Selvmord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Selvmord (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Selvmord)
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.
Suicide
Klassifikation
Edouard Manet 059.jpg
Le Suicidé af Édouard Manet 1877–1881
SKS DX84
ICD-10 X84
ICD-9 E950
MedlinePlus 001554

Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig selv) er den bevidste handling at tage sit eget liv. 'Selvmord begås tit i desperation, og kan skyldes psykisk sygdom: depression, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni, alkoholisme eller stofmisbrug.[1] Stressfaktorer som finansielle vanskeligheder eller vanskeligheder med relationer til andre mennesker spiller ofte en rolle. Forebyggelse af selvmord omfatter begrænset adgang til skydevåben, behandling af sindslidelser og stofmisbrug samt en forbedret økonomi.

Metoder til selvmord varierer fra land til land. Almindelige metoder omfatter: Hængning, pesticidforgiftning og skydning.[Kilde mangler] Mellem 800.000 og en million mennesker begår selvmord hvert år, hvilket gør selvmord til den 10. største dødsårsag på verdensplan.[1][2] Tre til fire gange flere mænd begår selvmord end kvinder.[3] Der er ca. 10 til 20 millioner selvmordsforsøg om året.[4]Selvmordsforsøg udføres oftest af unge og af kvinder.[Kilde mangler]

Vores opfattelse af selvmord påvirkes af generelle, eksistentielle temaer som religion, ære og meningen med livet. De abrahamitiske religioners traditionelle syn på selvmord er, at det er en synd, da selvmord anses som en krænkelse af livets hellighed. Under samuraiernes æra i Japan var seppuku en respekteret form for protest eller bod efter en fiasko. Enkebrænding er en hindusitisk begravelsesskik, der nu er ulovlig. I visse områder af Indien var det tidligere forventet af kvindelige enker, at de skulle kaste sig på ægtemandens ligbål.[5]

Selvmord og selvmordsforsøg har i flere kulturer været ulovligt eller tabu, men er det er ikke længere i de vestlige lande. Det er stadig kriminaliseret i de fleste muslimske lande. I det 20. og 21. århundrede er selvmord i form af selvafbrænding blevet anvendt i protest, og kamikaze og selvmordsbomber er blevet anvendt i militært øjemed eller til terror.[6]

Definitioner[redigér | redigér wikikode]

Selvmord kaldes også fuldbyrdet selvmord. Det vil sige, at man tager sit eget liv.[7] Selvmordsforsøg eller ikke-dødelig selvmordsadfærd er, når man gør skade på sig selv for at gøre en ende på sit liv, men uden dødelig udgang.[8] Assisteret selvmord betyder, at en person indirekte hjælper en anden til selvmord enten med råd eller midler.[9] Dette er ikke det samme som aktiv dødshjælp, hvor en anden spiller en aktiv rolle i at afslutte en persons liv.[9] Selvmordstanker er at tænke på at tage sit eget liv.[8]

Risikofaktorer[redigér | redigér wikikode]

Belastende faktorer for selvmord i 16 amerikanske stater i 2008.[10]

Faktorer, der påvirker risikoen for selvmord, omfatter psykisk sygdom, narkomisbrug, mental tilstand, kulturelle, familiemæssige og sociale vilkår samt genetik.[11]Psykisk sygdom.[12] Andre risikofaktorer er: Tidligere selvmordsforsøg,[13] nem adgang til selvmordsmidler, familiehistorie for selvmord eller hjernetraume.[14] Selvmordsprocenten højere, hvis der er skydevåben i hjemmet.[15] Socio-økonomsike faktorer, såsom arbejdsløshed, fattigdom hjemløshed og diskrimination kan også føre til selvmordstanker.[16] Mellem 15% og 40% efterlader et selvmordsbrev.[17] Genetiske faktorer står tilsyneladende for mellem 38% og 55% af al selvmordsadfærd.[18] Krigsveteraner er mere sårbare for selvmord, blandt andet fordi de har flere psykiske og fysiske lidelser som følge af krig.[19]

Psykiske sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Mange lider af en psykisk sygdom, når de begår selvmord. Tallet anslås til alt fra 27%[20] til over 90%.[13] Patienter, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, har en risiko for at begå fuldbyrdet selvmord på 8,6% i løbet af deres liv.[13] Halvdelen af alle, som dør ved selvmord, kan have en alvorlig depression. Depression eller bipolar affektiv sindslidelse øger risikoen for selvmord op til 20 gange.[21] Andre lidelser, der kan øge risikoen, er skizofreni (14%) personlighedsforstyrrelser (14%),[22] bipolar affektiv sindslidelse,[21] og posttraumatisk stresstilstand.[13] Ca. 5% af alle skizofrene begår selvmord.[23] Spiseforstyrrelser er også en højrisiko-lidelse.[24]

