Sædelighedsfejde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sædelighedsfejde bruges om intensiveret bekæmpelse af usædelighed; kampen kan komme til udtryk i form af fx foreninger, kronikker, læserbreve, debatmøder, demonstrationer, underskriftindsamlinger, selvcensur, lovændringer, hærværk, vold, etc. Oftest refererer det specifikt til en debat om seksualmoral kønnene immellem i de nordiske lande i 1880'erne.

Indholdsfortegnelse

Den nordiske sædelighedsfejde [redigér]

Sædelighedsfejden var en debat om kønsmoralen, der prægede Danmark og de nordiske lande i 1880'erne, og som var et af det moderne gennembruds mest markante udtryk. Fejden involverede flertallet af Nordens toneangivende forfattere og kulturskribenter i 1880'erne. Det centrale stridspunkt var, om synet på mænds og kvinders kønsdrift var ens, eller om der gjaldt forskellige normer for kønnene.[1][2]

1900-tallets sædelighedsfejder [redigér]

De første danske sædelighedsforeninger opstod i slutningen af 1800-tallet som led i en religiøst motiveret kamp mod pornoficering af det offentlige rum, bl.a. i form af tobaksbutikkernes erotisk udformede reklamer for præservativer.

I 1906 startede "Den Store Sædelighedsaffære", hvor den danske presse gik til angreb på homoseksuelle mænd. Det gik især ud over forfatteren Herman Bang.

I 1920'erne begyndte kvindernes kjoler efter flere århundreders gulvlængde at blive kortere med fik frit udsyn til ankler, skinneben, osv. Flere sædelighedsforeninger sprang op i protest mod denne dæmoniske udvikling.

I 1950'erne gjaldt sædelighedsfejden især den nye teenagegenerations forbrug af rock-n-roll og tegneserier. I USA blev tegneseriehetzen anført af Fredric Werthams bog Seduction of the Innocent (1954), som i Danmark inspirerede Tørk Haxthausen til en tilsvarende bog Opdragelse til terror (1955).

I 1970'ernes Danmark førte kristne bevægelser korstog mod sexmesser og pornobutikker. Også tegneserier såsom Claus Deleurans Rejsen til Saturn (1977) stod for skud.

I 1980'erne kom protester mod splatterfilm på video. I England, hvor tabloidpressens sensationalistiske kamp mod disse såkaldte "video nasties" antog nærmest hysterisk form, kom forbud mod en lang række film, der senere blev frigivet igen.

I Danmark påstod feministerne, anført af SF's folketingsmedlem Ruth Olsen, at de medvirkende kvinder i splatterfilm rent faktisk blev myrdet, hvilket viste sig at være vrøvl. I kampagnen mod "videovold", der kulminerede i 1984, var også Ulla Erup, Lissy Holtegaard, Elisabeth Levy, Unni Rustad, Susan Schlüter og Jytte Thorbek. Kravet om censur blev afvist.

Nypuritanismen [redigér]

Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Omkring år 2000 opstod i Danmark en nypuritansk bølge, som var rettet mod bl.a. prostitution, pornografi og "pornoficering af det offentlige rum", f.eks. seksuelle motiver i reklamer.

I medierne kunne man konstatere en tendens til dæmonisering af seksualiteten (se bl.a. Erik Borks bog Danmark under dynen).

I 2004 trak sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen cd-rom'en Sexstarz tilbage på opfordring af bl.a. kristne organisationer.

I 2005 blev filminstruktøren Jørgen Leth lagt for had pga. sin selvbiografi Det uperfekte menneske.

I 2006 producerede filmselskabet Zentropa tegnefilmen Princess (2006), der fremstiller pornobranchen som en kvindefjendsk industri drevet af kyniske og pædofile gangstere.

Som modtræk til denne tendens dannedes i 2007 Seksualpolitisk Forum, et "ikke-kommercielt, partipolitisk uafhængigt netværk med det formål at påvirke den seksualpolitiske debat i Danmark og udlandet i en nøgtern og frisindet retning".

I efteråret 2007 aflyste TV 2 julekalenderen Mikkel og Guldkortet, fordi en birolleskuespiller var blevet dømt for "forsøg på anden kønslig omgang end samleje".

I februar 2008 forbød Forbrugerombudsmanden en række undertøjsannoncer fra firmaet JBS, der skildrede fire kvinder i post-coital ekstase, lugtende til et par underbukser fra manden, de tilsyneladende netop har haft sex med.

Noter [redigér]

Litteratur [redigér]

  • Tørk Haxthausen: Opdragelse til terror: tegneserier, børn, samfund (Fremad, 1955)
  • Erik Nørgaard: Drømmen om kærlighedens glæder (Lademann, 1973)
  • Nicolas Barbano: Jamen, hvad med kunsten? (kronik i Berlingske Tidende, 18.1.1984)
  • Monica Krog-Meyer (red): Patter, pik og penge – pornoficeringen af vores liv (Rosinante, 2002)
  • Erik Bork: Danmark under dynen (People’s Press, 2003)
  • Poul Pilgaard Johnsen: Det fordømte menneske: Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde (People's Press, 2005)
  • Henning Bech: Kvinder og mænd (Hans Reitzel, 2005)
  • Filmmagasinet Ekko nr. 40, april 2008: Temanummer om nypruritanisme (DFI, 2008)

Se også [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie