S-tog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "S-bane" omdirigeres hertil. For det tilsvarende koncept i tysktalende lande, se S-Bahn.
S-tog.svg
S-tog
S-train diagram (dec 2011).svg
S-tog oversigt hverdage
gældende siden dec. 2012
Info
Type Bybane
Lokalitet Storkøbenhavn
Antal stationer 84[1]
Antal linjer 7
Dagligt passagertal 360.000 dagligt[2]
Drift
Åbnet 1934
Ejer Banedanmark
Operatør(er) DSB
Rullende materiel Litra SA og SE
Teknisk
Strækningslængde 170 km
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 120 km/t
Et 4. generations S-tog set forfra på den i 2007 nedlagte linje B+. I dag er der kun 4. generations S-tog på skinnerne.

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-banen.

S-banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og 84 stationer, heraf 32 stationer inden for det centrale område, zone 1 og 2, svarende til Københavns og Frederiksberg kommuner. Der er syv linier, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der foretages cirka 357.000 rejser fordelt på de cirka 1.100 afgange i døgnet. Driften varetages af den statsejede virksomhed DSB, mens spor, signaler mv. ejes af det ligeledes statsejede Banedanmark. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 4-vognstogsæt (litra SE).

Historie[redigér | redigér wikikode]

S-banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere det eksisterende nærbanenet omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926, efter flere andre tilløb til planer. Kommissionen fremlagde betænkning i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første – derefter strækningen til Holte, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget af DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934. Den løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro–Køge. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen i maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

Navn[redigér | redigér wikikode]

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete[3]. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug[4], formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-banen[3].

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.[5]

Strækninger[redigér | redigér wikikode]

S-togsnettet omfatter følgende strækninger:

  • Den centrale strækning mellem Valby og Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby)
  • 6 radiale strækninger:
    • Køge Bugt-banen mellem Køge og Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i 1972, forlænget til Hundige i 1976, forlænget til Solrød Strand i 1979, forlænget til Køge i 1983)
    • Vestbanen mellem Høje Taastrup og Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet 1953, forlænget til Taastrup i 1963, i 1986 forlænget til Høje Taastrup)
    • Frederikssundbanen mellem Frederikssund og Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i 1941, forlænget til Ballerup i 1949, forlænget til Frederikssund i 1989 – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til 2000 og mellem Veksø og Frederikssund frem til 2002)
    • Hareskovbanen mellem Farum og Svanemøllen (1906, opgraderet til S-tog 1977).
    • Nordbanen mellem Hillerød og Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i 1936, forlænget til Hillerød i 1968)
    • Klampenborgbanen mellem Klampenborg og Hellerup (åbnet 1934)
  • Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg (Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station C. F. Richs Vej før Flintholm i 2002, forlænget til Flintholm i 2004, forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i 2005 og til den permanente af samme navn i 2006.)

Desuden var strækningen mellem Grøndal og Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg) en del af S-togsnettet indtil Frederiksberg–Solbjerg blev nedlagt i 1998 og fra 2002 erstattet af metroen. Den resterende strækning blev nedlagt i 2000.

De radiale strækninger er tilsluttet den centrale strækning med tre fra syd og vest (Køge Bugt-banen, Vestbanen og Frederikssundsbanen), samt tre fra nord og nordvest (Hareskovbanen, Nordbanen og Klampenborgbanen). Systemet er opbygget, så et tog fra en given sydlig strækning kan fortsætte ad en hvilken som helst af de tre nordlige og omvendt. Desuden har Ringbanen forbindelse til Nordbanen og Klampenborgbanen i Hellerup, men det benyttes normalt kun i forbindelse med Klampenborgbanen.

Af de forskellige strækninger er Køge Bugt-banen den eneste, der fra starten er bygget som S-bane. Den centrale strækning, Frederikssundsbanen, Hareskovbanen, Nordbanen, Klampenborgbanen og den nordlige del af Ringbanen eksisterede i forvejen som almindelige jernbaner, hvor S-togene blot afløste de hidtidige persontog, mens den sydlige del af Ringbanen er en tidligere godsbane. En mellemting er dog Vestbanen, hvor S-banen anlagdes ved siden af de eksisterende fjerntogsspor.

Tekniske forhold[redigér | redigér wikikode]

Strøm[redigér | redigér wikikode]

Spor og køreledningsmaster ved Herlev Station.

