Sædelighedsfejde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sædelighedsfejde bruges om intensiveret bekæmpelse af usædelighed; kampen kan komme til udtryk i form af fx foreninger, kronikker, læserbreve, debatmøder, demonstrationer, underskriftindsamlinger, selvcensur, lovændringer, hærværk, vold, etc.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] 1900-tallets sædelighedsfejder
De første danske sædelighedsforeninger opstod i slutningen af 1800-tallet som led i en religiøst motiveret kamp mod pornoficering af det offentlige rum, bl.a. i form af tobaksbutikkernes erotisk udformede reklamer for præservativer.
I 1906 startede "Den Store Sædelighedsaffære", hvor den danske presse gik til angreb på homoseksuelle mænd. Det gik især ud over forfatteren Herman Bang.
I 1920'erne begyndte kvindernes kjoler efter flere århundreders gulvlængde at blive kortere, således at man efterhånden fik frit udsyn til ankler, skinneben, osv. Flere sædelighedsforeninger sprang op i protest mod denne dæmoniske udvikling.
I 1950'erne gjaldt sædelighedsfejden især den nye teenagegenerations forbrug af rock-n-roll og tegneserier. I USA blev tegneseriehetzen anført af Fredric Werthams bog Seduction of the Innocent (1954), som i Danmark inspirerede Tørk Haxthausens tilsvarende bog Opdragelse til terror (1955).
I 1970'ernes Danmark førte kristne bevægelser korstog mod sexmesser og pornobutikker. Også tegneserier såsom Claus Deleurans Rejsen til Saturn (1977) stod for skud.
I 1980'erne protesterede man mod splatterfilm på video. I England, hvor tabloidpressens sensationalistiske kamp mod disse såkaldte "video nasties" antog nærmest hysterisk form, forbød man en lang række film, der dog senere blev frigivet igen.
I Danmark påstod feministerne, anført af SF's folketingsmedlem Ruth Olsen, at de medvirkende kvinder i splatterfilm rent faktisk blev myrdet, hvilket viste sig at være vrøvl. I kampagnen mod "videovold", der kulminerede i 1984, var også Ulla Erup, Lissy Holtegaard, Elisabeth Levy, Unni Rustad, Susan Schlüter og Jytte Thorbek. Kravet om censur blev afvist.
[redigér] Nypuritanismen
Omkring år 2000 opstod i Danmark en nypuritansk bølge, som var rettet mod bl.a. prostitution, pornografi og "pornoficering af det offentlige rum", f.eks. seksuelle motiver i reklamer.
I medierne kunne man konstatere en tendens til dæmonisering af seksualiteten (se bl.a. Erik Borks bog Danmark under dynen).
I 2004 trak sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen cd-rom'en Sexstarz tilbage på opfordring af bl.a. kristne organisationer.
I 2005 blev filminstruktøren Jørgen Leth lagt for had pga. sin selvbiografi Det uperfekte menneske.
I 2006 producerede filmselskabet Zentropa tegnefilmen Princess (2006), der fremstiller pornobranchen som en kvindefjendsk industri drevet af kyniske og pædofile gangstere.
Som modtræk til denne tendens dannedes i 2007 Seksualpolitisk Forum, et "ikke-kommercielt, partipolitisk uafhængigt netværk med det formål at påvirke den seksualpolitiske debat i Danmark og udlandet i en nøgtern og frisindet retning".
I efteråret 2007 aflyste TV 2 julekalenderen Mikkel og Guldkortet, forbi en birolleskuespiller var blevet dømt for "forsøg på anden kønslig omgang end samleje".
I februar 2008 forbød Forbrugerombudsmanden en række undertøjsannoncer fra firmaet JBS, der skildrede fire kvinder i post-coital ekstase, lugtende til et par underbukser fra manden, de tilsyneladende netop har haft sex med.
[redigér] Litteratur
- Tørk Haxthausen: Opdragelse til terror: tegneserier, børn, samfund (Fremad, 1955)
- Erik Nørgaard: Drømmen om kærlighedens glæder (Lademann, 1973)
- Monica Krog-Meyer (red): Patter, pik og penge – pornoficeringen af vores liv (Rosinante, 2002)
- Erik Bork: Danmark under dynen (People’s Press, 2003)
- Poul Pilgaard Johnsen: Det fordømte menneske: Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde (People's Press, 2005)
- Henning Bech: Kvinder og mænd (Hans Reitzel, 2005)
- Filmmagasinet Ekko nr. 40, april 2008: Temanummer om nypruritanisme (DFI, 2008)
