at deres sprog romani stammer fra det oldindiske sprog sanskrit.

En teori inden for den nutidige romaforskning siger, at romaerne først efter udvandringen af Indien fik deres identitet som en del af den hinduistiske hær uden for Indien. I forbindelse med den muslimske erobring af Indien omkring år 1000 samlede de indiske konger en hinduistisk hær med rekrutteringen af soldater fra forskellige folkeslag og egne. Omkring år 1010 blev hæren tvunget ud af Indien og måtte trække sig væk og vandrende gennem Afghanistan og Iran og nåede Anatolien flere årtier senere. I 1322 blev romaerne for først gang set på Kreta. Herfra spredtes de til hele Europa. Romaerne har altid, lige så langt der er historiske kilder, været både bofaste og omvandrende. Størstedelen har været bosiddende, og de omvandrende grupper har været seminormadiske med vandringer i kortere eller længere perioder, alt efter de politiske og økonomiske forhold.

Roma i Transylvanien, 1865

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Som det engelske ord gypsies – ægyptere – afspejler, har man tidligere fejlagtigt antaget, at romaerne kom fra Ægypten.

Nogle romaer kom til Ægypten, men de var kun på gennemrejse (se vandringsvejene herunder!).

En anden udbredt misforståelse er den begrebsmæssige sammenblanding af romaer og rumænere. Navnene ligger tæt op ad hinanden, men romaernes sprog romani er et Indoarisk sprog, mens rumænsk hører til den indo-europæiske sprogstammes romanske sprog og er beslægtet med fransk, italiensk, spansk, portugisisk og rætoromansk i Schweiz. Rumænerne er et europæisk folk med rødder i den østlige del af Romerriget, mens romaerne stammer fra det sydlige Asien.

Meget sigøjnermusik som Gypsy Kings kommer fra romaer i Spanien og Frankrig. Østeuropa har den største befolkning af romaer i verden. Der er alt i alt ca. 12 millioner romaer i verden, men tallet er ikke nemt at opgøre, da romaerne ofte ikke bliver registreret.

Den persiske historiker Hazma af Isfahan skriver i år 940, at den sassanidiske konge af Persien Bahram Gur spurgte Shankala maharaja i Indien, om han kunne sende musikere og sangere til at opmuntre hans undersåtter, som levede et miserabelt liv uden musik og underholdning. Shankala sendte 12.000 mænd og kvinder, alle dansere, musikere og sangere, fra Indien til Persien. De modtog jord og korn. Men de spiste kornet i stedet for at så det. Kongen blev så såret over denne opførsel, at han befalede dem, at de skulle tjene deres løn ved fuldtidsarbejde for ham. Den persiske digter Firdusi skrev om romaerne i sin kongebog, Shah Nameh, og han betegner dem som Liri. Hasmaz brugte ordet Zott, der er den arabiske udtale af det indiske Jat. Begge disse ord kom senere til at betyde romaer, og også negativt "folk der stammer fra Indien".

Tre grupper af romaer[redigér | redigér wikikode]

Den ene hovedgren stammer fra dem, der rejste til Ægypten og videre gennem Nordafrika til Spanien og Frankrig. De to øvrige nedstammer fra den gruppe, der rejste via Mellemøsten gennem Tyrkiet til Østeuropa. I Rumænien splitter denne gren sig op i to. En gruppe rejste via Ungarn til Vesteuropa, mens en anden via Ukraine, Polen og Baltikum fortsatte til Rusland og Norden (via Finland).

Grupperne kan stadig skelnes på grund af forskelle i deres ordforråd.

Forfølgelserne[redigér | redigér wikikode]

Romaer har været forfulgt i mange hundrede år.

I 1300-tallet blev mange gjort til slaver eller livegne. Livegne blev først frie i Rusland i 1861.

Omkring 1500 var andre anerkendt og havde forskellige privilegier som kristne pilgrimme. Men dem mistede de og blev sat i forbindelse med trolddom og spionage og "forræderi mod kristendommen". Den organiserede forfølgelse af romaerne blev indledt i Tyskland i 1498, da Rigsdagen vedtog at udvise dem som forrædere mod kristendommen. Mange lande fulgte i Tysklands fodspor.

Også roma-folket blev forfulgt i Hitlers Nazityskland. Romaerne og jøderne var de etniske grupper, nazisterne udvalgte til udryddelse. Allerede fra 1933 blev romaer samlet og sendt til tyske koncentrationslejre. Det vides ikke hvor mange romaer blev dræbt, fordi mange blev dræbt af "Einsatzgruppen" uden for kz-lejrene. I 1972 vurderede en forsker, at 250.000 var blevet dræbt. Andre har hævet det til 500.000. Senere vurderinger ligger på over 1,5 millioner. Men nazisterne i Tyskland forsøgte utvivlsomt at eliminere hele folket. Nogle overlevende har fået erstatning.

Romaerne kom til Europa[redigér | redigér wikikode]

En græsk munk fra Kreta skriver, at romaerne kom til Kreta i 1322, og at de altid var på rejse og sjældent blev mere end 30 dage på samme sted. De boede i små sorte telte.

Søndag den 17. august 1427 ankom de første romaere til Paris. De kom som kristne pilgrimme; en lille gruppe på 12: en hertug, en greve og 10 mand alle til hest. De fortalte, at de kom fra Lille Ægypten, et område ved den græsk/tyrkiske grænse.

Romaerne blev venligt modtaget som pilgrimme, der var på vandring som bod og afsoning af deres synd: at have fornægtet troen på Gud, da de blev angrebet af muslimske tyrkere og tvunget til at konvertere til islam. Senere fandt de tilbage til troen på den kristne Gud.

Fordomme blomstrer[redigér | redigér wikikode]

Beboerne i Paris kom hurtigt med nedsættende tanker om romaerne.

Øjenvidneberetninger fra 1427 fra Paris beskriver, at børnene havde flere huller i ørerne med store ørenringe. Mændene var meget mørke i huden med krøllet hår. Kvinderne var så "grimme og sorte, som man kan tænke sig". De var troldkvinder, der kunne spå. Det gav ofte splid i familierne, når "sandheden kom frem". De blev også anklaget for tyveri. Et øjenvidne kontaktede romaerne og oplevede ikke, at rygterne var sande, tværtimod.

Men romaerne var ilde set af den katolske kirke, og ærkebiskoppen i Paris satte med en straffeprædiken i kirkerne romaerne i dårligt lys. De blev bandlyst af kirken sammen med de franskmænd, de havde spået. Til sidst måtte de forlade Paris. [Kilde mangler]

Romaer i Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

De første romaer ankom til Danmark i 1505 fra Skotland. De havde et anbefalingsbrev (engelsk: letter of recommendation), med fra kong Jakob 4. af Skotland til hans onkel kong Hans af Danmark. Senere samme år kom romaer til Danmark fra Tyskland. Junker Jørger af Ægypten ankom til Jylland og modtog et lejdebrev fra prins Frederik.

Romaer i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1533 kom de første angreb fra den danske konge Christian 2., der befalede, at alle romaer skulle udvises fra riget inden tre måneder.

Enkelte gange har kongen beordret dødsstraf til de illegale indvandrere. Han udsendte et brev, hvori han beskyldte mange adelsmænd for at have hjulpet romaerne. I brevet stod der, at alle, der hjalp romaer, skulle straffes – samt at de, der dræbte en roma, kunne beholde hans ejendele. Hvis kongens mænd ikke adlød loven og anholdt romaer, kunne de stilles til ansvar og afkræves erstatning for de "skader romaerne lavede i deres område".

Romaerne rejste nu rundt i små grupper, så de ikke var så nemme at finde. Kong Frederik 2. skrev et nyt brev om romaerne med en noget mildere tone end Christian 2. Peder Oxe blev sendt fra København til Jylland for at hente romaerne til København, hvor de skulle arbejde som smede og som matroser på galejerne.

