Sønder Vissing-stenen 1
| Sønder Vissing-stenen 1 | ||
|---|---|---|
 Sønder Vissing-stenen 1 |
||
| Fundet | 1836 | |
| Fundsted | Sønder Vissing Kirke | |
| Rejst | 950-1000 | |
| Sekundær anvendelse | Bygningssten i kirkegårdsdige. | |
| Højde | 245 centimeter | |
| Bredde | 108 centimeter | |
| Dybde | 15-30 centimeter | |
| Placering | Sønder Vissing Kirke | |
| Stenart | granit/gnejs | |
| DK-nr. | MJy 98 | |
| DR-nummer | DR 55 | |
| Danske Runeindskrifter | Sønder Vissing-stenen 1 i Danske Runeindskrifter | |
Sønder Vissing-stenen 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet. Den står i Sønder Vissing Kirke mellem Horsens og Silkeborg. Runestenen blev opdaget i kirkegårdsdiget hvor den tjente som sidesten til lågen. Indskriften vendte udad. Rammelinjerne er flere steder afsluttet af spiralornamentik. Nu står den i kirken i Sønder Vissing.
Stenen sandsynliggør, at Harald Blåtand i slutningen af 900-årene giftede sig med en vendisk prinsesse. Hendes navn var Tove, og hun var datter af knees (kong) Mistivoi, som herskede over abodriterne i det område, der senere blev stift under bispesædet Oldenborg. Mistivoi og Harald Blåtand var nære allierede imod de vendere, som boede længere mod øst samt mod den tysk-romerske kejser.
-
Sønder Vissing 1
Indskrift [redigér]
| Translitteration | tufa : lRt : kaurua : kubl : mistiuis : tutiR : uft : muþur : sina : kuna : harats : hins : kuþa : kurms : sunaR |
| Transskription | Tōfa lēt gørva kumbl, Mistivis dōttiR, øft mōður sīna, kona Hara[l]ds hins gōða, Gōrms sonaR. |
| Oversættelse | Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor. |
Runestenen er skrevet i den langstavede udgave af det yngre runealfabet og er ordnet i parallellordning i to indrammede skriftbånd. R-runen er brugt for både palatalt R og for langt e. Dette kendes fra en enkelt anden dansk dansk runesten, nemlig Hobro-stenen 2, som dog ikke har nogen forbindelse med Sønder Vissing 1. I et lille område af Västergötland findes en mængde runesten med disse træk, og i de uppsvenske egne anvendes R-runen ofte for i-lyden. Højst usædvanligt nævner indskriften ikke navnet på den afdøde, og hvor der normalt ville følge en tilføjelse (apposition) om den afdødes dyder, følger her – ligesom på den store Jelling-sten – en apposition om stenrejseren.
Eksterne henvisninger [redigér]
- http://www.arild-hauge.com/danske_runeinnskrifter2.htm
- http://www.runer.ku.dk
- Stoklund, Marie 2005. Sønder Vissing. Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 29, s. 203-205. Berlin – New York.
|
|||||||||||||||||||||||||||||
