Samojeder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Samojeder
Enets, Nenets, Selkuper
Ru200008050079.jpg
Samojedisk familie
Antal og fordeling
Rusland Rusland: 46.385 (2002) [1]
* Flag of Nenets Autonomous District.svg Nenets autonome district: 7.754 (2002) [1]
* Flag of Yamal-Nenets Autonomous District.svg Jamalo-Nenets autonome distrikt: 26.435 (2002) [1]
* Flag of Yugra.svg Hanti-Mansi distrikt: 1.290 (2002) [1]
* KrasnoyarskKray-Flag.svg Krasnojarsk kraj: 3.188 (2002) [1]
Etnografi
Race: Mongolid
Sprog: Russisk, samojediske sprog;
Religion: Russisk-ortodoksne kristne, shamanisme
Levevis: Jægere og nomader;
Udbredelse
Samoyedic map XVII-XX.png
Samojedernes udbredelse i det 17. århundrede (rød stribet) og i det 20. århundrede (rød)
Samojede (ca. 1906)

Samojeder (russisk "selvædere", det vil sige kannibaler, men måske en fordrejelse af samme stamme som i lappernes selvbetegnelse samelats), er et finsk-ugrisk folk, som i et antal af ca. 16.000 lever spredt over det uhyre nåleskovs- og tundraområde, der strækker sig gennem Nordøsteuropa og Nordvestasien fra det Hvide Hav til Chatanga-bugten.

Stammer[redigér | redigér wikikode]

Samojederne deles i 4 hovedstammer: jurak-samojeder vest for Jenissei, tavgi-samojeder og avam-samojeder sydøst for denne samt ostjak-samojederne ved samme flods nedre løb. Hertil slutter sig imidlertid flere småstammer, som bor isoleret ved Jenisseis kilder, og som taler eller indtil for nylig har talt samojediske mundarter, nemlig karagasser eller kamassiner, koibaler, sojoter og andre. Denne gruppe er dog stærkt opblandet med fremmed blod og taler nu for en stor del tyrkiske eller mongolske dialekter. I sproglig henseende udgør samojeder en gren af den uralske æt, ligestillet med den finsk-ugriske.

Oprindelse og historie[redigér | redigér wikikode]

Mens ættens urhjem tidligere henlagdes til Asien, antages det nu at have ligget i Østeuropa. Her udskilte samojedernes forfædre sig allerede i stenalderen, måske omkring 3.000 f. Kr., fra det fælles-uralske urfolk, men synes stadig gennem lange tidsrum kun i ringe grad at have bredt sig over til Sibirien, og først i de sidste århundreder f. Kr. begyndte også ursamojederne at dele sig. I mellemtiden havde de lært at benytte bronze, der dog senere måtte vige for jern, og de havde, som flere låneord viser, været i nær berøring med en oldtyrkisk stamme. Uden tvivl er i øvrigt i tidens løb mange oprindelige samojeder gået op i andre, især finsk-ugriske og tyrkiske folkeslag.

Race[redigér | redigér wikikode]

De egentlige samojeder, hvorved forstås de 4 hovedstammer, er kraftigt byggede, men små folk, i det mændenes gennemsnitshøjde kun beløber sig til 157 cm. Hudfarven er gullig, håret sort og skægvæksten ringe. Hovedskallen er kort (indeks 83). Legemsbygningen viser således mongoloide træk, men tyder ellers ikke på nogen ublandet race.

Beklædning[redigér | redigér wikikode]

Dragten sys af renskind og består af en fortil åben kjortel, bukser, støvler og hue; mændene bruger dog også pelse, der er lukkede fortil, men dette snit synes lånt fra omboende folk. Bælter og huer er ofte rigt udstyrede med metalprydelser.

Bolig[redigér | redigér wikikode]

Boligerne er om sommeren telte, om vinteren firkantede hytter af træ, bark og jord med åbning foroven til røgen.

Næringsveje[redigér | redigér wikikode]

Jagt og fiskeri er vigtige næringsveje, men for største delen er samojederne nomader, der drager om med deres flokke af rener, i det de tilbringer sommeren på tundraerne, mens de om vinteren holder sig syd for skovgrænsen. Deres rensdyrnomadisme står i flere henseender på et mere primitivt trin, end den gør hos deres østlige naboer tunguserne; blandt andet benytter de egentlige samojeder aldrig renen til ridning, men kun som trækdyr for de ret plumpe slæder. Foruden disse er ski og en slags simple træbåde de vigtigste befordringsmidler.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Af navn er samojederne kristne, men i virkeligheden har de beholdt deres gamle shamanistiske religion.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]