S-tog

"S-bane" omdirigeres hertil. For det tilsvarende koncept i tysktalende lande, se S-Bahn.

S-tog
S-tog oversigt hverdage fra dec. 2014
Overblik
Type	Bybane
Lokalitet	Storkøbenhavn
Antal stationer	84
Antal linjer	7
Dagligt passagertal	360.000 dagligt
Drift
Åbnet	1934
Ejer(e)	Banedanmark
Operatør(er)	DSB
Rullende materiel	Litra SA og SE
Teknisk
Strækningslængde	170 km
Sporvidde	1.435 mm
Strækningshastighed	120 km/t

Et 4. generations S-tog set forfra på den i 2007 nedlagte linje B+. I dag er der kun 4. generations S-tog på skinnerne.

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-banen.

S-banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og 84 stationer, heraf 32 stationer inden for det centrale område, zone 1 og 2, svarende til Københavns og Frederiksberg kommuner. Der er syv linier, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der foretages cirka 357.000 rejser fordelt på de cirka 1.100 afgange i døgnet. Driften varetages af den statsejede virksomhed DSB, mens spor, signaler mv. ejes af det ligeledes statsejede Banedanmark. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 4-vognstogsæt (litra SE).

Historie

S-banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere det eksisterende nærbanenet omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926, efter flere andre tilløb til planer. Kommissionen fremlagde betænkning i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første – derefter strækningen til Holte, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget af DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934. Den løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro–Køge. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen i maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

Navn

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.

Strækninger

S-togsnettet omfatter følgende strækninger:

• Den centrale strækning mellem Valby og Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby)
• 6 radiale strækninger:
  • Køge Bugt-banen mellem Køge og Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i 1972, forlænget til Hundige i 1976, forlænget til Solrød Strand i 1979, forlænget til Køge i 1983)
  • Høje Taastrup-banen mellem Høje Taastrup og Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet 1953, forlænget til Taastrup i 1963, i 1986 forlænget til Høje Taastrup)
  • Frederikssundbanen mellem Frederikssund og Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i 1941, forlænget til Ballerup i 1949, forlænget til Frederikssund i 1989 – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til 2000 og mellem Veksø og Frederikssund frem til 2002)
  • Hareskovbanen mellem Farum og Svanemøllen (1906, opgraderet til S-tog 1977).
  • Nordbanen mellem Hillerød og Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i 1936, forlænget til Hillerød i 1968)
  • Klampenborgbanen mellem Klampenborg og Hellerup (åbnet 1934)
• Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg (Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station C. F. Richs Vej før Flintholm i 2002, forlænget til Flintholm i 2004, forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i 2005 og til den permanente af samme navn i 2006.)

Desuden var strækningen mellem Grøndal og Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg) en del af S-togsnettet indtil Frederiksberg–Solbjerg blev nedlagt i 1998 og fra 2002 erstattet af metroen. Den resterende strækning blev nedlagt i 2000.

De radiale strækninger er tilsluttet den centrale strækning med tre fra syd og vest (Køge Bugt-banen, Høje Taastrup-banen og Frederikssundsbanen), samt tre fra nord og nordvest (Hareskovbanen, Nordbanen og Klampenborgbanen). Systemet er opbygget, så et tog fra en given sydlig strækning kan fortsætte ad en hvilken som helst af de tre nordlige og omvendt. Desuden har Ringbanen forbindelse til Nordbanen og Klampenborgbanen i Hellerup, men det benyttes normalt kun i forbindelse med Klampenborgbanen.

Af de forskellige strækninger er Køge Bugt-banen den eneste, der fra starten er bygget som S-bane. Den centrale strækning, Frederikssundsbanen, Hareskovbanen, Nordbanen, Klampenborgbanen og den nordlige del af Ringbanen eksisterede i forvejen som almindelige jernbaner, hvor S-togene blot afløste de hidtidige persontog, mens den sydlige del af Ringbanen er en tidligere godsbane. En mellemting er dog Høje Taastrup-banen, hvor S-banen anlagdes ved siden af de eksisterende fjerntogsspor på Vestbanen.

