Sejhval

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sejhval ?
Rorcual Sei.jpg
Størrelse af sejhvali forhold til et menneske.
Størrelse af sejhval
i forhold til et menneske.
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Cetacea (Hvaler)
Underorden: Mysticeti (Bardehvaler)
Familie: Balaenopteridae (Finhvaler)
Slægt: Balaenoptera
Art: borealis
Videnskabeligt artsnavn
Balaenoptera borealis
Lesson, 1828
Udbredelse af sejhval,
Udbredelse af sejhval,

Sejhval (Balaenoptera borealis) er en bardehval af finhval-familien. Det er den tredje-største af finhvalerne og voksne sejhvaler bliver 12-16 m lang og vejer 20-30 t. Sejhvaler findes i de fleste oceaner og foretrækker dybt vand langt fra kysterne i de tempererede have.[2]. Sejhvalerne vandrer i lighed med de øvrige bardehvaler mellem polare områder om sommeren til tempererede og subtropiske farvande om vinteren.

Sejhval har fået sit navn efter torskefisken sej, der forekommer i store mængder langs Norges kyst på samme tid som sejhvalerne ses. Sejhvalerne spiser dog ikke sej, men lever af vandlopper (copepoder), lyskrebs og andet dyreplankton som den filtrerer ud af vandet med sine barder.

Den samlede bestand af sejhval i 2008 blev skønet til ca. 80.000 dyr, omkring en tredjedel af bestandstørrelsen før den kommercielle fangst på sejhval begyndte.[3][4]. Fangst af sejhval er foregået især i første halvdel af 1900-tallet, med en skønnet samlet fangst på over 250.000 sejhvaler.[5][6] Sejhvaler er i dag beskyttet mod jagt gennem hvalfangstkommissionens moratorium på hvalfangst, men en begrænset fangst forgår stadig i Island og Japan.

Refrencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Reilly, S.B., Bannister, J.L., Best, P.B., Brown, M., Brownell Jr., R.L., Butterworth, D.S., Clapham, P.J., Cooke, J., Donovan, G.P., Urbán, J. & Zerbini, A.N. (2008). Balaenoptera borealis. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 7 October 2008.
  2. Gambell, R. (1985). "Sei Whale 'Balaenoptera borealis Lesson, 1828". in S.H. Ridgway and R. Harrison (eds). Handbook of Marine Mammals, Vol. 3. London: Academic Press. pp. 155–170. 
  3. Jefferson, Thomas, Marc A. Webber, and Robert L. Pitman (2008). Marine Mammals of the World: A Comprehensive Guide to their Identification. London: Academic. 
  4. NOAA, Office of Protected Resources – Sei whale.
  5. Horwood, J. (1987). The sei whale: population biology, ecology, and management. Kent, England: Croom Helm Ltd. ISBN 0-7099-4786-0. 
  6. Berzin, A. 2008. The Truth About Soviet Whaling (Marine Fisheries Review), pp. 57–8.
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: