Selektion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Naturlig selektion eller udvælgelse er den proces, der er med til at forårsage forandringer i de samlede egenskaber hos en gruppe organismer ved at sortere de individer fra, der er mindre egnede til at få afkom (pga. overlevelsesevne og/eller parringsevne). Naturlig selektion deles op i økologisk selektion og seksuel selektion, hvoraf den første slags er miljøbaseret og den anden baseret på evnen til at finde mage. Den økologiske selektion fører til en tilpasning til miljøet, hvorimod seksuel selektion fører til det modsatte: utilpasning til miljøet. Dette paradoks forklares i 1975 af Amotz Zahavi, da han fremlægger teorien om Handicap-princippet. I korte træk går forklaringen ud på at hannen må vise sin stærke overlevelsesevne ved at have et tilpas stærkt "handicap" (i betydningen at det forværrer hans overlevelsesevne). Dette fænomen har i ekstreme tilfælde for eksempel ført til, at påfuglehannen har enorme, imponerende halefjer. Denne teori er bl.a. blevet stærkt forfægtet af Tor Nørretranders i hans bog Det generøse menneske.

Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Naturlig selektion.   (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.

[redigér] Selektion

betyder udvælgelse og beskriver de dyr eller planter, som pga. bestemte avelige egenskaber er bedst til at overlever og formere sig. Egenskaberne kan fx være hurtighed, styrke eller bedre camouflage. Hos girafer har der fx været selektion på halslængden. De giraffer med længere halse kunne bedre nå op til føden og var derfor bedre tilpasset.

Jonas lauritsen