Russisk slavehandel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-split-transwiki default.svg Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Livegenskab i Rusland. Klik her for at se flytteforslaget.
Eksempel på livegenskab i Rusland hvor to mænd diskuterer prisen af en pige under livegenskab

Russisk slavehandel eller slaveri i Rusland beskriver slavehandlens emner i både nutidigt Rusland, men også slavehandel i gamle russiske lande og stater som Det Russiske Kejserrige og Storfyrstendømmet Moskva, hvor der i både fortid og nutid skete og sker slavehandel, selv om zar Peter den Store i 1723 afskaffede slaveriet i Det Russiske Kejserrige til fordel for loven om livegenskab, som ikke ændrede de store betingelser for slaverne, som nu endte med at blive fæstebønder. Livegenskab blev afskaffet i 1868 og gjorde en officiel ende på slaveri i Rusland.

Slaveriet i Rusland findes stadig selv om det er strengt ulovligt, hvor unge piger fra tidligere sovjettiske lande som Kazakhstan, Turkmenistan, Uzbekistan og Ukraine kan blive kørt over grænsen og blive blandt andet blive brugt som køkkenslave og voldtægtsoffer. En artikel i Politiken skriver for eksempel om en 15-årig pige, som blev solgt af sin far til en rigmand i Moskva for 200 amerikanske dollars. Rusland ligger også på en sjetteplads over lande med flest illegale slaver.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Slaveri i Rusland i antikken[redigér | redigér wikikode]

Skraveringer fra ældgamle sten har bevist at man i Rusland brugte definitionen af en slave allerede i Oldtiden før Jesu fødsel. Det er nemlig ment at slaveri i Rusland spiller en 4.000 år gammel rolle i følge arkæologiske fund af sten.[1]

Invasioner i middelalderen[redigér | redigér wikikode]

I Middelalderen ved toppen af det mongolske kejserdømme magt invaderede de Rusland under ledelse af først Djengis Khan og derefter hans barnebarn Batu Khan. Efter en årrække med interne stridigheder var de russiske stater ikke parat på dette, og mongolerne ødelagde store dele af Rusland hvor de her også tog en masse slaver. Senere angreb den Den Gyldne Horde også Rusland og særligt Moskva hvor mange indbyggere også der blev taget som slaver. Senere måtte Rusland også stå som mål for adskillelige andre angreb.

Russiske slavetyper gennem historien[redigér | redigér wikikode]

Kholopper[redigér | redigér wikikode]

I Middelalderen var der i Rusland dannet op til flere bystater som Moskva, Kiev og Novgorod. I disse stater begyndte slaveri at blive udbredt, hvor slaver her fik navnet kholopper. En kholop fungerede praktisk talt som andre almindelige slaver, hvor kholoppens herre fuldt ud ejede kholoppen og kunne gøre med personen, hvad han ville. Dog var det sådan, at kholoppens herre stod til ansvar, hvis kholoppen gjorde noget ulovligt. En russisk mand eller dame kunne blive kholop, hvis personen blev fanget i krig eller blev taget i at stjæle eller gøre noget andet ulovligt. En person kunne også sælge sig selv som kholop, hvis personen var i dyb gæld.[2]

Kejserrigets slaver og form for livegenskab[redigér | redigér wikikode]

Livegenskab i Rusland hvor rigmænd spiller kort med deres bønder som indsatser

Under tiden i Det Russiske Kejserrige bestod bestanddelen af slaver mest bare af russiske borgere, der blev nød til at sælge sig selv eller sin familie, fordi de simpelthen ikke havde råd til for eksempel at indfri deres gæld. Disse slaver fik arbejder hos rigere, russiske borgere, hvor de lavede ting som basale husgerninger, herunder at vaske op, lave mad og gøre rent. Love forbandt slaverne i at blive sat fri. Samtidig levede slaver et usselt vilkår, hvor de arbejdede meget mere end de tjente. Slaveri i Rusland var en del af samfundet frem til år 1721 hvor Peter den Store officielt opløste det russiske slaveri for derefter at indføre livegenskab.

Efter Peter den Stores indføring blev næsten alle husholdne slaver til bønder på forskellige farme i Rusland. Nu var de tidligere slaver bare kommet under livegenskab, hvilket betød, at deres herre kunne gøre med dem lige som han ville, præcis som det også havde været med slaverne. Livegenskabet i Rusland fandt sted i længere tid og endte først med endeligt at blive afskaffet i 1868, hele 50 år efter det var blevet afskaffet i nogle enkelte russiske provinser.

Det moderne slaveri[redigér | redigér wikikode]

Lande farvet efter hvor stor en procentdel af befolkingen er slaver. Rusland ligger på en procentdel mellem 0,3 og 0,5.

Slaveri i Rusland findes stadig selv om det er streng ulovligt. Rusland er blevet dømt som en af verdens førende slavemagter og ligger med en sjetteplads og lande med flest slaver, hvor Rusland har cirka en halv million slaver eller folk, som ikke har den frihed til at gå hen hvor de vil eller til at gøre hvad de vil. Ruslands høje slaveniveau betragtes blandt andet "opsigtsvækkende", da andre lande med mange slaver er sydøstasiatiske og afrikanske stater.[3] Mange slaver i Rusland kommer teknisk set ikke fra landet, men er illegalt kommet over grænsen fra tidligere sovjettiske lande som Turkmenistan, Uzbekistan, Kazakhstan og Ukraine. Et stort problem ved slaveri i Rusland er fordi, at politiet ikke rigtig gør noget ved det, og der er kommet mange oprørte meninger om landets tolkning af slaveri, hvor mange mener, at landet prøver at presse slaveriet ned og gemme det væk.[4]

Moderne slavetyper[redigér | redigér wikikode]

Slaver fra Østeuropa findes også i Rusland. Mange af de slaverne er piger i alderen mellem 15 og 20, som bliver solgt til russiske rigmænd for at arbejde som køkkenslaver og seksuelle midler, hvor der bemærkelsesværdigt er blevet fortalt en historie om en 15-årig kazakisk pige, som blev solgt af sin far for 200 amerikanske dollars til en rigmand uden for Moskva. Her levede hun som voldtægtsoffer, indtil hun senere flygtede under et drukgilde, hvor hun kom med en lastbilchauffør til Omsk mod betaling for sex.[5]

Andre typer for moderne slaver i Rusland er "arbejderslaven", altså mænd hentet frem til fabrikker eller andre former for produktionssteder, hvor de er blevet tvunget til at opgive det meste af deres personlige data og derefter er blevet sat til at arbejder en 16-timers arbejdsdag under usle forhold og med dårlig løn. Hvis mændende ikke vil gå med til handlingerne kan bagmændende for eksempel også begynde at true deres familie.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. The Moscow Times: Russia's Poor Rating on the Global Slavery Index skrevet af Nick Grono den 17. oktober 2013
  2. Kholop, Internet Encyclopedia of Ukraine (hentet 4. marts) - Artikel af Vasyl Markus
  3. TV2 Nyhederne: Rusland topper slaveliste, skrevet af Morten Sahl Madsen den 13. oktober 2013 (hentet 2. marts 2014)
  4. Nyheder UK:Historie af russiske slaver fra Dagestan til Moskva fabrikken tog
  5. Slaveri i Rusland, Politiken Internationalt, fra den 5. marts 2004