Særligt Sensitive Personer
 |
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Højsensitiv person. (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside. |
Begrebet HSP (’the highly sensitive person’, eng. og ’særligt sensitive personer’, da) er først omtalt i 1996 af den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, hvis teori lyder, at HSP er et medfødt træk, som berører 15 – 20 % af alle mennesker, fordelt på alle samfundslag og i alle kulturer. Den genetiske arv tilskrives som udgangspunkt en neutral betydning, og trækket opfattes da også som helt almindeligt i Arons optik, men hun nævner, at nutidens samfundsmiljø er en påvirkende faktor, der udløser de negative aspekter ved trækket.
Ulempen ved HSP er, at mennesker med det medfødte træk, oftest oplever en høj grad af stimuli, både indre og ydre, og dette udløser overstimulering, som kan medføre psykosomatiske reaktioner, der af udenforstående tolkes som stress eller depression. Et andet reaktionsmønster er, at den overstimulerede person trækker sig fra det sociale fællesskab eller regredierer følelsesmæssigt. Et perspektiv ved langsigtet påvirkning af overstimulering er udbrændthed
Der har gennem tiden været forskellige beskrivelser på de personer, som Elaine N. Aron nu knytter sammen med begrebet HSP, og de mindre flatterende er ’overdrevent generte’, ’socialt hæmmede’ og ’frygtsomme’. Det er lykkedes Elaine N. Aron at få udbredt viden om HSP i store dele af verden, og det skyldes sandsynligvis, at hun har formået at få omskrevet de negative perspektiver på den menneskelige adfærd til noget mere positivt og få samlet noget, der har virket som en udskillende faktor, til en fælles identitet hos de berørte mennesker.
Elaine N. Arons bog ’The Highly Sensitive Person’ fra 1996 er blevet oversat til dansk og udgivet af Borgens Forlag i 2008 med titlen ’Særligt Senstive Personer’. Forskellige ressourcepersoner opererer imidlertid med forskellige overskrifter på HSP, og en af de mere brugt er ’højt sensitiv’, som en direkte oversættelse af Arons ordvalg. Andre ressourcepersoner blot bruger ’sensitiv’, og ’hyper-sensitiv’ er ligeledes i brug.
Aron placerer det biologiske træk i menneskets nervesystem og skriver i ’The Highly Sensitive Person’, at: ”Den særligt sensitive person er særdeles disponeret for at registrere små detaljer og subtile nuancer i sin omverden, hvilket medfører, at denne person nødvendigvis må bruge mentale ressourcer på at bearbejde og forholde sig til en væsentlig større mængde indtryk end personer, som ikke er særligt sensitive”.
Aron arbejder på at påvise, at HSP ikke kan ligestilles med adfærdsforstyrrelser (hvor ADHD og autismespektrumsforstyrrelser er de mest kendte), men nævner, at trækket ofte tolkes som en forstyrrelse, grundet den ydre adfærd, der er særdeles grænsesøgende, eller grundet en påfaldende indadvendt adfærd. Der optræder ligeledes sammenfald med forskellige typer af psykiske lidelser og tilknytningsforstyrrelser, og mange personer med HSP oplever angiveligt en vis grad af psykisk sårbarhed, såfremt der kigges med på danske online-fora omhandlende HSP. HSP omtales derfor som en ’platform’, der under de forkerte omstændigheder kan føre til udviklingen af en psykisk lidelse.
I Danmark har HSP-foreningen siden 2005 arbejdet på at synliggøre kendskabet og eksistensen af HSP, og i kølvandet på denne udbredelse har mere end en håndfuld behandlere meldt deres ankomst. Blandt disse har teolog og psykoterapeut Ilse Sand såvel som coachen Susanne Møberg udgivet bøger om HSP.
