Sønderjysk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fordelingen af ét, to og tre køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg stilles artiklen foran navneordet.
Fordelingen af stød og musikalsk accent i danske dialekter (rosa=stød, grøn=musikalsk accent, blå=hverken stød eller musikalsk accent).

Sønderjysk (i dialekten: Synnejysk, engelsk: South Jutish eller South Jutlandic, tysk: Südjütisch eller Plattdänisch) er en dansk dialekt, som tales fra den dansk-tyske grænse til Kongeåen i Jylland. Syd for grænsen tales der sønderjysk i nogle af sognene langs grænsen mellem Flensborg og Nibøl. Endnu i 1800 taltes dialekten ned til Husum, Slesvig by, Slien [1] og i dele af Svansø [2]; før 1700 formentlig ned til Egernførde.

Der er mange lokale variationer; f.eks. er det muligt at høre, om en person kommer fra Haderslev eller fra Sønderborg. På Als kaldes de lokale varianter under ét alsisk. Varianten angeldansk blev talt i Angel i Sydslesvig indtil ca. 1900.

Ordet jeg er på sønderjysk æ eller a. I udlyd bliver b- og g-lyden til f og ch [3] Dialekten har i lighed med rigsdansk to køn. Rømø, Als og Sundeved har bibeholdt den nordiske musikalske accent. Det sønderjyske ordforråd er påvirket af nabosproget tysk. Men dialekten har også bevaret mange nordiske udtryk som f.eks. fikk (≈ lomme, svensk: ficka), grander (≈ klog, olddansk: gran, islandsk: grannur), snel (≈ flink, norsk snill, svensk snäll, islandsk snjall).

Æ Synnejysk Forening arbejder for at bevare og pleje den sønderjyske dialekt.

Foreningen Synnejysk Ambassade samler eksilsønderjyder i Københavns-området om forskellige aktiviteter, der bakker op om sønderjysk sprog og kultur.

Varianter[redigér | redigér wikikode]

Den sønderjyske dialekt kan igen underinddeles i under-dialekter eller varianter [4].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Salmonsens Konversationsleksikon side 760
  2. Svansømålet blev bl. a. dokumenteret i Peter Treschow Hansons Reise durch einen Theil von Sachsen und Dänemark, Altona 1813, side 44: "Die Landschaft auf der südlichen Seite der Schlei heißt Schwansen (..) Die Einwohner sind hier ebenfalls echte Dänen, wenn auch ihre Mundart von einem Kopenhagener oder Norweger nicht leicht verstanden wird (..) Jetzt hört die dänische Sprache auch beim Landvolke auf, und die plattdeutsche tritt ausschließlich an deren Stelle."
  3. Grænselandsportal
  4. Københavns Universitet: Hvor mange dialekter er der i Danmark?

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]