Sølvoxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sølvoxid
Silver oxide.jpg
Generelt
Systematisk navn Sølv(I)oxid
Andre navne Sølvrust, argentusoxid, sølvmonooxid
Molekylformel Ag2O
Molmasse 231.735 g/mol
CAS nummer [20667-12-3]
PubChem 33557
Egenskaber
Massefylde 7.14 g/cm3
Opløselighed 0.025 g/L[1]
Smeltepunkt 280 °C
Struktur
Sikkerhed
RTECS nummer VW4900000
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Sølv(I)oxid er en kemisk forbindelse med molekylformelen Ag2O. Det er et fint sort eller mørkebrunt pulver, der bliver brugt til at fremstille andre sølvbaserede kemikalier.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Sølvoxid kan bliver fremstillet ved at blandet vandige opløsninger af sølvnitrat og alkalihydroxider som natrium- eller kaliumhydroxid.[2] Denne reaktion giver ikke nævneværdige mængder sølvhydroxid på grund af den gunstige energetik for følgende reaktion:[3]

2 AgOH → Ag2O + H2O (pK = 2.875[4])

Struktur og egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Ag2O struktur.

Ag2O er en isostrukur af Cu2O. Man kan derfor forvente at Ag2O i er uopløselig i alle solventer,[5] bortset fra reaktion. Det er lidt opløseligt i vand som følge af dannelsen af ionen Ag(OH)2 og muligvis relaterede hydrolyseprodukt.[6] Det bliver opløst i ammoniakopløsninger og giver opløselige derivater. En opslæmning af Ag2O bliver let angrebet af syrer:

Ag2O + 2 HX → 2 AgX + H2O

hvor HX = HF, HCl, HBr eller HI, HO2CCF3. Det vil reagere med opløsninger af alkalichlorider som udfældes som sølvchlorid, og giver den korresponderende alkalihydroxid i opløsningen.[7][6]

Som mange sølvforbindelser er sølvoxid fotosensitiv. Det dekomponerer ved temperaturer over 280 °C.[5]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Oxidet bliver brugt i visse sølvoxid-batterier, ligeså er peroxidet, Ag4O4. I organisk kemi bliver sølvoxid brugt som et mildt oxidationsmiddel. Eksempelvis oxiderer det aldehyder til den korresponderende carboxylsyre. Disse reaktion virker bedst når sølvoxid bliver dannet in situ fra sølvnitrat og alkalyhydroxid.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Lide, David R. (1998). Handbook of Chemistry and Physics (87 ed.). Boca Raton, FL: CRC Press. pp. 4–83. ISBN 0-8493-0594-2.
  2. {Janssen, D. E.; Wilson, C. V. (1963), "4-Iodoveratrole", Org. Synth.; Coll. Vol. 4: 547
  3. Holleman, A. F.; Wiberg, E. "Inorganic Chemistry" Academic Press: San Diego, 2001. ISBN 0-12-352651-5.
  4. Biedermann, George; Sillén, Lars Gunnar (1960). "Studies on the Hydrolysis of Metal Ions. Part 30. A Critical Survey of the Solubility Equilibria of Ag2O". Acta Chemica Scandinavica 14: 717. doi:10.3891/acta.chem.scand.14-0717. 
  5. 5,0 5,1 Merck Index of Chemicals and Drugs, 14th ed. monograph 8521
  6. 6,0 6,1 Cotton, F. Albert; Wilkinson, Geoffrey (1966). Advanced Inorganic Chemistry (2nd Ed.). New York:Interscience. p. 1042.
  7. General Chemistry by Linus Pauling, 1970 Dover ed. p703-704

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]