Fra starten har S-banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt. Der var dog planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde, men både tog og forlængelse blev droppet i 2002.

Tilbage i 1949-1951 var forsøg med strømtilførsel via strømskinne mellem Grøndal og Fuglebakken med henblik på brug i tunnelbaner under de centrale bydele, som der havde verseret planer om siden 1941.[6] Det blev dog ikke til noget med tunnelbaner ved den lejlighed, ligesom det heller ikke blev aktuelt for de fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog, der ellers byggedes med pantograferne forsænket i taget med henblik på en mindre fritrumsprofil i tunneller. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men da i form af det uafhængige system Metroen.

Spornet[redigér | redigér wikikode]

Sporvidden på S-banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station hvor det er nødvendigt med enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Størstedelen af denne strækning forekommer dermed firesporet, men i praksis er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid - dog var der forbindelse KS - DSB spornet ved København L / Slangerupbanens station.

Overkørsler fandtes i Virum indtil 1950 og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: S-togsstationer
Bernstorffsvej fra 1936, en af de første stationer bygget til S-togene.
Danshøj fra 2005, en af de yngste stationer på S-banen.

Der er 84 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn), samt Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg).

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 84 nuværende stationer stammer 41 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. Foreløbigt yngste skud på stammen er Ny Ellebjerg fra 2006.

Signaler[redigér | redigér wikikode]

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I perioden 2014-18 skal alle sikringsanlæg på S-tognettet udskiftes og til togkontrol bruges et CBTC-system. Første strækning bliver Hillerød-Jægersborg, hvor det forventes taget i brug i slutningen af 2014. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

Anden trafik[redigér | redigér wikikode]

Til daglig fungerer S-banen som et isoleret system og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

Gældende køreplan[redigér | redigér wikikode]

I tidens løb er S-banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med nye baner er kommet til og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 9. december 2012, hvor der som noget nyt indførtes forskellige linjenet for hhv. mandag-fredag og lørdag-søndag. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere. Mandag-fredag opereres med seks linjer i hele driftstiden, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje E og H springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal, der trods et nyanlagt park and ride-anlæg nær stationen ikke har formået at tiltrække et tilstrækkeligt antal passagerer, og derfor er den eneste station på S-togsnettet, der ikke betjenes om aftenen mandag-fredag.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag.[7] Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer med stop ved alle stationer, inklusive Kildedal. Driftstiden er fra ca. 1.00 til ca. 6.00 fredag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer. I sommeren 2014 bliver linie M til gengæld genoplivet som en midlertidig linie i tre uger.

Mandag-fredag[redigér | redigér wikikode]

Linje Oprettet Strækning Hyppighed
dagtimer/aften
Bemærkninger
S-train service A.svg 01934-05-15 15. maj 1934 (Solrød Strand) – HundigeKøbenhavn HFarum 10/20 Solrød Strand - Hundige kun hvert andet tog og kun i dagtimerne.
S-train service B.svg 01936-05-15 15. maj 1936 Høje TaastrupKøbenhavn HHolte 10/20
S-train service Bx.svg 01963-05-26 26. maj 1963 Høje TaastrupKøbenhavn H - Østerport (20) Kun i morgenmyldretiden.
S-train service C.svg  ?? maj 1950 (Frederikssund) – BallerupKøbenhavn HKlampenborg 10/20 Frederikssund - Ballerup kun hvert andet tog og kun i dagtimerne.
S-train service E.svg 01968-05-26 26. maj 1968 KøgeKøbenhavn HHillerød 10/20 Uden stop Ishøj - Friheden, Friheden - Ny Ellebjerg, Hellerup - Lyngby, Lyngby - Holte.
S-train service F.svg 01934-04-03 3. april 1934 Ny EllebjergFlintholmHellerup 5/10
S-train service H.svg 01987-05-31 31. maj 1987 FrederikssundKøbenhavn HØsterport – (Farum) 20/20 Østerport - Farum kun i myldretiden.
Uden stop Veksø - Måløv, Malmparken - Herlev, Husum - Vanløse, Flintholm - Valby,
Ryparken - Vangede, Vangede - Buddinge, Bagsværd - Hareskov.