Tekniske forhold

Strøm

Spor og køreledningsmaster ved Herlev Station.

Fra starten har S-banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt. Der var dog planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde, men både tog og forlængelse blev droppet i 2002.

Tilbage i 1949-1951 var forsøg med strømtilførsel via strømskinne mellem Grøndal og Fuglebakken med henblik på brug i tunnelbaner under de centrale bydele, som der havde verseret planer om siden 1941. Det blev dog ikke til noget med tunnelbaner ved den lejlighed, ligesom det heller ikke blev aktuelt for de fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog, der ellers byggedes med pantograferne forsænket i taget med henblik på en mindre fritrumsprofil i tunneller. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men da i form af det uafhængige system Metroen.

Spornet

Sporvidden på S-banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station hvor det er nødvendigt med enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Størstedelen af denne strækning forekommer dermed firesporet, men i praksis er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid - dog var der forbindelse KS - DSB spornet ved København L / Slangerupbanens station.

Overkørsler fandtes i Virum indtil 1950 og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

Stationer

Uddybende artikel: S-togsstationer

Bernstorffsvej fra 1936, en af de første stationer bygget til S-togene.

Danshøj fra 2005, en af de yngste stationer på S-banen.

Der er 84 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn), samt Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg).

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 84 nuværende stationer stammer 41 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. Foreløbigt yngste skud på stammen er Ny Ellebjerg fra 2006.

Signaler

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I perioden 2014-18 skal alle sikringsanlæg på S-tognettet udskiftes og til togkontrol bruges et CBTC-system. Første strækning bliver Hillerød-Jægersborg, hvor det forventes taget i brug i slutningen af 2014. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

Anden trafik

Til daglig fungerer S-banen som et isoleret system og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

Gældende køreplan

I tidens løb er S-banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med nye baner er kommet til og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 9. februar 2015. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere. Mandag-fredag opereres med seks linjer i hele driftstiden, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, E og H springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal, der trods et nyanlagt park and ride-anlæg nær stationen ikke har formået at tiltrække et tilstrækkeligt antal passagerer, og derfor er den eneste station på S-togsnettet, der ikke betjenes om aftenen mandag-fredag.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, inklusive Kildedal. Driftstiden er fra ca. 1.00 til ca. 6.00 fredag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Mandag-fredag

Linje	Oprettet	Strækning	Hyppighed dagtimer/aften	Bemærkninger
	000000001934-05-15-000015. maj 1934	(Solrød Strand) – Hundige – København H – Hillerød	10/20	Solrød Strand - Hundige kun hvert andet tog og kun i dagtimerne. Uden stop Hellerup - Lyngby, Lyngby - Holte.
	000000001936-05-15-000015. maj 1936	Høje Taastrup – København H – Farum	10/20
	000000001963-05-26-000026. maj 1963	Høje Taastrup – København H - Østerport	(20)	Kun i morgenmyldretiden. Uden stop Glostrup - Danshøj.
	?? maj 1950	(Frederikssund) – Ballerup – København H – Klampenborg	10/20	Frederikssund - Ballerup kun hvert andet tog og kun i dagtimerne.
	000000001968-05-26-000026. maj 1968	Køge – København H – Holte	10/20	Uden stop Ishøj - Friheden, Friheden - Ny Ellebjerg.
	000000001934-04-03-00003. april 1934	Ny Ellebjerg – Flintholm – Hellerup	5/10
	000000001987-05-31-000031. maj 1987	Frederikssund – København H – Østerport – (Farum)	20/20	Østerport - Farum kun i myldretiden. Uden stop Veksø - Måløv, Malmparken - Herlev, Husum - Vanløse, Flintholm - Valby.

Lørdag-søndag

Linje	Strækning	Hyppighed dagtimer/aften	Bemærkninger
	Køge – København H – Hillerød	10/20
	Høje Taastrup – København H – Farum	10/20
	Frederikssund – København H – Klampenborg	10/20
	Ny Ellebjerg – Flintholm – Hellerup	10/10

Nætter efter fredag og lørdag

Linje	Strækning	Hyppighed	Bemærkninger
	Køge – København H – Hillerød	30
	Høje Taastrup – København H – Farum	30
	Frederikssund – København H	30
	Ny Ellebjerg – Flintholm – Klampenborg	30

Nedlagte linjer

Foruden de eksisterende linjer, har der i tidens løb eksisteret en række andre linjer, hovedsageligt som forstærkning i dagtimerne og myldretiden. Med mindre andet er angivet, standsedes ved alle stationer undervejs, ligesom alle linjer havde 20-minuttersdrift. I de fleste tilfælde er de angivne datoer de officielle køreplansskift, typisk en søndag. I praksis har første og sidste dag for en del linjer været den efterfølgende mandag hhv. den foregående fredag.

Der har ikke eksisteret nogen linje D, G, I eller J, de to første fordi de lyder for meget som E, hvilket kan føre til forvekslinger. Til gengæld har Ex og H hver især været benyttet som betegnelse for to forskellige linjer. I 2002 var det på tale at omdøbe linje A+ til E+, men det blev opgivet, da passagererne havde vænnet sig til linjens navn. Ikke desto mindre nåede de daværende togviserskilte at typen flapskilte på stationerne at få E+ blandt valgmulighederne, der i øvrigt også talte Helsingør, selvom der aldrig har kørt S-tog dertil.

Ud over de nævnte linjer nedenfor, har linje Bx desuden været inddraget i et par omgange. Første gang var fra 8. januar 2006, da Banedanmark ønskede at nedsætte antallet af linjer gennem Boulevardbanen i forbindelse med arbejdet på det nye sikringsanlæg DIC-S. Linjen genopstod året efter. Anden gang var i perioden 26. september – 18. november 2011, hvor der gjordes forsøg på linje B med kørsel 9 gange i timen i myldretiden mellem Høje Taastrup og København H. I denne periode var linje Bx tilsvarende inddraget.

Linje	Oprettet	Nedlagt	Strækning ved nedlæggelse	Bemærkninger
A+	000000001993-09-25-000025. september 1993	000000002007-09-23-000023. september 2007	Køge - København H - Østerport (- Buddinge)	Kun i dagtimerne på hverdage, Østerport - Buddinge dog kun mandag-fredag. Indlemmet i linje A.
Ax	000000001972-10-01-00001. oktober 1972	000000001992-05-31-000031. maj 1992	Hundige København H - Østerport	Kun i myldretiden. Erstattet af linje K. Uden stop Friheden - København H.
Bb	000000001979-09-30-000030. september 1979	000000001987-05-31-000031. maj 1987	Høje Taastrup - København H - Hellerup	Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H.
B+	000000001993-09-25-000025. september 1993	000000002007-09-23-000023. september 2007	Høje Taastrup - København H - Holte	Kun i dagtimerne på hverdage. Indlemmet i linje B.
Bo	000000001969-09-29-000029. september 1969	000000001972-10-01-00001. oktober 1972	Taastrup - København H	Intern betegnelse for ekstrakørsel i myldretiden på linje B. Om morgenen kun Tastrup - København H, om eftermiddagen kun København H - Glostrup. Uden stop Valby - København H.
Cc	000000001979-09-30-000030. september 1979	000000001989-05-27-000027. maj 1989	Ballerup - København H - Holte	Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H og L. Uden stop Herlev - Vanløse, Vanløse - Valby, Hellerup - Lyngby.
Cx	000000001966-12-05-00005. december 1966	000000001993-09-25-000025. september 1993	Ballerup - København H	Kun i myldretiden. Erstattet af linje H+. Uden stop Jyllingevej - Valby, (tidligere Jyllingevej - København H).
Ex	000000001968-05-26-000026. maj 1968	000000001972-10-01-00001. oktober 1972	København H - Hillerød	Kun i myldretiden. Erstattet af linje Cx. Uden stop Østerport - Birkerød.
Ex	000000001983-09-25-000025. september 1983	000000002007-09-23-000023. september 2007	Køge - København H - Østerport	Kun i myldretiden. Uden stop Ishøj - Ny Ellebjerg, Sjælør - København H.
F+	000000002002-09-15-000015. september 2002	000000002007-09-23-000023. september 2007	Ny Ellebjerg - Flintholm - Klampenborg	Kun i dagtimerne. Indlemmet i linje F.
Fx	000000001973-06-03-00003. juni 1973	000000001979-09-30-000030. september 1979	Frederiksberg - Vanløse - Nørrebro - Hellerup	Kun i myldretiden.
H	000000001972-10-01-00001. oktober 1972	000000001979-09-30-000030. september 1979	Ballerup - København H - Farum	Erstattet af linje B og Cc.
H+	000000001993-09-25-000025. september 1993	000000002007-09-23-000023. september 2007	Frederikssund - København H - Farum	Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje A og C. Uden stop Emdrup - Vangede, Vangede - Buddinge, Buddinge - Bagsværd, Bagsværd - Værløse.
K	000000001992-05-31-000031. maj 1992	000000001993-09-25-000025. september 1993	Hundige - København H - Østerport	Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje A+. Uden stop Friheden - København H.
L	000000001989-05-27-000027. maj 1989	000000001993-09-25-000025. september 1993	Høje Taastrup - København H - Holte	Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje B+.
	000000001989-05-27-000027. maj 1989	000000002002-09-15-000015. september 2002	C.F. Richs Vej - Nørrebro - Hellerup	Erstattet af linje F+.

Midlertidig linje

Generelt har alle de linjer der er blevet oprettet i tidens løb været af permanent karakter. Ekstrakørsel og særlig kørsel ved spor- og anlægsarbejdet skiltes som normale linjer eller slet ikke. En egentlig midlertidig med eget linjebogstav eksisterede imidlertid i perioden 28. juli til 17. august 2014. Baggrunden var at anlægget af Nordhavnsvej betød, at strækningen mellem Svanemøllen og Hellerup måtte spærres, med den følge at linje B og E ikke kunne betjene Nordbanen i perioden. I stedet indsattes en midlertidig linje M fra Hillerød til Hellerup og videre ad Ringbanens spor til Ny Ellebjerg. Ringbanens normale linje, F, forlængedes i samme periode til Klampenborg til erstatning for linje C.

Linje	Første dag	Sidste dag	Strækning ved nedlæggelse	Bemærkninger
	000000002014-07-28-000028. juli 2014	000000002014-08-17-000017. august 2014	Ny Ellebjerg - Nørrebro - Hellerup - Hillerød	Erstatning af linje B og E på Nordbanen, mens strækningen mellem Svanemøllen og Hellerup var spærret som følge af anlæg af Nordhavnsvej.

Rullende materiel

1. generations S-tog på Lyngbyvej Station (1968)
Foto: Gunnar W. Christensen, tog-billeder.dk

2. generations S-tog ved Østerport Station (2001)

3. generations S-tog m. ASEA-eludrustning v. Danshøj Station (2006)

4. generations S-tog.

DSB inddeler selv S-togsmateriellet i leveringer, men da der ikke er stor forskel på en del af leveringerne, giver det mere mening at opdele materiellet i generationer. Der har kørt fire generationer af materiel på S-banen. I dag er det kun 4. generation, der kører.

Første generation

Hovedartikel: S-tog (1. generation).

