Schæchtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Billede fra 1400-tallet af et schæchteri

Schæchtning ['sjægdneN] (tysk schächten slagte, fra hebraisk שחט) er en slagtning efter jødisk ritus hvor dyrets spiserør og luftrør overskæres.

Ritualet har sin oprindelse i Det Gamle Testamente. Dyret må ikke være beskadiget, inden dets halspulsårer skæres over med et enkelt, sammenhængende snit, og bedøvelse er derfor ikke tilladt, da dette tolkes som en beskadigelse. Princippet er, at blodet løber ud af det slagtede dyr ved hjertets egen kraft. Ritualet er beslægtet med traditionel halalslagtning, der foregår efter en lignende metode. Når dyret er slagtet på denne måde, betragtes dets kød som værende kosher.

Polens højesteret afgjorde i december 2012 at muslimer og jøders undtagelse i lovgivningen for at dyr skal bedøves inden slagtning, var forfatningsstridigt. Regeringen har i forlængelse heraf fremsat et lovforslag i Nationalforsamlingen, der forbyder denne rituelle slagtning.[1] Forslaget blev vedtaget den 12. juli 2013 og efterfølgende kritiseret af Israels udenrigsrigsministerium med ordene "totalt uacceptabelt".[2][3]

Forbuddet har foranlediget ny debat om metoden i en række EU-lande, som den Jødiske Verdenskongres forsøger at imødegå ved at argumentere med, at moderne slagtemetoder betyder at dyret kan dræbes yderst nænsomt, samt at selve det at påføre skade (også på dyr), går imod visse af religionens grundprincipper.[4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]