Romersk tempel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Herkules og Portunus templet på Forum Boarium i Rom

Romerske templer (latin: templum) var vigtige bygningskomplekser i alle romerske byer. De var ramme om religiøse handlinger i den romerske statskult, men rummede ofte verdslige institutioner, som offentlige kontorer o.lign. Selve den hellige bygning med statuen for den gud, som templet var indviet til, blev kaldt aedes, mens den og området eller bygningen viet til religiøse handlinger blev kaldt templum. En række templer er de bedst bevarede bygninger fra Romerriget.

Udformning[redigér | redigér wikikode]

Templum Portunus på Forum Boarium i Rom

Aedes var traditionelt rektangulært og placeret på en lille forhøjning (podium), hvor en trappe på forsiden førte op til indgangen. I sin mest oprindelige og simple form indeholdt templet ét rum (cella), de største templer havde flere rum. En søjlerække på forsiden støttede taget som var forlænget, så det dannede et halvtag over indgangen. Indgangen skulle helst vende mod vest, (Vitruvius iv.5) og foran den var et alter placeret, hvor ofringerne til guden fandt sted.[1]

Udformningen af romerske templer var en variation over den mellemitaliske form, som især kendes fra etruskiske fund. Da kontakten til den græske kultur blev stærkere, blev mange nye græske bygningselementer tilføjet: søjlerækken blev fx på nogle templer ført hele vejen rundt om bygningen, eller der blev tilføjet et pronaos ved indgangen, eller tempelbygningen blev rund.[2]

Funktioner og betydning[redigér | redigér wikikode]

Templer blev opført af hensyn til statskulten: de guder, der blev opfattet som Romerrigets patroner skulle have et hus, og de ritualer, der var nødvendige for statens velværd skulle udføres på indviede helligsteder. Før et tempel kunne kunne huse religiøse handlinger, skulle det være indviet, hvilket skulle gøres af medlemmerne af pontifikalkollegiet.

Et tempel var en forbindelse til den guddommelige sfære. Det gav ekstra styrke til bygherrens donation og yderligere prestige, da templerne var vigtige for det sociale liv i byen; de fungerede som pejlemærker og var ramme for mange sociale aktiviteter og havde derfor en prominent plads i romernes bevidsthed.

Propaganda[redigér | redigér wikikode]

Tegning af Pantheon Rom fra 1908

Størstedelen af Roms templer var finansieret af private sponsorer, som derved kunne øge deres prestige. Templer var offentlige bygninger, og opførelse og vedligeholdelse af dem var til det fælles bedste og havde stor social betydning, da templer var nødvendige for at opnå gudens velvilje. Alle bygninger havde derfor også stor propagandamæssig betydning,[3]

Den gud templet var viet til, gav en kraftig politisk understregning. Navnet hentydede til de gerninger som bygherren ville gøre folk opmærksom på, han stod for, og samtidigt fortalte templet at det var godkendt af guderne.[4]Bygherren fik sit navn på templet og fik en stærkere forbindelse til det guddommelige, da han ved at udføre en tjeneste for guden, derved blev gudens klient og derfor under guddommelig beskyttelse.[5]

Specielt templerne i forbindelse med Forum, den fineste plads i Rom, var præget af propaganda. Fx viste

Eksempler på romerske templer[redigér | redigér wikikode]

Rsterne af Mars Ultor templet på Agustus’ forum i Rom

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Leonhard Schmitz
  2. Ward-Perkins, 1981, pp. 9-11
  3. Hannestad, 1986, pp. 9-14
  4. Anderson, 1997. pp. 245
  5. Darwall-Smith, 1996. pp. 65-66
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]