Saksere
Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten. Sammen med Angler og Jyder bosatte de sig i det 5. århundrede i Britannien. Landet var ikke længere en romersk provins, så anglerne og sakserne grundlagde en række kongedømmer, der fortsat bestod som jarledømmer efter normannernes invasion under Vilhelm Erobreren i (1066). Dette forhold kan stadig ses af, at engelsk hedder saesneg (altså egentlig: saksisk) på walisisk, som er den sidste rest af de keltiske indbyggeres sprog.
De saksere, der blev hjemme, blev overvundet af Karl den Store og indlemmet i Frankerriget. Efter flere oprørsforsøg, var mange dræbt og en del flygtet til Danmark og andre blev tvangsforflyttet for at undgå nye oprør.
Det daværende stammehertugdømme Saksen er i dag delt mellem de tyske delstater Niedersachsen, Hamburg, Bremen, Sachsen-Anhalt og Schleswig-Holstein. Den nuværende tyske delstat Sachsen ligger meget længere mod sydøst end det gamle Sachsen (i et thüringsk-talende område), fordi markgreven af Meissen i 1423 også blev hertug af Sachsen, hvorefter hele hans rige blev omtalt som Sachsen.
[redigér]
Ordet 'Sakser' menes at stamme fra ordet seax, som refererede til en mængde forskellige enkeltbladede knive. Sakserne blev af Karl den Stores historiker Einhard [1] bedømt som særligt krigs-ansporede og voldsomme.
[redigér] Beslægtede ord
- I Transsylvanien kaldes de tyske-talende indvandrere "saşi" – tysk: "Siebenbürgen Sachsen"
- I Skotland bruger man det nedsættende ord "sassenach" for englænderne
- I Finland og Estland bruger man navnene "Saksa" og "Saksamaa" for at betegne Tyskland
[redigér] Noter
- ↑ Vita Caroli c.7
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
