Schlesiske hertugdømmer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De schlesiske hertugdømmer er fællesbetegnelsen for en række hertugdømmer, der opstod efter det oprindelige hertugdømmet Schlesiens opløsning på et tidspunkt efter 1138.

I overensstemmelse med Bolesław 3.'s sidste vilje og testamente blev kongeriget Polen ved hans død opdelt i fem arveprovinser, der blev fordelt mellem hans sønner. Blandt disse var den såkaldte Seniorprovins, hertugdømmet Kraków, reserveret til hans ældste søn, som samtidig blev tildelt titlen af ærkehertug af Polen. Dette indledte den proces, der senere blev benævnt Polens opdeling, i hvilken periode Piast-slægten var dominerende i området.

Under hele opdelingsperioden var den polske kirke med til at fastholde en vis enhed i landet, og i slutningen af det 13. århundrede blev problemet med flere og flere mindre og mindre stater åbenbart, hvorpå der blev påbegyndt forsøg på at samle landet igen. Det var dog først med de sidste Piast-herskere, Władysław 1. af Polen og hans søn Kasimir 3. den Store, at der kom nogenlunde samling på Polen igen, men omkring samme tid blev Schlesien en del af det bøhmiske kongerige.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bolesławs søn, Władysław 2., fik tildelt Schlesien, og som den ældste fik han desuden Seniorprovinsen og titlen som ærkehertug. Imidlertid søgte han at tiltvinge sig magten over hele Polen, og dette betød, at han af sine yngre brødre blev bandlyst og afsat i 1146. Władysławs halvbror, Bolesław 4., der var hertug af Masovien, blev i stedet ærkehertug. Da Władysławs tre sønner i 1163 vendte tilbage til Polen med opbakning fra kejser Frederik Barbarossa, måtte Bolesław genetablere deres arveriger. De første år deltes brødrene om regeringen af Polen, men i 1173 foretog de en opdeling af Schlesien som følger:

Mieszko 4. regerede over de øvre schlesiske hertugdømmer Racibórz og Opole til sin død i 1211. Hans arving var Kasimir 1. af Opole, som døde i 1230. Kasimirs fætter, Henrik 1. den Skæggede forblev hersker over det nedre schlesiske hertugdømme Wrocław og overtog hertugdømmet Kalisz i 1206, som han gav til Władysław Odonic, samt Lubuszland i 1210. Efter Kasimirs død lykkedes det Henrik at genforene hele Schlesien under sit herredømme.

Henrik den Skæggede blev efterfulgt af Henrik 2. den Fromme i 1238, mens Øvre Schlesien blev arvet af Kasimirs søn Mieszko 2. den Fede i 1239. Han og hans bror, Władysław Opolski, havde allerede fået hertugdømmet Kalisz i 1234. Henrik 2. blev dræbt i slaget ved Legnica i 1241, og hans ældste søn, Bolesław 2. den Skaldede, gav Lubusz til sin bror Mieszko (død 1242) og fortsatte som enehersker i Nedre Schlesien til 1248.

Mieszko den Fede i Øvre Schlesien gav i 1244 Kalisz tilbage til Przemysł 1. af Storpolen. Han døde i 1246, hvorpå hans besiddelser blev arvet af hans bror, Władysław Opolski.

Oversigt over hertugdømmerne[redigér | redigér wikikode]

Tyske navne i parenteser.

Dertil kommer en række helt små hertugdømmer.

Kort[redigér | redigér wikikode]

De følgende kort illustrerer udviklingen mod flere og mindre hertugdømmer.