Lørdag-søndag[redigér | redigér wikikode]

Linje Strækning Hyppighed
dagtimer/aften
Bemærkninger
S-train service A.svg KøgeKøbenhavn HFarum 10/20
S-train service B.svg Høje TaastrupKøbenhavn HHillerød 10/20
S-train service C.svg FrederikssundKøbenhavn HKlampenborg 10/20
S-train service F.svg Ny EllebjergFlintholmHellerup 10/10

Nætter efter fredag og lørdag[redigér | redigér wikikode]

Linje Strækning Hyppighed Bemærkninger
S-train service A.svg KøgeKøbenhavn HFarum 30
S-train service B.svg Høje TaastrupKøbenhavn HHillerød 30
S-train service C.svg FrederikssundKøbenhavn H 30
S-train service F.svg Ny EllebjergFlintholmKlampenborg 30

Nedlagte linjer[redigér | redigér wikikode]

Foruden de eksisterende linjer, har der i tidens løb eksisteret en række andre linjer, hovedsageligt som forstærkning i dagtimerne og myldretiden. Med mindre andet er angivet, standsedes ved alle stationer undervejs, ligesom alle linjer havde 20-minuttersdrift. I de fleste tilfælde er de angivne datoer de officielle køreplansskift, typisk en søndag. I praksis har første og sidste dag for en del linjer været den efterfølgende mandag hhv. den foregående fredag.

Der har ikke eksisteret nogen linje D, G, I eller J, de to første fordi de lyder for meget som E, hvilket kan føre til forvekslinger.[8] Til gengæld har Ex og H hver især været benyttet som betegnelse for to forskellige linjer. I 2002 var det på tale at omdøbe linje A+ til E+, men det blev opgivet, da passagererne havde vænnet sig til linjens navn.[9] Ikke desto mindre nåede de daværende togviserskilte at typen flapskilte på stationerne at få E+ blandt valgmulighederne, der i øvrigt også talte Helsingør, selvom der aldrig har kørt S-tog dertil.

Ud over de nævnte linjer nedenfor, har linje Bx desuden været inddraget i et par omgange. Første gang var fra 8. januar 2006, da Banedanmark ønskede at nedsætte antallet af linjer gennem Boulevardbanen i forbindelse med arbejdet på det nye sikringsanlæg DIC-S. Linjen genopstod året efter. Anden gang var i perioden 26. september – 18. november 2011, hvor der gjordes forsøg på linje B med kørsel 9 gange i timen i myldretiden mellem Høje Taastrup og København H. I denne periode var linje Bx tilsvarende inddraget.[10]

Linje Oprettet Nedlagt Strækning ved nedlæggelse Bemærkninger
A+ 01993-09-25 25. september 1993 02007-09-23 23. september 2007 Køge - København H - Østerport (- Buddinge) Kun i dagtimerne på hverdage, Østerport - Buddinge dog kun mandag-fredag. Indlemmet i linje A.
Ax 01972-10-01 1. oktober 1972 01992-05-31 31. maj 1992 Hundige København H - Østerport Kun i myldretiden. Erstattet af linje K.
Uden stop Friheden - København H.
Bb 01979-09-30 30. september 1979 01987-05-31 31. maj 1987 Høje Taastrup - København H - Hellerup Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H.
B+ 01993-09-25 25. september 1993 02007-09-23 23. september 2007 Høje Taastrup - København H - Holte Kun i dagtimerne på hverdage. Indlemmet i linje B.
Bo 01969-09-29 29. september 1969[11] 01972-10-01 1. oktober 1972 Taastrup - København H Intern betegnelse for ekstrakørsel i myldretiden på linje B. Om morgenen kun Tastrup - København H, om eftermiddagen kun København H - Glostrup.
Uden stop Valby - København H.
Cc 01979-09-30 30. september 1979 01989-05-27 27. maj 1989 Ballerup - København H - Holte Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H og L.
Uden stop Herlev - Vanløse, Vanløse - Valby, Hellerup - Lyngby.
Cx 01966-12-05 5. december 1966[12] 01993-09-25 25. september 1993 Ballerup - København H Kun i myldretiden. Erstattet af linje H+.
Uden stop Jyllingevej - Valby, (tidligere Jyllingevej - København H).
Ex 01968-05-26 26. maj 1968 01972-10-01 1. oktober 1972 København H - Hillerød Kun i myldretiden. Erstattet af linje Cx.
Uden stop Østerport - Birkerød.
Ex 01983-09-25 25. september 1983 02007-09-23 23. september 2007 Køge - København H - Østerport Kun i myldretiden.
Uden stop Ishøj - Ny Ellebjerg, Sjælør - København H.
F+ 02002-09-15 15. september 2002 02007-09-23 23. september 2007 Ny Ellebjerg - Flintholm - Klampenborg Kun i dagtimerne. Indlemmet i linje F.
Fx 01973-06-03 3. juni 1973 01979-09-30 30. september 1979 Frederiksberg - Vanløse - Nørrebro - Hellerup Kun i myldretiden.
H 01972-10-01 1. oktober 1972 01979-09-30 30. september 1979 Ballerup - København H - Farum Erstattet af linje B og Cc.
H+ 01993-09-25 25. september 1993 02007-09-23 23. september 2007 Frederikssund - København H - Farum Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje A og C.
Uden stop Emdrup - Vangede, Vangede - Buddinge, Buddinge - Bagsværd, Bagsværd - Værløse.
K 01992-05-31 31. maj 1992 01993-09-25 25. september 1993 Hundige - København H - Østerport Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje A+.
Uden stop Friheden - København H.
L 01989-05-27 27. maj 1989 01993-09-25 25. september 1993 Høje Taastrup - København H - Holte Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje B+.
M 01989-05-27 27. maj 1989 02002-09-15 15. september 2002 C.F. Richs Vej - Nørrebro - Hellerup Erstattet af linje F+.

Midlertidig linje[redigér | redigér wikikode]

Generelt har alle de linjer der er blevet oprettet i tidens løb været af permanent karakter. Ekstrakørsel og særlig kørsel ved spor- og anlægsarbejdet skiltes som normale linjer eller slet ikke. En egentlig midlertidig med eget linjebogstav eksisterede imidlertid i perioden 28. juli til 17. august 2014. Baggrunden var at anlægget af Nordhavnsvej betød, at strækningen mellem Svanemøllen og Hellerup måtte spærres, med den følge at linje B og E ikke kunne betjene Nordbanen i perioden. I stedet indsattes en midlertidig linje M fra Hillerød til Hellerup og videre ad Ringbanens spor til Ny Ellebjerg. Ringbanens normale linje, F, forlængedes i samme periode til Klampenborg til erstatning for linje C.[13]

Linje Første dag Sidste dag Strækning ved nedlæggelse Bemærkninger
M 02014-07-28 28. juli 2014 02014-08-17 17. august 2014 Ny Ellebjerg - Nørrebro - Hellerup - Hillerød Erstatning af linje B og E på Nordbanen, mens strækningen mellem Svanemøllen og Hellerup var spærret som følge af anlæg af Nordhavnsvej.

Rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

1. generations S-tog på Lyngbyvej Station (1968)
Foto: Gunnar W. Christensen, tog-billeder.dk
2. generations S-tog ved Østerport Station (2001)
3. generations S-tog m. ASEA-eludrustning v. Danshøj Station (2006)
4. generations S-tog.

DSB inddeler selv S-togsmateriellet i leveringer, men da der ikke er stor forskel på en del af leveringerne, giver det mere mening at opdele materiellet i generationer. Der har kørt fire generationer af materiel på S-banen. I dag er det kun 4. generation, der kører.

Første generation[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: S-tog (1. generation).

Ved S-banen åbning i 1934 bestod togsættene af to motorvogne og en mellemvogn. Senere gik man over til at togsættene bestod af lige mange motorvogne og styrevogne/mellemvogne uden motor. Frichs A/S leverede motorvognene og Scandia i Randers leverede mellem- og styrevogne uden motor. Togene kørte frem til 1978, og blev populært omtalt som de brune tog fra 1967, da de røde 2. generations-tog blev introduceret.

Anden generation[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: S-tog (2. generation).

2. generations S-tog (betegnet MM-FU-MU-FS og populært kaldet madkasserne) var i drift fra 1967 til 2007. Togsættene blev bygget af Frichs i Århus og Scandia i Randers. De blev leveret mellem 1967 og 1978. Frichs byggede, som den sidste opgave for DSB, den halvdel af alle vognene, der havde motor, mens Scandia byggede vognene uden motor. Da togene blev sat i drift, blev de hurtigt populære pga. deres komfort og den friske røde farve, som hidtil var forbeholdt lyntogene.

Tredje generation[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: S-tog (3. generation).

3. generations S-tog (betegnet FC-MC-MC-FC) kørte i perioden 1986-2006. Dette togsæt slog aldrig igennem, på trods af at det var betydeligt mere komfortabelt at rejse med end hidtidige typer S-tog. En årsag var, at togsættet ofte var fejlramt, og derfor ikke effektivt i drift. Der blev bygget 12 togsæt à 4 vogne, først 4 prototypetogsæt, hvor 2 sæt havde el-udrustning fra GEC og 2 sæt med ASEA (i trafik 1979).

Fjerde generation[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikler: Litra SA og Litra SE.

4. generations S-tog, der findes i to udgaver – en lang med 8 vogne (betegnet Litra SA) og en kort med 4 vogne (betegnet Litra SE) – er i dag de eneste der kører på S-togsnettet. Togsættene er bygget af Alstom og Siemens fra 1996 (første 8 togsæt - litra SA) og videre levering fra 1999 til 2006 (de blev samlet hos Adtranz/Bombardier i Randers). Den nyeste generation af S-tog er kendetegnet ved de brede vognkasser, der giver mulighed for, at tre personer kan sidde på hvert sæde og gennemgang i hele togsættets længde.

Asbestsagen[redigér | redigér wikikode]

I december 2006 kunne DR afsløre, at der frem til 2005 havde været S-tog i drift, der var isoleret med det sundhedsskadelige mineral asbest. DSB fik tilladelse til fortsat at anvende tog isoleret med asbest under den betingelse, at asbesten enten blev fjernet eller forseglet senest i 1988.

Arbejdstilsynet fandt i 1998 ved en inspektion løs asbest og asbeststøv i flere vogne, og informerede DSB om faren herved, men der blev hverken givet påbud eller indgivet politianmeldelse. Efterfølgende blev togene inspiceret af DSB selv, der fandt brud på forseglingen i 9 ud af 10 S-tog.

Som følge af pressens omtale, erkendte DSB at have fejlet mht. at beskytte de ansatte, og at følge op på de sager, hvor ansatte var blevet syge som følge af asbest. DSB fik aldrig udført luftmålinger, der kunne afdække, hvor stor en helbredsrisiko bruddet på forseglingerne udgjorde. I de 12 forgående år var 22 DSB-medarbejdere dog blevet tilkendt erstatning for at være blevet syge af at arbejde med asbest.

Efterfølgende kom det frem, at der så sent som november 2006 har været S-tog med asbest i drift. Der var kun tale om en enkelt vogn, som var blevet omnummereret efter et uheld i 1978Langgade Station.

En undersøgelse af sagen bestilt af DSB blev offentliggjort i januar 2007. Den placerede ansvaret for manglende indgriben hos direktøren for DSB S-tog, Benny Würtz, der blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Nogle mener at asbestsagen havde kraftig indvirken på driften af 2. generations S-tog i 2006. I den sidste del af andet halvår var togene så godt som midlertidigt forsvundet fra S-banen, samtidig med de sideløbende asbestundersøgelser i de få endnu bevarede togsæt.

Fremtid[redigér | redigér wikikode]

Nye stationer[redigér | redigér wikikode]

Carlsberg Station under bygning i 2014.

Hillerød Syd (mellem Hillerød og Allerød) skal stå klar senest i år 2018. Stationen skal betjene forbindelse det nye hospital.[14]

Køge Nord anlægges på S-banen på østsiden af Køge Bugt Motorvejen mellem Ølby og Jersie. S-togdelen skal forbindes med en gangbro over motorvejen til stationen på den nye bane til Ringsted, der skal ligge på vestsiden af motorvejen.[15]

I den nye by Vinge syd for Frederikssund planlægges også en ny S-togsstation sammen med udvikling af området, men projektet er ikke endnu endelig besluttet[Af hvem?] (november 2012).

Carlsberg Station ved Carlsberg Byen, Vesterbro, kommer til at blive bygget 200m fra Enghave Station og dermed erstatte dens plads i B-linjen. Byggeriet af stationen blev påbegyndt 1. April 2014, og regnes med at være fuldført år 2016. Stationen forventes at blive en af landets mest anvendte stationer, og udover stationen vil der blive bygget en cykelsti, udvidet fra Sønderboulevard til Valby langs jernbanen. [16]

Konvertering af strækninger[redigér | redigér wikikode]

Transportministeriet screenede i 2011 muligheden for forlængelse af S-tog nettet til hhv. Helsingør og Roskilde[17][18]. Rapporten fastslog at en sådan forlængelse bør besluttes senest i 2014, for at projektet kan koordineres med Signalprogrammet. Især forlængelse til Roskilde er forholdsvis nemt, da man kan konvertere de to af de nuværende fire spor til S-togdrift. Efter 2018, når den nye bane til Ringsted er åbnet, bliver den gamle bane til Ringsted aflastet, og behovet for fire spor til fjerntog bliver mindre. Roskilde Kommune besluttede imidlertid i november 2011, at man ikke ønsker en forlængelse af S-togs-nettet til Roskilde.[19]

Kystbanen er det skitseret at man afkorter regionaltogsdriften til Hellerup Station og nordpå ombygges banen til S-togsstandard.[17]

Andet[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmålet om en supplering af Boulevardbanen er igen blevet nævnt, da der nu kører 30 S-tog i timen i begge retninger mellem København H og Svanemøllen. To forskere fra DTU Transport har kommet med et forslag, der går ud på at halvdelen af S-togene på hver linje (undtagen Ringbanen, Linje F) skal køre i en ny tunnel, som placeres cirka 1 km vest for Boulevardtunnellen[20][21]. Enten fra Dybbølsbro eller København H via Forum metrostation, østlige Nørrebro (omkring Sankt Hans Torv), Rigshospitalet og Vibenshus Runddel (hvor Cityringen også kommer til at få en station). Derefter kører togene mod Farum mod Emdrup (med eller uden ny station hvor Ringbanen krydser) og togene mod Hillerød og Klampenborg kører til Ryparken.[22][23]

I 2012 har Atkins for Furesø Kommune undersøgt mulighederne for forlængelse af Hareskovbanen til Nordbanen ved Høvelte. Forslaget indeholder en flytning af Farum Station til en beliggenhed langs Hillerødmotorvejen.[24]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder og litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Foruden de 84 almindelige stationer findes også Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne.
  2. Den årlige Østtællingen
  3. 3,0 3,1 John Poulsen: S-bane 1934-2009 side 47
  4. John Poulsen: S-bane 1934-2009 side 46
  5. kilde: Vor tids leksikon, 1951
  6. Afsnittet Trafikproblemer i Nørrebrogade før og nu, s. 35-44 i Linie 5 af Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1972.
  7. S-tog om natten i hele 2010, pressemeddelelse den 18. maj 2010 fra DSB
  8. Bogstavforvirring på S-banen af Thomas Meisel Rasmussen. Ud & Se 9/2014, s. 64.
  9. HT/HUR-linjeændringer 15.9.02 i Busfronten 164/2002, s. 11-12.
  10. S-tog tester køreplan uden faste minuttal på linje B – Pressemeddelelse fra DSB, 28. september 2011.
  11. Notits s. 19 under Jernbanenyt - kort fortalt, Jernbanen 7-8/1969.
  12. S-togsnyt, medlemsblad for Sporvejshistorisk Selskab 6/1966, s. 96.
  13. Få et tidligt overblik over sommerens sporarbejder, dsb.dk, 2014.
  14. Station - Hillerød Kommune
  15. Den nye bane København-Ringsted
  16. http://www.carlsbergbyen.dk/byudvikling/igangvaerende-projekter/station/
  17. 17,0 17,1 Rapport – screening af S-togsbetjening, Transportministeriet
  18. Eksperter: Grønt lys for S-tog til Helsingør og Roskilde | Ingeniøren
  19. Fortsat nej tak til S-tog til Roskilde - Roskilde Kommune, 30. november 2012
  20. Trafik-professor: Byg ny milliard-tunnel til S-tog i København | Ingeniøren
  21. Ekstra Bladet - Ny linje til S-tog på tegnebrættet
  22. orbit.dtu.dk
  23. www.trafikdage.dk (side 10)
  24. Forlængelse af Farumbanen til Nordbanen