I 1578 skrev biskoppen i Odense til sine præster, at de ikke måtte ægtevie romaer, og at de skulle begraves uden for kirkegården, som om de var tyrkere, dvs. ikke kristne. I 1589 blev loven om udvisning fra Danmark igen taget op. Nu med økonomisk straf til de romaer, som ikke rejste ud af landet.

De fleste historiske optegnelser om romaer i Danmark er gentagne kongelige ordrer om, at de skal udvises, og det fremgår deraf, at det lykkedes en del at forblive i landet.

Fra 1740 er kilderne ret beskedne. Først i 1824 udgav N.V. Dorph, St.St. Blichers ven, i Viborg et "Rotwelsk Lexicon" over taternes sprog med mange romaniord.

Ti romafamilier fra Slesvig-Holsten blev boende i Jylland, da Bismarck vandt krigen i 1864. Deres særprægede navne i telefonbogen viser, at der er mellem 4.500 og 6.000 efterkommere. Der er over 20.000 i hele Danmark.

I 1858 ophævedes livegenskabet i Rumænien. Mange romaer havde været livegne på de store godser, og blev "sat på porten" uden mulighed for at ernære sig. En del endte som proletariat i de rumænske storbyer, hvor industrialiseringen tog fart. Andre vandrede bort i søgen efter indtægt, og nogle kom til Danmark.

I 1930'erne og under 2. Verdenskrig udsattes romaerne for forfølgelse særligt i Tyskland og Østeuropa. Ofte blev romaerne henrettet uden videre, og hele landsbyer blev udslettet. Andre blev sendt i koncentrationslejr – mellem ½ og 1 million romaer menes dræbt under "Porajmos" – "fortæringen". Der findes stadig overlevende romaer fra kz-lejrene, og der arrangeres udstillinger i forbindelse med den årlige Auschwitz-dag i Danmark.

Romaflygtninge udvist til koncentrationslejre[redigér | redigér wikikode]

I 1875 indførtes en fremmedlov i Danmark, der forbød "tatere" og andre "rejsende" at opholde sig inden for rigets grænser. Loven medførte at mange romaer, der forsøgte at komme til Danmark, blev afvist ved grænsen af det danske politi.

I 1933, da romaerne flygtede fra forfølgelserne i Nazityskland, dannede loven grundlag for tilbagesendelse af flygtende romaer til de nazistiske myndigheder. En af de flygtende, Joseph Czardas, kom med en gruppe på 68 personer fra Spanien. Deres mål var Norge, da de erfarede om nazisternes grusomheder mod romaerne. Mange af dem blev sendt retur til Tyskland og omkom i de tyske koncentrationslejre.

Loven blev først ophævet i 1953.

Omkring 1970 var der en romalejr ved Islands Brygge i København. Den blev brugt af romaer, der rejste rundt i Skandinavien.

Romaernes kultur[redigér | redigér wikikode]

Romakulturen kendes først og fremmest via romamusikken. Optegnelser fra Balkan viser, at romaer i 1400-tallet opfattede det som den fineste opnåelige karriere at blive en dygtig musiker. Der fandtes stjernemusikere og sangere, hvis navne er indskrevet i historien.

Der findes flere gode romaorkestre i Danmark i forskellige stilarter.

Der findes et par ungdomsteatergrupper, som spiller stykker både på romani og på dansk. Der er også en levende tradition med digtning, og der arrangeres poesi-cafer.

Internt fejrer romaernes vigtige mærkedage i familien med store fester, hvor familie og venner, som kommer fra nær og fjern, synger og danser og spiser god mad.

Underholdning og håndværk[redigér | redigér wikikode]

De fortsatte med at bruge deres musik og dans til fest i de byer, de kom til. De er også kendt for at være dygtige til at arbejde med kobber og messing, og de er eksperter i at sko heste, opdrætte og sælge dem samt bearbejde træ og fremstille smykker. Romaernes musik blev videreført gennem flamenco i Andalusien i det sydlige Spanien: det er sang, musik og dans. Oprindelig bestod flamenco af sang uden musik (cante). Senere blev sangene akkompagneret af guitar (toque), håndklap palmas og baile. Toque og baile kan også bruges uden sang (cante), selv om sangen er hjertet i flamenco. I nyere tid er andre instrumenter som cajón, en kasse, der bruges som slaginstrument fra Peru, palillos, kastagnetter og basguitar.

Romaernes religion[redigér | redigér wikikode]

Romaer har ikke en fælles religion. De har ofte taget den "lokale religion" til sig, hvor de kom frem. De var katolikker og protestanter, muslimer, jøder, hinduer, hvor det var nødvendigt.

Romaerne fejrer en gang om året i slutningen af maj den Sorte Sarah i den sydfranske by Saintes-Maries de la Mer ved Middelhavets kyst. Primo september fejrer de Sankta Maria med optog og musik i byen Lourdes, hvor Bernadette – ifølge traditionen – i et syn så Maria.

Romaer i Danmark i dag[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen nøjagtig opgørelse over hvor mange romaer der lever i Danmark. Det skyldes primært, at det i Danmark er ulovligt at registrere folk efter etnicitet ifølge diskriminationsloven fra 1996. Regeringens skøn lød i december 2002 på 1500.[8]. Regeringen har siden udtalt, at det ikke er muligt at opgøre det eksakte antal romaer i Danmark[9], men danske romaorganisationer skønner dog, at det virkelige tal er over 10.000.[10]

I Helsingør bor der omkring 1.000 romaer.[11] Mange danske Romaer er velintegrerede i det Danske samfund. En del skjuler deres roma-identitet for omverdenen for at undgå fordomme og diskrimination.[12]

I 1999-2000 kom en hel del romaflygtninge fra Slovakiet efter store forfølgelser.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ældre stavemåde: "Zigeuner". Se: Ordbog over det danske Sprog: zigeunere
  2. Matras, Y. Romani: A Linguistic Introduction Cambridge University Press (2002) ISBN 0-521-63165-3
  3. Hancock, Ian F (2002). We Are the Romani People, p. XIX. ISBN 978-1-902806-19-8. http://books.google.se/books?id=MG0ahVw-kdwC&pg=PR20&dq=we+are+the+romani+people&hl=da&sa=X&ei=HrWDU4qHH6Sp4gTAi4DwCA&redir_esc=y. Hentet 2008-07-31. .
  4. Hancock, Ian F (2002). We Are the Romani People, p. XXI. ISBN 978-1-902806-19-8. http://books.google.se/books?id=MG0ahVw-kdwC&pg=PR20&dq=we+are+the+romani+people&hl=da&sa=X&ei=HrWDU4qHH6Sp4gTAi4DwCA&redir_esc=y. Hentet 2008-07-31. .
  5. Vgl. auch: [1] (PDF; 11 kB). Da das Romanes eine vor allem gesprochene Sprache ist, finden sich selbst bei zentralen Begriffen gelegentlich abweichende, jeweils dialektbezogene Schreibweisen wie „rroma“, „romma“ oder „rommenes“.
  6. Siehe Roma-Projekt an der Universität Graz: [2].
  7. Allgemeine politische Empfehlung Nr. 3 von ECRI: Bekämpfung von Rassismus und Intoleranz gegen Roma/Sinti, 6. März 1998, siehe: [3] (PDF; 830 kB). (Tysk)
  8. "Danmarks første rapport i henhold til den europæisk pagt om regionale sprog og mindretalssprog"
  9. Jf. anden og tredje rapport "Danmarks første rapport i henhold til den europæisk pagt om regionale sprog og mindretalssprog" Danmarks tredje rapport i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
  10. Hvem-hvad-hvor – dr.dk/P1/P1 Temaer/Romaer
  11. Per Tærsbøl, borgmester i Helsingør 2005: "vi mener, at der er 800 registreret, men vi har vel over 1.000 sigøjnere i byen". Jf. Fenger-Grøndahl, Malene og Carsten; ”Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa”; Udgivet af Aarhus Universitetsforlag 2006; 1. udgave; side 333
  12. http://www.romnet.dk/artikler/brikker.pdf

Eksterne Links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: