Sólrun Løkke Rasmussen
Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen (født 22. november 1968 i Klaksvík på Færøerne) er en færøsk-dansk lærer, og var i kraft af sit ægteskab med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Danmarks statsministerfrue.
Sólrun Jákupsdóttir, født Petersen, er datter af Jákup Petersen og Bergljót av Skarði. Hendes far er overlæge, mens hendes mor er cand.mag. i engelsk og færøsk, og underviser til dagligt ved Færøernes Gymnasium og HF-kursus i Tórshavn. Hendes morfar var den republikanske politiker og advokat Sigurd Joensen, der var gift med Sigrið av Skarði, datteren af Símun av Skarði.
Hun påbegyndte medicinstudiet, men afbrød det. Hun blev i stedet uddannet lærer fra Zahles Seminarium i 2005 og arbejder i dag på Det Kongelige Teaters Læseskole under Zahles Gymnasieskole, hvor hun underviser i matematik, fysik, naturfag og engelsk.
Fra 1998 til 2006 var hun medlem af kommunalbestyrelsen i Græsted-Gilleleje Kommune, valgt for Venstre. Hun har desuden været lokalformand for partiet. Ved kommunalvalget i november 2009 blev hun valg til kommunalbestyrelsen i Gribskov Kommune.
Hun har, når hun er sammen med sin mand, rang i 1. rangklasse nr. 4, efter kongefamilien, greverne af Rosenborg og grevinden af Frederiksborg.[1]
Kilder og eksterne henvisninger [redigér]
- TV 2 Vip: Sådan er Danmarks nye førstedame
- Jyllands-Posten: Kom og mød familien Løkke (8. april 2009)
| Efterfulgte: | Danmarks statsministerfruer | Efterfulgtes af: |
| Anne-Mette Rasmussen |