Sachsen (stammehertugdømme)

Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020)

For alternative betydninger, se Sachsen (flertydig).

Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.

Hertugdømmets område

Fra starten bestod hertugdømmet af tre store provinser syd for Elben (Westfalen, Engern og Ostfalen). Den mindste provins var Nordalbingien ved Elben. Efterhånden bredte hertugdømmet sig ind i de slaviske områder mod øst.

Hertugdømmets historie

Hertugdømmet blev grundlagt af det vestgermanske folk sakserne.

Fra 772 til 804 førte Karl den Store krig mod Sachsen. Sakserkrigene endte med, at Sachsen blev indlemmet i Frankerriget

I 1180 mistede hertug Henrik Løve sine len, og Stammehertugdømmet Sachsen eksisterede ikke mere.

Hertugerne

De første hertuger

• Hadugato (ca. 531)
• Berthoald (ca. 627)
• Theoderic (ca. 743–744)
• Widukind (ca. 777–810)
• Abo eller Ekbert (ca. 785–811)
• Banzleib (ca. 830)

Ottonske slægt

• Liudolf (ca. 850)
• Bruno (852 -880)
• Otto 1. (880-912)
• Henrik Fuglefænger (912-936) (tysk konge 919-936)
• Otto den Store (936-961) (tysk konge 936-973), (kejser 962-973)

Slægten Billung

• Hermann (død 973)
• Bernhard 1. (død 1011)
• Bernhard 2. (død 1059)
• Ordulf (død 1072)
• Magnus (død 1106)

Supplinburgske slægt

• Lothar (1106-1127) (tysk konge 1125-1137), (kejser 1133-1137)

Slægten Welf

• Henrik 2. (1137-1139) (også hertug af Bayern)

Askaniske slægt

• Albrekt Bjørn (1139-1142) (også markgreve af Brandenburg)

Slægten Welf

• Henrik Løve (1142-1180 ) (også hertug af Bayern)

Askaniske slægt

• Bernhard 3. (1180-1212 ) (kun en mindre del af Sachsen)