Sans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Sans (flertydig).

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen. Traditionelt taler man om fem sanser: synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen.

Definition af sans

Sanserne hører videnskabeligt, akademisk ind under fysiologien, og klinisk under neurologien. Der er udbredt enighed blandt fysiologer om at mennsket har 5 sanser

Indenfor neurologien taler man, i klinisk patologisk sammenhæng om 9 sanser hos mennesket. Andre dyrearter end mennesket kan have andre sanser, se nedenfor.

Den videnskabelige definition af en sans er: "Et system som består af en sansecelle eller en gruppe af sanseceller som giver respons på en bestemt fysisk type energi og som svarer til et bestemt område (eller en gruppe af områder) i hjernen, hvor signalerne bliver modtaget og fortolket". Der er generelt ikke uenighed om denne definition blandt lægerne.

Nogle mener at mennesker også har sanser for:

med mere. Hermed er vi dog i et område der intet har med fysiologi at gøre, men med psykologi, da disse egenskaber tydligvis på ingen måde kan komme ind under ovennævnte definition.

Der skelnes imellem sansning og perception, hvor perception er behandling af sansedata på et højere niveau.

Liste af sanser i organismer

  • Synssansen (elektromagnetisk stråling på nethinden).
  • Høresansen (mekaniske vibrationer i luften rammer det indre øre).
  • Smagssansen (neurokemisk reaktion på tungen)
  • Lugtesansen (neurokemisk reaktion i næsen)
  • Følesansen som kan underopdeles i nedenstående modaliteter.

Næsten alle ovenstående sanser kan yderligere underopdeles, men grundlæggende taler vi om 6 sanser, med disses underopdelinger. Visse smertekvaliteter opstår også som kemisk medierede og derfor tales der ikke om smag og lugt som værende de eneste kemiske sanser.

Sanser, andre dyrearter

Se også

Eksterne henvisninger

Noter