SMART-1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. mar. 2013, 14:34 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 27 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q213498)
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert

SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier:

  • Xenon-drevet ion-motor. 1. rumsonde udelukkende drevet af en ionmotor.
  • Laserlink — Laser-kommunikation. Moduleret laserlys i stedet for radio.
  • OBAN — On-Board Autonomous Navigation. Mindre afhængighed af jordstationer.
  • Syv små og strømsparende instrumenter.

Den kun 366 kg tunge SMART-1 fik et gratis lift med en europæisk Ariane 5 løfteraket fra Kourou i Fransk Guyana, d. 28. september 2003 kl. 01.14 dansk sommertid. Ariane 5's hovedlast var de to kommunikationssatelliter INSAT 3E (indisk) og e-BIRD (fælleseuropæisk), der tilsammen var lettere end Ariane 5's lasteevne. Ulemperne ved det gratis lift var at opsendelsen blev forsinket af at den ene kommunikationssatellit skulle kalibreres og at SMART-1 skulle passere den tætteste del af Van Allen-bælterne. En geostationær satellit passerer med en kemisk raket Van Allen-bæltet på få timer, mens SMART-1 brugte måneder i Van Allen-bæltet. SMART-1 blev derfor specialbygget til at modstå de ladede partikler med bl.a. pådampet guld på udsatte steder.

En ionmotor har en ekstrem langsom acceleration og fra det lave kredsløb, sonden blev afleveret i, blev SMART-1 via en spiralbane sendt til Månens tyngdefelt. Derefter blev ionmotoren brugt til at decelerere til et, i marts 2005 opnået, månekredsløb med periselen på 450 km og aposelen på 3.000 km. I alt kostede rejsen 59 kg xenon.

Når et fartøj er i kredsløb om Månen, er det dødsdømt pga. uens træk fra Solen og Jorden, samt masseforskelle på Månen. Før eller siden vil det kollidere med Månen, når det ikke længere har brændstof til at løfte sin bane. Ved hvert kredsløb kom SMART-1 cirka en kilometer tættere på Månen og efter 1½ års kredsløb om Månen ville SMART-1 falde ned på Månens bagside d. 17. august 2006. For at vride det sidste ud af missionen, brugte man de sidste 7 kg xenon til at hæve banen så SMART-1 ville ramme Månens forside, et sted hvor det var nat.

4. september 2006, efter 2.860 kredsløb, sluttede missionen med et brag da SMART-1 styrtede ned i Lacus Excellentia (Fortræffelighedens Sø), nær Tychokrateret ved Månens sydpol. Nedslaget kunne observeres fra store teleskoper på Hawaii og i Japan. Det sidste døgn før nedslaget, optog stjernenavigationskameraet fra danske Terma A/S nærbilleder af Månens natside.

Instrumenter på SMART-1

  • Spacecraft Potential, Electron and Dust Experiment — undersøgte SMART-1's nærmiljø med hensyn til partikler. Aktiv i Van Allen-bæltet, det translunare miljø og Månens exosfære.
  • Ka-band TT&C Experiment — Afprøvning af 32/34 GHz radiotransmissioner (frem for 8 GHz normalt).
  • Demo- Compact Imaging X-ray Spectrometer — Undersøger overfladens grundstofsammensætning ved røntgenflourescens. Omkredsende Apollokapsler undersøgte blot 9 % af Månen, SMART-1 undersøgte hele Månen for bulk-grundstoffer og sjældne jordarter.
  • X-ray Solar Monitor — Korrigerer D-CIXS for Solens ustabilitet.
  • SMART-1 InfraRed Spectrometer — undersøgte måneoverfladens mineralsammensætning, især pyroxen/olivin-signaturer.
  • Advanced Moon Micro-Imager Experiment — sorthvidt CCD-kamera til geologiske tolkninger med 40 meter/pixel. Ved hjælp af tre farvefiltre kunne der tages "farve"-billeder.

Kilder/henvisninger