Rosetta (rumsonde)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rosetta-sonden

Rosetta er en ESA-sonde, der skal mødes med kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, når den er langt fra Solen. Ved Jupiters afstand er kometen en frossen sodbold, og Rosetta vil landsætte landeren Philae. Rosetta vil følges med kometen, idet den nærmer sig Solen, og når kometen udvikler haler pga. fordampning, vil Rosetta kunne følge processen.
Rosettas hastighed i forhold til kometen er ringe, så Rosetta behøver ikke at være pansret som de andre kometsonder; Giotto og Star Dust.
Rosetta er opkaldt efter Rosettestenen, der gjorde hieroglyffer læsbare, og Philae er opkaldt efter en obelisk, der gjorde Rosettestenen tydbar.
Da sollyset er svagt i Jupiters afstand (5 gange så svagt end ved Jorden), har alle andre rumsonder derude haft radioisotopgeneratorer frem for solceller. Rosetta vil være den første rumsonde, der får elektricitet fra solceller så langt fra Solen. Dette stiller store krav til strømforsyningen, som det danske firma Terma har leveret.

Rosetta skulle oprindeligt have været opsendt til kometen 46P/Wirtanen i januar 2003 med ankomst i 2011, men da løfteraketten Ariane 5G+ var grounded i nogle måneder, var planeternes stillinger ændret, så en anden komet måtte findes.

Flyveplan[redigér | redigér wikikode]

  • 26. februar 2004 – Opsendelse fra Fransk Guyana.
  • 4. marts 2005 – Første passage af Jorden.
  • 26. februar 2007 – Marspassage.
  • 13. november 2007 – Anden passage af Jorden.
  • 5. september 2008 – Passage af 2867 Šteins (asteroide).
  • 13. november 2009 – Tredje passage af Jorden.
  • 10. juli 2010 – Passage af 21 Lutetia (asteroide).
  • 20. januar 2014 - Sondens systemer aktiveres efter at have været i dvale i 957 dage.
  • november 2014 – Philae lander på 67P/Tjurjumov-Gerasimenko
  • november 2014 til december 2015 – kometens tætte passage af Solen.

Med passage menes tæt forbiflyvning uden at gå i kredsløb. Passage af planeter er for at opbygge hastighed, og passage af asteroider er for observation

Holdet, der byggede Rosetta, blev sat til at bygge ESA-sonden Mars Express efter samme læst, og da Mars Express blev opsendt med en russisk raket, fløj den før Rosetta. Holdet byggede senere Venus Express, og i alle tilfælde sidder der en strømforsyning fra danske Terma om bord.

 s·d·r 
Rumsonder i Solsystemet
Under udvikling: Curiosity
Aktive: Rosetta | Mars Express | Venus Express | Dawn | MESSENGER | New Horizons | Voyager | Cassini-Huygens
Tidligere: Luna | Venera | Mars | Zond | Fobos | Pioneer | Ranger | Surveyor | Lunar Orbiter | Mariner | Giotto | Galileo | SMART-1
Teknologi: Radioisotopgenerator | Gravity assist | R-7 raket | Protonraket | Ariane 5



Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]