Søren Kam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Søren Kam (født 2. november 1921 i København) er en højt dekoreret tidligere SS-officer eftersøgt af danske myndigheder for mordet på B.T.s redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943. Han er i dag tysk statsborger.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Inden krigen[redigér | redigér wikikode]

Kam blev født i København den 2. november 1921. Som ung var Kam medlem af NSU, hvor han var en af Christian Frederik von Schalburg's yndede "bloddrenge".[1]

Anden Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Kam meldte sig i juni 1940 som frivillig til SS og deltog i 5. SS-Panzer-Division Wikings kampe på østfronten.[2]

Han kom på officersskole på SS-Junkerskolen i Bad Tölz og blev udnævnt til SS-Untersturmführer.[2]

På orlov hjemme i Danmark i sommeren 1943 fik Kam til opgave at grundlægge Schalburgkorpset til "modterror" mod den danske modstandsbevægelse og dens støtter. Den 30. august 1943 deltog han sammen med to kammerater fra Waffen-SS, Jørgen Valdemar Bitsch og Knud Flemming Helweg-Larsen, ved Lundtofte i mordet på den populære redaktør Carl Henrik Clemmensen.

Det efterfølgende septembernummer af De frie Danske udråbte netop Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam som Carl Henrik Clemmensens mordere, og dertil som Schalburg-banditter.[3] Året efter udråbte juninummeret en navngiven kvinde som nazist med nazivenner såsom Carl Henrik Clemmensens mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen and Søren Kam.[4]

Den 15. februar 1945 bragte dagbladet Politiken en officiel meddelse fra Berlin via Reuters Bureau, at Adolf Hitler den 7. februar havde tildelt SS-Obersturmführer Søren Kam, kompagnichef ved SS-pansergrenaderregimentet Germania, Jernkorsets Ridderkors for "særlig afgørende Indsats i Kampen mod Fjenden", som derved blev den tredje dansker der opnåede denne udmærkelse.[2] Udnævnelsen til SS-Obersturmführer skete ved samme lejlighed. Artiklen i Politiken berettede videre at Kam var blevet såret flere gange og på grund af udvist tapperhed dekoreret med Jernkorset af 2. og 1. klasse, Infanteristurmabzeichen, Nærkampsspændet og Emblemet for sårede i sølv, samt at han har deltaget i slagene ved Dnipropetrovsk, Kharkiv, Tjerkassy, Kowel og Warszawa.[2]

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

Søren Kam var ved krigens slutning i Tyskland hvor han forblev.

De danske myndigheder formodede ham i 1946 død.[1] Omvendt blev Flemming Helweg-Larsen efter krigen dømt til døden og henrettet, alene for sin rolle i drabet på Carl Henrik Clemmensen, mens Jørgen Valdemar Bitsch forsvandt sporløst.

I 1956 opholdt Kam sig i Vesttyskland som statsløs og under navnet Peter Müller og han risikerede derfor udlevering til Danmark. Samme år fik han efter ansøgning tysk statsborgerskab.[1]

I 1968 undersøgte den offentlige anklager i München mordsagen. Søren Kam medgav, at han havde skudt på Carl Henrik Clemmensen, men kun som en "solidarisk handling" efter at Flemming Helweg-Larsen havde dræbt Clemmensen, som lå død på jorden. Sagen blev henlagt i 1971, da den tyske anklagemyndighed ikke mente at have beviser nok til at vinde en retssag.[1]

I 1985 bekræftede Danmarks justitsminister Erik Ninn-Hansen at Kam stadig var eftersøgt.[1] Udtalelsen var et svar på spørgsmål fra folketingsmedlem Jørgen Lenger, der af Kam selv telefonisk havde fået oplyst at Kam flere gange havde været på familiebesøg i Danmark.[1]

I 1986 lod Kam sig med de to andre danske bærere af Jernkorsets Ridderkors fotografere sammen med Christian Frederik von Schalburgs enke Helga Schalburg i byen Ulrichsberg i den østrigske delstat Kärnten.[1]

I 1995 gav Kam anledning til medieomtale, da han Ulrichsberg deltog i et Waffen-SS stævne for krigsveteraner. Ved træffet – hvor også Jörg Haider og Gudrun Burwitz (Heinrich Himmlers datter) deltog – blev Søren Kam videofilmet af tyske antifascister. Optagelsen blev vist på tysk fjernsyn, og han blev genkendt af danske seere.[1]

I 1997 blev den 50 år gamle obduktionsrapport om den myrdede fundet frem. Af den fremgår, at Carl Henrik Clemmensen døde, ved at otte pistolkugler ramte ham, mens han stod op. Søren Kam ændrede den 3. august 1998 afgivne forklaring og sagde nu, at han og de to andre skød mod den ubevæbnede redaktør i "nødværge".

I 2004 medvirkede Søren Kam i dokumentarfilmen Min morfars morder, om mordet på Carl Henrik Clemmensen.[5]

Søren Kam blev den 10. december 2004 af Retten i Lyngby varetægtsfængslet in absentia for mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Kendelsen blev stadfæstet i Østre Landsret. Kam sagde selv, at han var uskyldig, men ønskede ikke at deltage i en retssag i Danmark. Tyskland havde hidtil nægtet at udlevere ham, men den 7. juli 2006 ratificerede det tyske parlament konventionen om den europæiske arrestordre, som åbner retlig mulighed for, at han kan blive udleveret.

Den 16. august 2006 anmodede Justitsministeriet officielt om en udlevering af Søren Kam efter de nye tyske regler.

Den 21. september 2006 blev Søren Kam arresteret af det tyske politi og fængslet i München. Den 12. oktober 2006 blev han løsladt igen, fordi han ifølge de tyske myndigheder næppe ville flygte, mens hans sag blev behandlet. En afgørelse faldt i starten af februar 2007, hvor landsretten i München afviste en udlevering. Retten fandt, at der ikke var tale om overlagt mord, men i stedet drab, hvorfor sagen var forældet.

Den 1. april 2007 rangerede Søren Kam som nummer otte på listen over efterlyste krigsforbrydere på Simon Wiesenthal Centrets liste, der omfatter nulevende personer. Wiesenthal Centret mistænker Søren Kam for under besættelsen at have stjålet infomation om navne og adresser på jøder i Danmark, hvilket muliggjorde nazisternes deportation af jøder til Tyskland.

I 2008 skønnede Justitsministeriets 1. statsadvokatur, at Simon Wiesenthal Centrets påstand var urigtig. Denne afgørelse synes Danmark at tøve med at sende til Wiesenthal Centret, der flere gange har rykket for den. Gurli og Erik Haaest skrev om sagen i "Søren Kam – Hitlers danske yndling" 2008, og bragte en række oplysninger om Søren Kam og de tre, der var med til drabet på redaktør C.H. Clemmensen 30. august 1943: Flemming Helweg-Larsen (henrettet 1946), Jørgen Valdemar Bitsch (det lykkedes ham at flygte fra Faarhuslejren 15. maj 1945) samt en 'anonym tysk værnemagtsoldat'.

Den 1. april 2014 rangerede Kam som nummer fem på Simon Wiesenthal Centrets liste over de mest eftersøgte nazistiske krigsforbrydere.[6]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Høgh-Sørensen, Erik (2013). Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam (2. reviderede (efter Dansk Dødspatrulje) udg.). People's Press. 223 sider. ISBN 978-87-7137-540-4. http://books.google.de/books?id=JWeIAAAAQBAJ&lpg=PT29&ots=QYhXOHgIiu&pg=PA1895#v=onepage&q&f=false. 
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 "Ridderkorset til SS-Obersturmführer Søren Kam". Politiken. 15. februar 1945. 
  3. "Fra DE FRIE DANSKEs Løbesedler gentager vi". De frie Danske: s. 2. 23. september 1943. http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=63&page=534. Hentet 21. november 2014. "Redaktør C.H. Clemmensen blev myrdet af Schalburg-Banditterne Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam" 
  4. "Fra den BLAA BOG". De frie Danske: s. 12. 11. Juni 1944. http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=73&page=856. Hentet 21 November 2014. "Blandt hendes Nazi-Venner er Carl Henrik Clemmensens Mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam" 
  5. Min morfars morderInternet Movie Database (Engelsk)
  6. (på engelsk) (PDF)Simon Wiesenthal Center 2014 Annual Report on the Status of Nazi War Criminals. Los Angeles: Simon Wiesenthal Center. 2014. http://www.wiesenthal.com/atf/cf/%7B54d385e6-f1b9-4e9f-8e94-890c3e6dd277%7D/WIESENTHAL-CENTER_2014-ANNUAL-NAZI-WAR-CRIMNAL-REPORT-V.2.PDF. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Militær Stub
Denne militærrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi