Søren Frich

Søren Frich (20. september 1827 i Nim Sogn – 7. maj 1901 i Aarhus ) var ingeniør og erhvervsmand.

Søren Frich blev født på gården Bolund vest for Horsens år 1827. Han var søn af Johan Peter Frich og Johanne Marie Harpøth. Hans far var jurist og senere medlem af landsrådet. Fra år 1842-1845 gik Søren på den videnskabelige realskole i Århus og derefter til København, hvor han gik på den Polyteknisk Læreanstalthttp. Fra 1848-1850 deltog han som frivillig i treårskrigen, hvor han blev skudt og fik ødelagt en lunge . Efter treårskrigens afslutning, rejste han til Frederiksværk for at studere og lære om det som han virkelig interesserede sig for, nemlig jernstøberi . 2 år senere, i år 1852 påbegyndte han en uddannelsesrejse til England og Belgien. På den måde fik han et indblik i, hvordan jernstøberi foregik i andre lande, og her gik det op for ham, hvor meget længere fremme man var de andre steder sammenlignet med Danmark. Han noterede således i sin dagbog: ”Da jeg tog fra Frederiksværk, troede jeg, at jeg var en flink arbeider, der kunne gjøre alt, da jeg kom til Belgien mærkede jeg, at jeg var en ussel Karl. Jeg lærte endeel der, men her i England har jeg nu arbejdet i 14 dage og kan næsten ikke gjøre et ordentligt stykke”. Om sommeren år 1853 vendte Han hjem til Århus med alle hans nye erfaringer om jernstøberi og i 1854 anlagde han sin første fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé. Grunden kostede ham 6200kr, som han havde lånt af sin far . Og trods mange protester gik der ikke mere end en måned før han fik sin tilladelse til at bygge sit jernstøberi. Her udnyttede han den viden han havde fået på sin uddannelsesrejse og fik hurtigt et godt ry pga. hans pålidelighed og dygtighed. Han startede som så mange andre med at producere landbrugsredskaber og byggestøbegods . Han begyndte så hurtigt at brede sig mere ud, specielt under den industrielle revolution og lavede flere forskellige redskaber fx til Møller, toge og senere dampmaskiner. Han trådte tilbage i år 1885 og videresolgte fabrikken til J. Wied og Vestesen.

Søren Frich sad i Aarhus Byråd i tre omgange.

Kilder

• Johan Bender, Hurra for Aarhus, Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, side 20 og 21, ISBN 978-87-641-0296-3
• http://www.jernbanen.dk/fabrik.php?id=16&n=as-frichs-maskinfabrik-og-kedelsmedie-%C5rhus
• Ib Gejl: De skabte århus 1, Århus Byhistoriske Udvalg (1991) s.27
• Thomas Nørgård Olesen: Lokomotivfabrikken Frichs, Dansk jernbane-klub (2005) s. 9
• http://frichs.dk/Frichs_historie_da.asp?id=35325
• Rolf Harboe: Nutidens næringsliv, De danske byerhverv i tekst og billeder, Lehmann og Stage (1904) s.11