Ved S-banen åbning i 1934 bestod togsættene af to motorvogne og en mellemvogn. Senere gik man over til at togsættene bestod af lige mange motorvogne og styrevogne/mellemvogne uden motor. Frichs A/S leverede motorvognene og Scandia i Randers leverede mellem- og styrevogne uden motor. Togene kørte frem til 1978, og blev populært omtalt som de brune tog fra 1967, da de røde 2. generations-tog blev introduceret.

Anden generation

Hovedartikel: S-tog (2. generation).

2. generations S-tog (betegnet MM-FU-MU-FS og populært kaldet madkasserne) var i drift fra 1967 til 2007. Togsættene blev bygget af Frichs i Århus og Scandia i Randers. De blev leveret mellem 1967 og 1978. Frichs byggede, som den sidste opgave for DSB, den halvdel af alle vognene, der havde motor, mens Scandia byggede vognene uden motor. Da togene blev sat i drift, blev de hurtigt populære pga. deres komfort og den friske røde farve, som hidtil var forbeholdt lyntogene.

Tredje generation

Hovedartikel: S-tog (3. generation).

3. generations S-tog (betegnet FC-MC-MC-FC) kørte i perioden 1986-2006. Dette togsæt slog aldrig igennem, på trods af at det var betydeligt mere komfortabelt at rejse med end hidtidige typer S-tog. En årsag var, at togsættet ofte var fejlramt, og derfor ikke effektivt i drift. Der blev bygget 12 togsæt à 4 vogne, først 4 prototypetogsæt, hvor 2 sæt havde el-udrustning fra GEC og 2 sæt med ASEA (i trafik 1979).

Fjerde generation

Hovedartikler: Litra SA og Litra SE.

4. generations S-tog, der findes i to udgaver – en lang med 8 vogne (betegnet Litra SA) og en kort med 4 vogne (betegnet Litra SE) – er i dag de eneste der kører på S-togsnettet. Togsættene er bygget af Alstom og Siemens fra 1996 (første 8 togsæt - litra SA) og videre levering fra 1999 til 2006 (de blev samlet hos Adtranz/Bombardier i Randers). Den nyeste generation af S-tog er kendetegnet ved de brede vognkasser, der giver mulighed for, at tre personer kan sidde på hvert sæde og gennemgang i hele togsættets længde.

Asbestsagen

I december 2006 kunne DR afsløre, at der frem til 2005 havde været S-tog i drift, der var isoleret med det sundhedsskadelige mineral asbest. DSB fik tilladelse til fortsat at anvende tog isoleret med asbest under den betingelse, at asbesten enten blev fjernet eller forseglet senest i 1988.

Arbejdstilsynet fandt i 1998 ved en inspektion løs asbest og asbeststøv i flere vogne, og informerede DSB om faren herved, men der blev hverken givet påbud eller indgivet politianmeldelse. Efterfølgende blev togene inspiceret af DSB selv, der fandt brud på forseglingen i 9 ud af 10 S-tog.

Som følge af pressens omtale, erkendte DSB at have fejlet mht. at beskytte de ansatte, og at følge op på de sager, hvor ansatte var blevet syge som følge af asbest. DSB fik aldrig udført luftmålinger, der kunne afdække, hvor stor en helbredsrisiko bruddet på forseglingerne udgjorde. I de 12 forgående år var 22 DSB-medarbejdere dog blevet tilkendt erstatning for at være blevet syge af at arbejde med asbest.

Efterfølgende kom det frem, at der så sent som november 2006 har været S-tog med asbest i drift. Der var kun tale om en enkelt vogn, som var blevet omnummereret efter et uheld i 1978 på Langgade Station.

En undersøgelse af sagen bestilt af DSB blev offentliggjort i januar 2007. Den placerede ansvaret for manglende indgriben hos direktøren for DSB S-tog, Benny Würtz, der blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Nogle mener at asbestsagen havde kraftig indvirken på driften af 2. generations S-tog i 2006. I den sidste del af andet halvår var togene så godt som midlertidigt forsvundet fra S-banen, samtidig med de sideløbende asbestundersøgelser i de få endnu bevarede togsæt.

