S-tog

"S-bane" omdirigeres hertil. For det tilsvarende koncept i tysktalende lande, se S-Bahn.

S-tog
S-tog oversigt hverdage gældende siden dec. 2012
Info
Type	Bybane
Lokalitet	Storkøbenhavn
Antal stationer	84
Antal linjer	7
Dagligt passagertal	360.000 dagligt
Drift
Åbnet	1934
Ejer	Banedanmark
Operatør(er)	DSB S-tog
Teknisk
Strækningslængde	170 km
Sporvidde	1.435 mm
Strækningshastighed	120 km/t

Et S-tog på Københavns Hovedbanegård, der er et af knudepunkterne i S-togsnettet, idet kun én linje ikke standser her.

Et 4. generations S-tog set forfra på den i 2007 nedlagte linje B+. I dag er der kun 4. generations S-tog på skinnerne.

Et 4. generations S-tog i hvid folie, der reklamerer for internet i S-tog.

Et 2. generations S-tog med store mængder graffiti.
Foto: Hunter-Desportes på Flickr

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-banen.

S-banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og 84 stationer, heraf 32 stationer indenfor det centrale område, zone 1 og 2, tilsvarende Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der foretages cirka 357.000 S-togsrejser fordelt på de cirka 1.100 afgange i døgnet. Driften varetages af DSB S-tog a/s, som er 100 procent ejet af DSB. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt, litra SA, og 31 4-vognstogsæt, litra SE.

Historie

S-banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere det eksisterende nærbanenet omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926, efter flere andre tilløb til planer. Kommissionen fremlagde betænkning i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første – derefter strækningen til Holte, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget af DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934. Den løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H – Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle S-togslinjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup – Hillerød, Svanemøllen – Farum (omlagt fra København L) og København H – Valby – Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby – Høje Taastrup og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro – Køge. Senest er dog banen Frederiksberg – Vanløse – Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal – Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen i maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for eXtra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

Navn

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 I Berlin taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemte sig for betegnelsen S-banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidl. generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minut-tal.

Strækninger og stationer

Uddybende artikel: S-togsstationer.

S-togsnettet omfatter følgende strækninger:

• Den centrale strækning mellem Valby og Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby)
• 6 radiale strækninger:
  • Køge Bugt-banen mellem Køge og Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i 1972, forlænget til Hundige i 1976, forlænget til Solrød Strand i 1979, forlænget til Køge i 1983)
  • Vestbanen mellem Høje Taastrup og Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet 1953, forlænget til Taastrup i 1963, i 1986 forlænget til Høje Taastrup)
  • Frederikssundbanen mellem Frederikssund og Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i 1941, forlænget til Ballerup i 1949, forlænget til Frederikssund i 1989 – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til 2000 og mellem Veksø og Frederikssund frem til 2002)
  • Hareskovbanen mellem Farum og Svanemøllen (1906, opgraderet til S-tog 1977).
  • Nordbanen mellem Hillerød og Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i 1936, forlænget til Hillerød i 1968)
  • Klampenborgbanen mellem Klampenborg og Hellerup (åbnet 1934)
• Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg (Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station C. F. Richs Vej før Flintholm i 2002, forlænget til Flintholm i 2004, forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i 2005)

Desuden var strækningen mellem Grøndal og Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg) en del af S-togsnettet indtil Frederiksberg–Solbjerg blev nedlagt i 1998 og fra 2002 erstattet af Metroen. Den resterende strækning blev nedlagt i 2000.

De radiale strækninger er tilsluttet den centrale strækning med tre fra syd og vest (Køge Bugt-banen, Vestbanen og Frederikssundsbanen) og tre fra nord og nordvest (Hareskovbanen, Nordbanen og Klampenborgbanen). Systemet er opbygget, så et tog fra en given sydlig strækning kan fortsætte ad en hvilken som helst af de tre nordlige og omvendt. Desuden har Ringbanen forbindelse til Nordbanen og Klampenborgbanen i Hellerup, men det benyttes normalt kun i forbindelse med Klampenborgbanen.

Tekniskne forhold

Fra starten har S-banen været elektrificeret med 1650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt. Der var dog planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde, men både tog og forlængelse blev droppet i 2002. Tilbage i 1949-1951 var forsøg med strømtilførsel via tredieskinne mellem Grøndal og Fuglebakken med henblik på brug i de påtænkte tunnelbaner. De blev dog ikke til noget ved den lejlighed, ligesom det heller ikke blev aktuelt for de fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog, der ellers byggedes med pantograferne forsænket i taget med henblik på en mindre fritrumsprofil i tunnellerne.

Sporvidden på S-banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m umiddelbart før Farum Station hvor det er nødvendigt med enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre - Glostrup (1953-1963), Herlev - Skovlunde (1949-1970), Skovlunde - Ballerup (1949-1966), Ballerup - Veksø (1989-2000) og Veksø - Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

Der er 84 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1945-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn) samt Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg).

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det indadgående spor ligger i niveau, mens det udadgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført henover stationsbygningen.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød. Til daglig fungerer S-banen dog som et isoleret system og forbindelserne bruges nu primært af veterantog og materiel til sporarbejder og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968 hvor S-banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af almindelige tog, der benyttede S-banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsbroen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var til Københavns Sporveje i sin tid. Overskæringer i niveau fandtes i Virum indtil 1950 og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

Gældende køreplan

I tidens løb er S-banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med nye baner er kommet til og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 9. december 2012, hvor der som noget nyt indførtes forskellige linjenet for hhv. mandag-fredag og lørdag-søndag. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. På lør-, søn- og helligdage startes dog en time senere.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro station og Svanemøllen station er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal, der trods et nyanlagt parkér og rejs-anlæg nær stationen ikke har formået at tiltrække et tilstrækkeligt antal passagerer, og derfor er den eneste station på S-togsnettet, der ikke betjenes om aftenen mandag-fredag.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010 men natdriften er i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer med stop ved alle stationer inklusive Kildedal. Driftstiden er fra ca. 1.00 til ca. 6.00 fredag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Mandag-fredag

Linje	Oprettet	Strækning	Hyppighed dagtimer/aften	Bemærkninger
	01934-05-15 15. maj 1934	(Solrød Strand) – Hundige – København H – Farum	10/20	Solrød Strand - Hundige kun hvert andet tog og kun i dagtimerne.
	01936-05-15 15. maj 1936	Høje Taastrup – København H – Holte	10/20
	01963-05-26 26. maj 1963	Høje Taastrup – København H - Østerport	(20)	Kun i morgenmyldretiden.
	?? maj 1950	(Frederikssund) – Ballerup – København H – Klampenborg	10/20	Frederikssund - Ballerup kun hvert andet tog og kun i dagtimerne.
	01968-05-26 26. maj 1968	Køge – København H – Hillerød	10/20	Uden stop Ishøj - Friheden, Friheden - Ny Ellebjerg, Hellerup - Lyngby, Lyngby - Holte.
	01934-04-03 3. april 1934	Ny Ellebjerg – Flintholm – Hellerup	5/10
	01987-05-31 31. maj 1987	Frederikssund – København H – Østerport – (Farum)	20/20	Østerport - Farum kun i myldretiden. Uden stop Veksø - Måløv, Malmparken - Herlev, Husum - Vanløse, Flintholm - Valby, Ryparken - Vangede, Vangede - Buddinge, Bagsværd - Hareskov.

Lørdag-søndag

Linje	Strækning	Hyppighed dagtimer/aften	Bemærkninger
	Køge – København H – Farum	10/20
	Høje Taastrup – København H – Hillerød	10/20
	Frederikssund – København H – Klampenborg	10/20
	Ny Ellebjerg – Flintholm – Hellerup	10/10

Nætter efter fredag og lørdag

Linje	Strækning	Hyppighed	Bemærkninger
	Køge – København H – Farum	30
	Høje Taastrup – København H – Hillerød	30
	Frederikssund – København H	30
	Ny Ellebjerg – Flintholm – Klampenborg	30

Nedlagte linjer

Udover de eksisterende linjer har der i tidens løb eksisteret en række andre linjer, hovedsageligt som forstærkning i dagtimerne og myldretiden. Med mindre andet er angivet standsedes ved alle stationer undervejs, ligesom alle linjer havde 20-minuttersdrift.

Der har ikke eksisteret nogen linje D, G, I eller J. Til gengæld har Ex og H hver især været benyttet som betegnelse for to forskellige linjer. I 2002 var det på tale at omdøbe linje A+ til E+, men det blev opgivet, da passagererne havde vænnet sig til linjens navn. Ikke desto mindre nåede flapskiltene på stationerne at få E+ blandt valgmulighederne, der i øvrigt også tæller Helsingør, selvom der aldrig har kørt S-tog dertil.

Udover de nævnte linjer nedenfor har linje Bx desuden været inddraget i et par omgange. Første gang var fra 8. januar 2006, da Banedanmark ønskede at nedsætte antallet af linjer gennem "Røret" i forbindelse med arbejdet på det nye sikringsanlæg DIC-S. Linjen genopstod året efter. Anden gang var i perioden 26. september – 18. november 2011, hvor der gjordes forsøg på linje B med kørsel 9 gange i timen i myldretiden mellem Høje Taastrup og København H. I denne periode var linje Bx tilsvarende inddraget.

Linje	Oprettet	Nedlagt	Strækning ved nedlæggelse	Bemærkninger
A+	01993-09-25 25. september 1993	02007-09-23 23. september 2007	Køge - København H - Østerport (- Buddinge)	Kun i dagtimerne på hverdage, Østerport - Buddinge dog kun mandag-fredag. Indlemmet i linje A.
Ax	01972-10-01 1. oktober 1972	01992-05-31 31. maj 1992	Hundige København H - Østerport	Kun i myldretiden. Erstattet af linje K. Uden stop Friheden - København H.
Bb	01979-09-30 30. september 1979	01987-05-31 31. maj 1987	Høje Taastrup - København H - Hellerup	Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H.
B+	01993-09-25 25. september 1993	02007-09-23 23. september 2007	Høje Taastrup - København H - Holte	Kun i dagtimerne på hverdage. Indlemmet i linje B.
Bo	1969	01972-10-01 1. oktober 1972	Taastrup - København H	Intern betegnelse for ekstrakørsel i myldretiden på linje B. Om morgenen kun Tastrup - København H, om eftermiddagen kun København H - Glostrup. Uden stop Valby - København H.
Cc	01979-09-30 30. september 1979	01989-05-27 27. maj 1989	Ballerup - København H - Holte	Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H og L. Uden stop Herlev - Vanløse, Vanløse - Valby, Hellerup - Lyngby.
Cx	1967	01993-09-25 25. september 1993	Ballerup - København H	Kun i myldretiden. Erstattet af linje H+. Uden stop Jyllingevej - Valby.
Ex	01968-05-26 26. maj 1968	01972-10-01 1. oktober 1972	København H - Hillerød	Kun i myldretiden. Erstattet af linje Cx. Uden stop Østerport - Birkerød.
Ex	01983-09-25 25. september 1983	02007-09-23 23. september 2007	Køge - København H - Østerport	Kun i myldretiden. Uden stop Ishøj - Ny Ellebjerg, Sjælør - København H.
F+	02002-09-15 15. september 2002	02007-09-23 23. september 2007	Ny Ellebjerg - Flintholm - Klampenborg	Kun i dagtimerne. Indlemmet i linje F.
Fx	01973-06-03 3. juni 1973	01979-09-30 30. september 1979	Frederiksberg - Vanløse - Nørrebro - Hellerup	Kun i myldretiden.
H	01972-10-01 1. oktober 1972	01979-09-30 30. september 1979	Ballerup - København H - Farum	Erstattet af linje B og Cc.
H+	01993-09-25 25. september 1993	02007-09-23 23. september 2007	Frederikssund - København H - Farum	Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje A og C. Uden stop Emdrup - Vangede, Vangede - Buddinge, Buddinge - Bagsværd, Bagsværd - Værløse.
K	01992-05-31 31. maj 1992	01993-09-25 25. september 1993	Hundige København H - Østerport	Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje A+. Uden stop Friheden - København H.
L	01989-05-27 27. maj 1989	01993-09-25 25. september 1993	Høje Taastrup - København H - Holte	Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje B+.
M	01989-05-27 27. maj 1989	02002-09-15 15. september 2002	C.F. Richs Vej - Nørrebro - Hellerup	Erstattet af linje F+.

Rullende materiel

1. generations S-tog på Lyngbyvej Station (1968)
Foto: Gunnar W. Christensen, tog-billeder.dk

2. generations S-tog ved Østerport Station (2001)

3. generations S-tog m. ASEA-eludrustning v. Danshøj Station (2006)

4. generations S-tog.

DSB inddeler selv S-togsmateriellet i leveringer, men da der ikke er stor forskel på en del af leveringerne, giver det mere mening at opdele materiellet i generationer. Der har kørt fire generationer af materiel på S-banen. I dag er det kun 4. generation der kører.

Første generation

Hovedartikel: S-tog (1. generation).

Ved S-banen åbning i 1934 bestod togsættene af to motorvogne og en mellemvogn. Senere gik man over til at togsættene bestod af lige mange motorvogne og styrevogne/mellemvogne uden motor. Frichs A/S leverede motorvognene og Scandia i Randers leverede mellemvogne og styrevogne uden motor. Togene kørte frem til 1978 og blev populært omtalt som de brune tog fra 1967, da de røde 2. generations-tog blev introduceret.

Anden generation

Hovedartikel: S-tog (2. generation).

2. generations S-tog (betegnet MM-FU-MU-FS og populært kaldet madkasserne) var i drift fra 1967 til 2007. Togsættene blev bygget af Frichs i Århus og Scandia i Randers og leveret mellem 1967 og 1978. Frichs byggede, som den sidste opgave for DSB, den halvdel af alle vognene, der havde motor, mens Scandia byggede vognene uden motor. Da togene blev sat i drift, blev de hurtigt populære pga. deres komfort og den friske røde farve, som hidtil var forbeholdt lyntogene.

Tredje generation

Hovedartikel: S-tog (3. generation).

3. generations S-tog (betegnet FC-MC-MC-FC) kørte i perioden 1986-2006. Dette togsæt slog aldrig igennem, på trods af at det var betydeligt mere komfortabelt at rejse med end hidtidige typer S-tog. En årsag var, at togsættet ofte var fejlramt, og derfor ikke effektivt i drift. Der blev bygget 12 togsæt af 4 vogne, først 4 prototypetogsæt, hvor 2 sæt havde el-udrustning fra GEC og 2 sæt med ASEA el-udrustning (i trafik 1979).

Fjerde generation

Hovedartikler: Litra SE og Litra SA.

4. generations S-tog, der findes i to udgaver – en kort med 4 vogne (betegnet Litra SE) og en lang med 8 vogne (betegnet Litra SA) – er i dag de eneste der kører på S-togsnettet. Togsættene er bygget af Alstom og Siemens fra 1996 (første 8 togsæt) og videre levering fra 1999 til 2006 (de blev samlet hos Adtranz/Bombardier i Randers). Den nyeste generation af S-tog er kendetegnet ved de brede vognkasser, der giver mulighed for, at tre personer kan sidde på hvert sæde og gennemgang i hele togsættets længde.

Asbestsagen

I december 2006 kunne DR afsløre, at der frem til 2005 havde været S-tog i drift, der var isoleret med asbest. Asbest er sundhedsskadeligt, og anvendelse heraf blev forbudt i 1986. DSB fik dog dispensation til fortsat at benytte tog isoleret med asbest under den betingelse, at asbesten blev fjernet eller forseglet senest i 1988.

Arbejdstilsynet fandt i 1998 ved en inspektion løs asbest og asbeststøv i flere vogne, og informerede DSB om faren herved, men der blev hverken givet påbud eller indgivet politianmeldelse. Efterfølgende blev togene inspiceret af DSB selv, der fandt brud på forseglingen i 9 ud af 10 S-tog.

Som følge af pressens omtale erkendte DSB at have fejlet mht. at beskytte de ansatte, og at følge op på de sager, hvor ansatte var blevet syge som følge af asbest. DSB fik aldrig udført luftmålinger, der kunne afdække, hvor stor en helbredsrisiko bruddet på forseglingerne udgjorde. I de 12 forgående år var 22 DSB-medarbejdere dog blevet tilkendt erstatning for at være blevet syge af at arbejde med asbest.

Efterfølgende kom det frem, at der så sent som november 2006 har været S-tog med asbest i drift. Der var kun tale om en enkelt vogn, som var blevet omnummereret efter et uheld i 1978 på Langgade station.

En uvildig undersøgelse af sagen bestilt af DSB blev offentliggjort i januar 2007. Den placerede ansvaret for manglende indgriben hos direktøren for DSB S-tog, Benny Würtz, der blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Nogle mener at asbestsagen havde kraftig indvirken på driften af 2. generations S-tog i 2006. I den sidste del af andet halvår var togene så godt som midlertidigt forsvundet fra S-banen samtidig med de sideløbende asbestundersøgelser i de få endnu bevarede togsæt.

Fremtid

Nye stationer

Hillerød Syd (mellem Hillerød og Allerød) skal stå klar senest i år 2018. Stationen skal i forbindelse med det ny regionshospital.

Køge Nord anlægges en stationen på S-banen på østsiden af motorvejen imellem Ølby og Jersie. S-togdelen skal forbindes med en gangbro over Køge Bugt Motorvejen til stationen på København-Ringsted banen på vestsiden af motorvejen.

I den nye by Vinge syd for Frederikssund planlægges også for en ny S-togsstation sammen med udvikling af området, men projektet er ikke endnu endelig besluttet (november 2012).

Konvertering af strækninger

Transportministeriet screenede i 2011 muligheden for forlængelse af S-tog nettet til hhv. Helsingør og Roskilde. Rapporten fastslog at en sådan forlængelse bør besluttes senest i 2014, for at projektet kan koordineres med Signalprogrammet. Især forlængelse til Roskilde er forholdsvis nemt, da man kan konverterer de 2 af de nuværende 4 spor til S-togdrift, Efter 2018, når København-Ringsted banen er åbnet, bliver strækningen København-Roskilde-Ringsted aflastet af den ny bane og behovet for 4 spor til fjerntog bliver mindre. Roskilde Kommune beslutte imidlertid i november 2011, at man ikke ønsker en forlængelse af S-togs-nettet til Roskilde.</ref>[1] Fortsat nej tak til S-tog til Roskilde Roskilde Kommune, 30. november 2012</ref>

På Kystbanen er skiset at man afkorter regionaltog til Hellerup Station og nord på ombygges banen til S-tog standard.]</ref>. Enten fra Dybbølsbro eller København H via Forum (metrostation), østlige Nørrebro (omkring Sankt Hans Torv), Rigshospitalet og Vibenhus (hvor den ny metroring også kommer til at få en station). Derefter kører togene mod Farum mod Emdrup (med eller uden ny station hvor Ringbanen, Linje F krydser) og togene mod Hillerød og Klampenborg kører til Ryparken.

I 2012 har Atkins for Furesø Kommune undersøgt mulighederne for forlængelse af Hareskovbanen til Nordbanen ved Høvelte. Forslaget indeholder en flytning af Farum Station til en beliggenhed langs Hillerødmotorvejen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til S-togsstationer

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til S-tog

• DSB S-togs hjemmeside

Kilder og litteratur

• Københavns S-bane 1934 - 1984 af John Poulsen. Bane bøger, 1984. ISBN 87-88632-01-6
• S-banen 1934-2009 af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. ISBN 978-87-91434-20-4
• Køreplaner fra DSB.
• Løbende omtale i BYtrafik og Busfronten.