Har en person tidligere prøvet at begå selvmord, er det den største indikator for, at det vil ende med at lykkes.[13] Ca. 20% af alle selvmordsofre har tidligere forsøgt at begå selvmord, og af dem, der forsøgte, lykkedes det for 1% inden for et år,[13] og over 5% begår selvmord efter 10 år.[24] Selvskade anses ikke for selvmordsforsøg, men selvmutilerende adfærd forbindes med en øget risiko for selvmord.[25]

Ca. 80% af dem, der begik selvmord, havde inden for et år før deres død talt med en læge.[26]For 45 procents vedkommende var det inden for en måned.[27] Ca. 25-40% af dem, der begik selvmord, havde været i kontakt med psykiatrien inden for det seneste år.[20][26]

Misbrug af stoffer eller alkohol[redigér | redigér wikikode]

"The Drunkard's Progress", 1846, viser, hvordan alkoholisme kan føre til selvmord.

Misbrug er den næststørste risikofaktor for selvmord efter depression og bipolar affektiv sindslidelse.[28] Det gælder både kronisk misbrug af stoffer eller narko og beruselse.[12][29] Når det kombineres med personlig sorg, øges risikoen yderligere.[29] Misbrug af stoffer eller alkohol hænger også tit sammen med psykiske sygdomme.[12]

De fleste, der begår selvmord, er påvirket af beroligende og hypnotiske stoffer (alkohol eller benzodiazepiner).[30] Der er tale om alkoholisme i 15%-61% af tilfældene.[12] Lande med et større alkoholforbrug og kortere mellem værtshusene har også en højere selvmordsprocent.[31] Dette skyldes dog destilleret sprit mere end det generelle alkoholforbrug.[12] Mellem 2,2% og 3,4% af dem, der har modtaget behandling for alkoholisme på et tidspunkt i livet, dør ved selvmord.[31] De alkoholikere, der forsøger selvmord, er typisk ældre mænd, der også har forsøgt selvmord tidligere.[12]Mellem 3% og 35% af alle dødsfald blandt heroinmisbrugere skyldes selvmord. (Det er ca. 14 gange mere end for ikke-misbrugere.)[32]

Misbrug af kokain og metamfetamin giver en meget større risiko for selvmord.[12][33] Hos kokainmisbrugere er risikoen størst under abstinenser.[34] Folk, der misbruger ved inhalering, er også meget mere udsat. Ca. 20% vil forsøge selvmord på et eller andet tidspunkt, og over 65% overvejer det.[12] Tobaksrygning forbindes også med selvmordsrisiko.[35] Vi ved ikke meget om, hvorfor forbindelsen findes, men der er en teori om, at de, der er prædisponeret for at ryge også er det for at begå selvmord, eller at rygning giver helbredsproblemer, som fører til, at mange vil begå selvmord, og at rygning påvirker hjernens kemi, så den får hang til selvmord.[35] Cannabis ser dog ikke ud til at give en øget risiko alene.[12]

Ludomani[redigér | redigér wikikode]

Ludomani forbindes med en øget risiko for selvmordstanker og for selvmordsforsøg end hos den øvrige del af befolkningen.[36] Mellem 12% og 24% af alle ludomaner forsøger at begå selvmord.[37] Blandt hustruer er tallet tre gange højere end hos den øvrige del af befolkningen.[37] Andre faktorer, som er medvirkende til den øgede risiko hos ludomaner, er sindslidelser, alkohol og stofmisbrug.[38]

Sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Også visse fysiske lidelser forbindes med selvmordstendenser:[24]kroniske smerter,[39] hjernetraumer,[40] kræft,[41] behandling med hæmodialyse, HIV og systemisk lupus erythematosus.[24] En kræftdiagnose fordobler næsten risikoen for selvmord.[41] Også når man justerer tallene for depressive lidelser og alkoholmisbrug, er risikoen stadig forøget. Især patienter med mere end en diagnose var i farezonen. I Japan er sygdom angivet som den største grund til selvmord.[42]

Søvnløshed[43] og søvnapnø kan føre til depression og selvmord. I nogle tilfælde kan søvnforstyrrelser være en risikofaktor i sig selv også uden depression.[44] Flere sygdomme har symptomer, der ligner affektive lidelser. Det gælder hypothyreose, Alzheimers, hjernesvulster, systemisk lupus erythematosus, og det gælder også bivirkninger af flere typer medicin (som betablokkere og steroider.[13]