Fremtid

Nye stationer

Carlsberg Station under bygning i 2014.

Hillerød Syd (mellem Hillerød og Allerød) skal stå klar senest i år 2018. Stationen skal betjene forbindelse det nye hospital.

Køge Nord anlægges på S-banen på østsiden af Køge Bugt Motorvejen mellem Ølby og Jersie. S-togdelen skal forbindes med en gangbro over motorvejen til stationen på den nye bane til Ringsted, der skal ligge på vestsiden af motorvejen.

I den nye by Vinge syd for Frederikssund planlægges også en ny S-togsstation sammen med udvikling af området, men projektet er ikke endnu endelig besluttet (november 2012).

Carlsberg Station ved Carlsberg Byen, Vesterbro, kommer til at blive bygget 200m fra Enghave Station og dermed erstatte dens plads i B-linjen. Byggeriet af stationen blev påbegyndt 1. April 2014, og regnes med at være fuldført år 2016. Stationen forventes at blive en af landets mest anvendte stationer, og udover stationen vil der blive bygget en cykelsti, udvidet fra Sønder Boulevard til Valby langs jernbanen.

Konvertering af strækninger

Transportministeriet screenede i 2011 muligheden for forlængelse af S-tog nettet til hhv. Helsingør og Roskilde. Rapporten fastslog at en sådan forlængelse bør besluttes senest i 2014, for at projektet kan koordineres med Signalprogrammet. Især forlængelse til Roskilde er forholdsvis nemt, da man kan konvertere de to af de nuværende fire spor til S-togdrift. Efter 2018, når den nye bane til Ringsted er åbnet, bliver den gamle bane til Ringsted aflastet, og behovet for fire spor til fjerntog bliver mindre. Roskilde Kommune besluttede imidlertid i november 2011, at man ikke ønsker en forlængelse af S-togs-nettet til Roskilde. I Men i marts 2015 er der igen tale om at få S-tog til Roskilde, da byrådet i Roskilde ønsker at se på muligheden igen.

På Kystbanen er det skitseret at man afkorter regionaltogsdriften til Hellerup Station og nordpå ombygges banen til S-togsstandard.

Andet

Spørgsmålet om en supplering af Boulevardbanen er igen blevet nævnt, da der nu kører 30 S-tog i timen i begge retninger mellem København H og Svanemøllen. To forskere fra DTU Transport har kommet med et forslag, der går ud på at halvdelen af S-togene på hver linje (undtagen Ringbanen, Linje F) skal køre i en ny tunnel, som placeres cirka 1 km vest for Boulevardtunnellen. Enten fra Dybbølsbro eller København H via Forum metrostation, østlige Nørrebro (omkring Sankt Hans Torv), Rigshospitalet og Vibenshus Runddel (hvor Cityringen også kommer til at få en station). Derefter kører togene mod Farum mod Emdrup (med eller uden ny station hvor Ringbanen krydser) og togene mod Hillerød og Klampenborg kører til Ryparken.

I 2012 har Atkins for Furesø Kommune undersøgt mulighederne for forlængelse af Hareskovbanen til Nordbanen ved Høvelte. Forslaget indeholder en flytning af Farum Station til en beliggenhed langs Hillerødmotorvejen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til S-togsstationer

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til S-tog
• DSB S-togs hjemmeside

Kilder og litteratur

• Københavns S-bane 1934 - 1984 af John Poulsen. Bane bøger, 1984. ISBN 87-88632-01-6
• S-banen 1934-2009 af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. ISBN 978-87-91434-20-4
• Køreplaner fra DSB.
• Løbende omtale i BYtrafik og Busfronten.

Noter

LA-ikon