Saint-John Perse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alexis Léger
Aktiv 20. århundrede
Saint-John Perse

Saint-John Perse i 1960

Område: Fransk litteratur
Født: 31. maj 1887
Pointe-à-Pitre, Guadeloupe, Frankrig
Død: 20. september 1975
Giens, Var, Frankrig



Genre(r): digte
Pseudonym(er): Saint-John Perse



Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1960

Saint-John Perse, pseudonymet for Alexis Léger (31. maj 1887 i Pointe-à-Pitre20. september 1975 i Giens) var en fransk digter og diplomat.

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Saint-John Perse voksede op på fødeøen Guadeloupe i de franske antiller, som søn en advokat. Hans mor kom fra en famillie af plantageejere.

I 1899 flytter famillien til Pau, hvor han går i gymnasiet. Allerede her føler han sig kaldet til at blive digter. Imidlertid ønsker han ikke, at leve det økonomisk usikre liv som forfatter, men gennem bekendtskabet med Paul Claudel, finder han løsningen på dette dilemma, idet denne kombinerede en karriere som digter med en karriere indenfor diplomatiet.

Efter gymnasiet begynder han i 1904 at studere jura i Bordeaux Det er her han skriver sine første digte. Han afslutter sine jurastudier i 1911, hvorefter han aftjener af sin værnepligt i Pau. Frem til 1911, får han publiceret flere af sine digte, blandt andet i det litterære magasin La Nouvelle Revue Française. Udover Anabasis, som han får udgivet i 1924 under pseudonymet Saint-John Perse udgiver han ikke nogle af sine værker i perioden fra 1911 til 1940.

Karriere som diplomat[redigér | redigér wikikode]

I 1914 gennemfører han optagelsesprøven og bliver ansat i udenrigsministeriet. Han bliver udnævnt til ambassadesekretær ved den franske ambassade i Beijing i 1916. Denne post besidder han frem til 1921, hvor han ved Washington-konferencen gør sig positivt bemærket overfor Aristide Briand, som senere hjælper ham i hans karriere. I 1922 vender Léger tilbage til Frankrig, hvor han starter sin opstigen som embedsmand i det franske udenrigsministerium. Han ender som generalsekretær i udenrigsdepartementet, hvorfra han bliver fyret i 1940, på grund af hans modstand mod den franske kapitulation samme år og efter at have takket nej til, at blive ambassadør i Washington.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Han flygter herefter til USA via England og Canada. I USA udvikler han sig som digter, samtidig med, at han arbejder som bibliotekar i den amerikanske kongres. På trods af et britisk mæglingsforsøg, nægter han at tilslutte sig de Frie franske styrker under Charles de Gaulle[1].

Hans modsætningsforhold til de Gaulle, var så stort, at han under krigen var med til, at fremstille rapporter til Roosevelt, der tegnede et negativt billede af de Gaulle[2]

Efter krigen bliver han tilbudt flere ambassadørstillinger, som han alle afviser, for i stedet at hellige sig sin karriere som forfatter. Først i 1957 vender han tilbage til Frankrig. Og i 1960 bliver hans forfatterskab kronet med Nobelprisen i litteratur.

Han dør i 1975.

Ordner og monumenter[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Éloges (1911)
  • Anabase (1924)
  • Exil (1942)
  • Poème à l'étrangère (1943)
  • Pluies (1944]
  • Neiges (1944)
  • Vents (1946)
  • Amers (1956)
  • Chronique (1960)
  • Poésie (1961)
  • Oiseaux (1962)
  • Pour Dante (1965)
  • Chant pour un équinoxe (1971)
  • Nocturne (1973)
  • Sécheresse (1974)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Løfting, Carsten; Ægidius, Adam (2010). Saint-John Perse-Digter og diplomat. Museum Tusculanums Forlag. s. 22. ISBN 978-87-635-2609-8. 
  2. Ståhlberg, Knut (2006). De Gaulle, Generalen der var Frankrig. Borgen. s. 181. ISBN 978-87-21-02718-6.