Rumpparlamentet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Rumpparlamentet (en. rump: ende, 'rumpe') døbte folkevittigheden den rest af Det lange Parlament – sammenkaldt november 1640 af Karl 1. for at få bevillinger til at finansiere undertrykkelsen af oprør i Skotland – som blev siddende sammen, efter at oberst Thomas Pride 6. december 1648 havde udjaget alle kongeligsindede medlemmer. Det var "den del af parlamentet, som sad".

Rumpparlamentet (eller "rest-parlamentet") blev snart forhadt på grund af vilkårlighed og bestikkelighed. Oliver Cromwell, som selv havde sæde i Det lange Parlament, tvang det til opløsning d. 20. april 1653 med ordene: "I har siddet her for længe uden at gøre nogen noget godt. Drag bort, siger jeg, og lad os blive jer kvit. I Guds navn, gå!"

1659 indkaldtes det igen, men opløstes endelig af general George Monck i marts 1660 ved monarkiets genrejsning under Karl 2.

Samme betegnelse fik de tyske radikale medlemmer, der efter sprængningen af nationalforsamlingen i Frankfurt holdt møde i Stuttgart 5.-18. juni 1848.

Kilde[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.


Englands historie Stub
Denne artikel om Englands historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Englands historie