São Tomé og Príncipe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 12:41 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
República Democrática de São Tomé e Príncipe
Sao Tome og Principes nationalvåben
Nationalvåben
Sao Tome og Principes placering
Hovedstad
og største by
São Tomé
0°20′N 6°44′Ø / 0.333°N 6.733°Ø / 0.333; 6.733
Officielle sprog Portugisisk
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
• Total
1.001 km2  (nr. 173
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået 2005
187.410 (nr. 174)
• Tæthed
187,2/km2  (nr. 42)
Valuta Dobra (STD)
Luftfartøjs-
registreringskode
S9
Internetdomæne .st
Telefonkode +239
ISO 3166-kode ST, STP, 678

Sao Tome og Principe (portugisisk: República Democrática de São Tomé e Príncipe) er en østat i Atlanterhavet ud for Gabon. Østaten var portugisisk koloni fra 1522-1975.

Øerne er af vulkansk oprindelse.

Historie

Øerne var ubeboede før portugiserne ankom mellem 1469 og 1471. i løbet af disse tre år udforskede portugisiske opdagelsesrejsende øerne og besluttede at de ville være en god base for handel med fastlandet.

Den første succesfulde bosættelse på São Tomé blev etableret i 1493 af Álvaro Caminha, der modtog det bosatte land fra kronen. Príncipe blev bosat i 1500 under en lignende aftale. At tiltrække bosættere viste sig dog vanskeligt og de fleste af de tidlige bosættere var ”uønskede” send fra Portugal, for det meste jøder. Over tid opdagede disse bosættere at regionens rige vulkanske jord var egnet til landbrug, isæt til at gro sukker.

Dyrkningen af sukker var en arbejdsintensiv proces og portugiserne begyndte at importere et stort antal slaver fra fastlandet. i midten af 1500-tallet havde bosætterne forvandlet øerne til Afrikas vigtigste eksportør af sukker. São Tomé og Príncipe blev overtaget og administreret af kronen i hhv. 1522 og 1573.

Overlegne sukkerkolonier på den vestlige halvkugle begyndte at gå ud over eksporten af sukker. Den store slavebefolkning viste sig også svær at kontrollere, da Portugal var ude af stand til at investere mange ressourcer i det. Sukkerdyrkningen faldt derfor over de næste 100 år og i midten af 1600-tallet var økonomien forandret. Nu var øerne primært transithavn for skibe involveret i den transatlantiske trekantshandel.

I begyndelsen af 1800-tallet blev de nye værdiafgrøder kaffe og kakao introduceret. Den rige vukanske jord var også velegnet til dette og snart optog store plantager (roças) ejet af portugisiske virksomheder eller fraværende herremænd næsten al den gode jord. I 1908 var São Tomé blevet den vigtigste producent af kakao, som stadig er landets vigtigste afgrøde.

Roças-systemet, der gav administratoren af plantagerne en høj grad af autonomi, førte til overgreb mod de afrikanske arbejdere. Selvom Portugal officielt afskaffede slaveri i 1876, fortsatte praksissen med tvungen betalt arbejde.

I starten af 1900-tallet fik en sag om at angolanske kontraktarbejdere blev udsat for tvangsarbejde og utilfredsstillende arbejdsforhold, international opmærksomhed. Sporadiske arbejderuroligheder og utilfredshed fortsatte et godt stykke ind i 1900-tallet og kulminerede i uroligheder i 1953 i "Batepá massakren", hvor flere hundrede afrikanske arbejdere blev dræbt i et opgør med de portugisiske herskere. Begivenheden vedbliver at være en vigtig begivenhed i den koloniale historie for øerne og årsdagen markeres af regeringen.

I slutningen af 1950'erne, da andre opstigende nationer i hele det afrikanske kontinent krævede uafhængighed dannede en mindre gruppe São Toméanere Movement for the Liberation of São Tomé and Príncipe (MLSTP), der etablerede en base i Gabon. Gruppen fik øget tilslutning i 1960'erne og begivenhederne tog yderligere fart efter at diktatoren Caetano blev styrtet i Portugal i april 1974. Det nye portugisiske styre havde forpligtet sig til at opløse koloniriget; i november 1974 mødtes portugisiske regeringsrepræsentanter med MLSTP i Algeriet og udarbejdede en aftale for overførelse af uafhængighed. Efter en periode med en overgangsregering opnåede São Tomé og Príncipe uafhængighed den 12. juli 1975 og valgte som dets første præsident MLSTP-generalsekretæren Manuel Pinto da Costa.

I 1990 blev São Tomé et af de første afrikanske lande der gennemgik en demokratisk reform og ændringer i forfatningen, der bl.a. indeholdt tilladelse til oppositionspartier. Dette ledte til valg i 1991 der var ikke-voldelige, frie og gennemsigtige. Miguel Trovoada, en tidligere premierminister, der havde været i eksil siden 1986, vendte tilbage som en uafhængig kandidat og blev valgt til præsident. Trovoada blev genvalgt i São Tomés andet flerpartipræsidentvalg i 1996. Party of Democratic Convergence (PCD) vandt over MLSTP og fik flertallet af sæderne i National Assembly, hvor MLSTP blev et vigtigt minoritetsparti. Kommunalvalg fulgte i 1992 hvor MLSTP kom tilbage og vandt et flertal i fem ud af syv regionale råd. Ved de følgende valg skiftede magten.

Hæren tog magten i en uge i juli 2003, fordi de mente at der var for meget korruption og at kommende olieindtægter ikke vil blive fordelt retfærdigt. Der blev indgået en aftale og præsident de Menezes vendte tilbage.

Se også


Afrikansk geografiSpire
Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi