Rudolf Hess
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rudolf Walter Richard Hess (26. april 1894 - 17. august 1987) var en tysk, nazistisk politiker fra 1920-1945, der fungerede som Adolf Hitler stedfortræder fra 1933-1941.
[redigér] Tidlige liv
Rudolf Hess blev født i Alexandria i Ægypten og var søn af en velhavende købmand Fritz Hess og dennes hustru Clara Hess.
Familien flyttede til Tyskland, hvor Hess kom i skole. Faderen havde håbet på, at hans søn ville følge i sit fodspor og dermed blive forretningsmand, men den unge Hess var ikke interesseret i det. Han drømte om at blive astronom, men dette modsatte faderen sig, og den unge Hess blev i stedet sat i handelslære i Hamborg.
Da 1. verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig til det 7. bayerske artilleriregiment og blev sendt til Vestfronten. Han kom dog til at gøre tjeneste ved infanteriet og deltog bl.a. i kampene ved Verdun.
I slutningen af sommeren 1918, da verdenskrigen rasede på sit sidste år, meldte han sig ind i det tyske luftvåben og gik i gang med en uddannelse som jagerpilot. Men inden uddannelsen var færdiggjort, sluttede krigen den 11. november 1918. Han opnåede rang af løjtnant.
Efter krigens afslutning, bosatte han sig i München, hvor han læste historie og økonomi på universitetet.
[redigér] Hess og nazismen
I marts 1919 meldte den nu 24-årige Hess sig ind i en gadebande, som bestod af krigsveteraner tilhørende det højreradikale miljø. I 1920, da han var til et politisk møde i en ølstue, mødte han Adolf Hitler, som gjorde så stort indtryk på ham, at han meldte sig ind i hans parti og siden fulgte ham.
Han deltog i november 1923 i det fejlslagne kupforsøg i München, og han marcherede her i første geled sammen med Hitler og Ernst Röhm. Han blev ligesom Hitler anholdt og idømt 18 måneders fængsel, der skulle tilbringes i Landsbergfængslet. Han nedskrev her efter Hitlers diktat bogen Mein Kampf, som senere skulle blive Tysklands mest udbredte værk.
Da Hitler i 1933 blev udnævnt til Tysklands rigskansler og dermed fik magten i Tyskland, blev Hess gjort til rigsminister uden portefølje, og samtidig blev han udnævnt som Hitlers stedfortræder. På det tidspunkt en ret tom titel. To år senere begik han en fejl ved at ansætte Martin Bormann som sin stabschef. Bormann gik nemlig straks igang med at udhule Hess' magt og blev med tiden mere magtfuld end Hess selv.
Hess havde kun ét ønske - at tjene sin fører og blive en magtfuld og respekteret topnazist. Men gennem 1930'erne lykkedes det ikke for ham, takket været Bormanns modarbejde. Hess kendte udmærket til styrets grusomheder. Det var ham, der fjernede general Friedrich Mieth, da denne foran sine officerer tog til orde mod SS' aktiviteter ved Østfronten, fordi disse nedbrød hærens moral. Hess modtog også klager over eutanasi-drabene på tilbagestående, men nøjedes med at sende klagerne videre til Himmlers kontor.
[redigér] 2. verdenskrig
Da 2. verdenskrig brød ud i september 1939, udnævnte Hitler det tyske luftvåbens øverstbefalende, rigsmarskal Hermann Göring, til sin stedfortræder, så Hess var nu kun nr. 3 i partiet.
Ved Frankrigs fald i 1940, prøvede Hitler på alle måder at overtale Storbritannien til at overgive sig, men briterne stod fast. De ville kæmpe til det sidste mod, så her så Hess sin største mulighed for at opnå anerkendelse. Han ville flyve til Storbritannien og forhandle med briterne om fred mellem Storbritannien og Tyskland.
Den 10. maj 1941 fløj han så mod Skotland. Han navigerede ved hjælp af radiosenderne i Kalundborg. Hans mål var hertugen af Hamiltons gods nær den skotske by Glasgow. Han mente, at de to ved fælles hjælp kunne få etableret et møde med Kong George og få overtalt Winston Churchill til at slutte fred med Tyskland.
Da Hess var landet, prøvede han at nå frem til Hamiltons gods, men snart blev han fanget af britiske soldater. Hans mission var mislykkedes. Hverken Churchill eller hertugen var interesseret i at slutte fred med Tyskland. Hjemme i Tyskland blev Hitler rasende over flugten, og man betegnede den som forræderi udført af en sindssyg person. Han blev frataget alle sine hverv, og Bormann blev udnævnt som efterfølgeren.
Hess blev ført til Tower of London, hvor han sad fængslet indtil krigens afslutning i 1945.
Da krigen var slut, og både Tyskland og store dele af Europa lå i ruiner, havde USA, England, Frankrig og Sovjetunionen aftalt, at man skulle oprette en international domstol med henblik på retsforfølgning af krigsforbrydere. Et resultat heraf var Nürnbergprocessen, hvor 21 topnazister kom for retten og enten blev dømt til døden eller fik lange fængselsdomme. Hess var der også og blev kendt skyldig i følgende anklagepunkter:
- Forbrydelser mod menneskeheden
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
I sin afsluttende tale til aktoratet i Nürnberg var Hess stadig helt og fuldt Hitlers mand: "Jeg fik gennem mange år af mit liv lov til at arbejde for den største søn, mit folk i løbet af sin tusindårige historie har frembragt. Selv om jeg kunne, ville jeg ikke fjerne den tid fra mit liv. Jeg er lykkelig over at vide, at jeg har gjort min pligt mod mit folk - min pligt som tysker, som nationalsocialist, som en lojal tilhænger af Føreren. Jeg fortryder intet..."
Dommen blev fængsel på livstid i Spandau-fængslet i Berlin, hvor han sad helt frem til sin død i 1987. Andre af de dømte sad også i fængslet, men som tiden gik blev flere af dem løsladt før tid på grund af svigtende helbred. Fra 1966 var Hess den sidste fængslede, og ikke bare tidligere nazister gik ind for en løsladelse. Således mente Churchill, at Hess var blevet mere et psykiatrisk tilfælde end et kriminelt. Men Sovjetunionen modsatte sig en løsladelse.
Hess blev stærkt svækket mentalt og døde 93 år gammel efter selvmord ved hængning efter i alt 46 års fængsling.
Personen Rudolf Hess er siden blevet kultfigur for det nynazistiske miljø, og mytedannelsen om hans flugt til Storbritannien og specielt om hans død er betydelig.
Som en yderligere tilføjelse til Hess` specielle person skal det nævnes, at han også er blevet kædet sammen med Rudolf Steiners Antroposofi. Som sværmer for okkultismen og det oversanselige skulle Hess` have været inspireret af Rudolf Steiner og han følte sig også som en slags beskytter af Steinerskolerne.
Hess ligger gravlagt i Wunsiedel. Lokalbefolkningen har protesteret mod nynazistiske demonstrationer ved at bruge slagordet: "Wunsiedel ist bunt, nicht braun!" På hans gravsten står ordene: "Ich hab's gewagt" - Jeg turde.
