Søerne

Københavns Indre Søer – bedre kendt som Søerne – er naturlige søer med tilpassede breder beliggende centralt i København. De fem søområder har tre navne:

Sankt Jørgens Sø består af to dæmningsadskilte søområder og strækker sig fra Gammel Kongevej ved Planetariet til Kampmannsgade (dæmning) og videre til Gyldenløvesgade (dæmning).
Peblinge Sø beliggende mellem Gyldenløvesgade og Dronning Louises Bro, der forbinder Nørrebrogade med Frederiksborggade.
Sortedams Sø består også af to dæmningsadskilte søområder og strækker sig fra Dronning Louises Bro til Fredensbro (dæmning) og videre til Østerbrogade.

Generelt

Søerne fungerer i dag som rekreativt område for københavnerne, der gerne spadserer eller løber om dem. Turen rundt om alle søer er 6,350 km.

Sankt Jørgens Sø er 4-5 meter dyb med skrå sider. De to øvrige søer er ca. 2,5 meter dybe med lodrette granitkanter. I Sortedams Sø er anlagt to små øer – Fiskeøen og Fugleøen, der fungerer som yngleplads for fugle. Fugleøen blev i oktober 1967 berømt, da den blev “befriet” af en gruppe aktivister, der udråbte øen som en selvstændig stat.

Søerne får deres vand via de rørlagte åer, Grøndalsåen, Lygteåen og Ladegårdsåen som tilsammen fører vandet fra Utterslev mose, Emdrup Sø og i mindre grad Damhussøen. Ladegårdsåen, som blev overdækket i 1925, løber under Ågade og Åboulevard og ender i Peblinge Sø ved Søpavillonen. Fra søerne løber vandet videre via rørforbindelse fra nordenden af Sortedams Sø videre til søerne i Østre Anlæg og på Kastellet samt ud i Øresund. Vandets opholdstid i Søerne er ca. 1 år. For at forbedre vandkvaliteten i søen i Ørstedsparken er der i 1994 skabt en underjordisk forbindelse til Peblinge Sø, således at vandet kan bringes til at cirkulere mellem de to søer. Det sker især i vinterhalvåret.

På Gyldenløvesgade ved Peblinge Sø ligger Søpavillonen (i søens midterakse, dvs. midt mellem Nørre Søgade og Peblinge Dossering).

Stien langs vestsiden (Nørrebro-siden) af Peblinge Søen hedder Peblinge Dossering, og tilsvarende Sortedam Dossering langs Sortedams Sø. Ordet dossering (med 2 s'er) betyder skråning, og ordet bruges (brugtes) også om en vej, der ligger på eller ved en skråning eller dæmning.

Sankt Jørgens Sø er en opdæmmet sø, og vandspejlet ligger højere end en del af omgivelserne. Dæmningen og stien på søens vestside (mod Frederiksberg) kaldes Svineryggen, og stiens vestside er kommunegrænse. Den vestlige del af Kampmannsgade, som deler Sankt Jørgens Sø i to, fremstår som en vej mellem to dæmninger eller volde, og søen kan ikke ses fra vejen^{[kilde mangler]}. Vandet i de to Sankt Jørgens Søer er forbundet med rør under vejen.

Historie

Det område, som i dag udgør Søerne, lå oprindeligt som en lang ådal i en bue uden for byens volde. I den tidlige middelalder havde man behov for et vandløb til mølledrift, hvorfor man opdæmmede vandet i ådalen og derved skabte Peblinge Sø.

Efter Københavns belejring i 1523 ønskede man at udvide voldgravene for at styrke byens befæstning. Dæmningen ved Peblinge Sø blev forhøjet, og en ny dæmning – Sortedam – blev anlagt, hvorved Sortedams Sø blev dannet. I begyndelsen af 1600-tallet opstod også Sankt Jørgens Sø som følge af yderligere opstemninger. Herved kunne voldgravene mellem voldene og søerne oversvømmes i tilfælde af angreb.

Udover at være en del af byens forsvarsværk indgik Peblinge og Sortedams Søer også i byens vandforsyning. I årene 1705–1727 foretog man oprensninger af de to søer. De blev gravet dybere, og kanterne blev rettet til, så de fik deres nuværende form.

I midten af 1800-tallet blev Peblinge og Sortedams Søer opgivet som vandreservoirer pga. dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø i brug, der i den forbindelse blev gravet ud til den form, den har i dag. Sankt Jørgens Sø havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til 2. verdenskrig og fungerede som reservereservoir frem til 1959.

Langs østsiden af Sankt Jørgens Sø – mellem Gammel Kongevej og "Dæmningen"/Kampmannsgade – lå en serie vandrensningsbassiner (et sandfilteranlæg) med en rørforbindelse ind til vandværket fra 1857 ved Axeltorv/Studiestræde. Arealet med disse vandrensningsbassiner blev senere kaldt Vandfiltergrunden, et område der nu er bebygget. (Området mellem de sydlige dele af Vester Søgade og Nyropsgade, på begge sider af Herholdtsgade).

Den første Fredensbro blev anlagt over Sortedams Sø 1878 som en smal træbro. Den nuværende Fredensbro (dæmning), blev anlagt i 1976–1977.

De lodrette sider af granit omkring Peblinge Sø og Sortedams Sø stammer fra 1929, hvor også gangstierne rundt om søerne blev anlagt. I 1960'erne blev det foreslået at inddrage store dele af søerne til en firesporet omfartsvej, Søringen, men projektet blev ikke til noget. Tværtimod blev Søerne fredet i 1966^[1].

Ordet pebling i Peblinge Sø betyder elev på en latinskole.

Sankt Jørgens Sø har sit navn fra et spedalskhedshospital, Sankt Jørgens Gården, der fra 1261 eller tidligere og frem til 1524 har ligget i nærheden af den nuværende sø. Sankt Jørgen er det danske navn for Sankt Georg, der blandt mange andre egenskaber er skytspatron/skytshelgen for de spedalske. Tilsvarende Sankt Jørgens Gårde eller Sankt Jørgens Hospitaler fandtes udenfor mange danske og nordiske byer.

Sankt Jørgens Sø har fra "gammel tid" af en dæmning været opdelt i to dele. Kampmannsgade blev i 1933 ført hen over dæmningen, men vejstrækningen mellem de to dele af søen blev i mange år efter stadig kaldt Dæmningen.

Skøjtesport

I gamle dage blev søerne brugt til skøjtesport og bandy.^[2]

Vandmiljø

Vandet i Utterslev Mose og Emdrup Sø er meget rigt på næringsstoffer, som blev ledt med ind i Søerne. Dette medførte, at der hvert år var en stor opblomstring af algevækst, hvilket gjorde vandet uklart og dermed forhindrede et naturligt dyre- og planteliv. I 1999 etablerede Københavns Kommune et renseanlæg ved Emdrup Sø, der skulle fjerne næringsstoffer fra det vand, der blev ledt videre ind i Søerne. Dette muliggjorde, at man i 2002 kunne påbegynde en genoprettelse af vandmiljøet. Vandet er i dag blevet meget klarere, og dyre- og planteliv er i positiv udvikling.

I 2014 sendte DR i første afsnit af Fiskemissionen et par piger med en erfaren lystfisker og en særlig tilladelse en tur på søerne for at fiske efter gedder. Der blev med lethed fanget et antal fisk, som efter måling, vejning og udtagning af skælprøver nænsomt genudsattes. Samtlige fisk vejede mere end fem kilogram.