Psykosociale tilstande[redigér | redigér wikikode]

Flere psykiske tilstande øger faren for selvmord. Det gælder håbløshed, mistet livsglæde, depression og angstlidelser.[21] Også manglende evne til at løse problemer, tab af ånds- eller fysiske evner og lav impulskontrol spiller en rolle.[21][45]Hos ældre er opfattelsen af at være en byrde for andre en væsentlig årsag.[46][46]

Risikoen øges også, hvis man mister et familiemedlem eller en ven, bliver arbejdsløs eller socialt isoleret (ved fx at bo alene).[21] Ugifte er også mere sårbare.[13] Religiøs tro kan reducere risikoen.[47] Man mener, det skyldes den negative holdning, mange religioner har til selvmord og den øgede forbundethed, religion kan give.[47] Muslimer, som er nogle af de mest troende, synes at have en lavere rate.[48]

Nogle begår selvmord for at slippe for mobning eller fordomme.[49] Hvis man er blevet seksuelt misbrugt som barn,[50] eller har man været anbragt, er man også mere udsat.[51] Seksuelt misbrug menes at udgøre ca. 20% af den generelle risiko.[18]

En evolutionær forklaring på selvmord er, at det kan øge inklusiv fitness.[bør uddybes] Dette kan forekomme, hvis den, der begår selvmord, ikke kan få børn og tager ressourcer fra slægtninge ved at leve videre. En indvending er, at når en sund voksen dør, øger det næppe inklusiv fitness. Tilpasning til et meget anderledes traditionelt miljø kan være uforeneligt med det gældende miljø.[45][52]

Fattigdom forbindes også med selvmordsrisiko.[53]Hvis en person bliver fattigere end sine nærmeste, stiger risikoen.[54] Over 200.000 bønder i Indien har begået selvmord siden 1997 til dels på grund af gældsbyrder.[55] I Kina er risikoen tre gange så høj i landområder som i byzoner. Det menes til dels at være på grund af økonomiske problemer på landet.[56]

Medier[redigér | redigér wikikode]

Medierne, også internettet, spiller en vigtig rolle.[11] Fremstillingen af selvmord kan have en negativ virkning, hvis der for eksempel tit vises indslag, der forherliger eller romantiserer selvmord.[57] Hvis der gives en detaljeret beskrivelse af en selvmordsmetode, kan den metode blive mere fremherskende generelt i befolkningen.[58]

Dette fænomen kaldes selvmordssmitte eller Werther-effekten efter hovedpersonen i Goethes Den unge Werthers lidelser, som begik selvmord.[59] Risikoen er større for teenagere, der kan have en romantisk forestilling om selvmord.[60] Nyhedsmedierne kan have en stor indvirkning, men underholdningsmediernes indvirkning kan være mere tvetydig.[61] Det modsatte af Werther-effekten er Papageno-effekten, altså at mediedækning af effektive midler til at klare problemerne, kan have en beskyttende virkning. Betegnelsen stammer fra en person i Mozarts opera Tryllefløjten, som ville begå selvmord, da han var bange for, at han havde mistet sin elskede, indtil hans venner hjælp ham.[59] Hvis medierne rapporterer efter passende retningslinjer, kan faren for selvmord gøres mindre.[57]Det kan dog være svært at få og opretholde mediernes interesse.[57]

Overvejelser[redigér | redigér wikikode]

Rationelt selvmord er, når man velovervejet tager sit eget liv,[62] selvom nogle mener, at selvmord aldrig er logisk.[62] Hvis man tager sit eget liv for andres skyld, kaldes det altruistisk selvmord.[63] Det kan for eksempel være ældre, som begår selvmord for, at der skal være mere mad til de yngre i samfundet.[63] I nogle Eskimo-kulturer anses dette for respektfuldt, modigt og klogt.[64]

Et selvmordsangreb er en handling, hvor en angriber øver vold mod andre og samtidig ved, det også vil koste ham eller hende selv livet.[65] Nogle selvmordsbombere gør det for at blive martyrer.[19] Kamikaze-missioner blev udført som en pligt over for en højere sag eller som en moralsk pligt.[64] Mord–selvmord er mord, hvor morderen begår selvmord inden for en uge efter handlingen.[66] Masseselvmord udføres ofte under gruppepres, hvor medlemmer af en gruppe lader sig styre af en leder.[67] Masseselvmord kan involvere ned til to mennesker, så kaldes det tit en selvmordspagt.[68]

Nogle bruger selvmord til at undslippe forhold, hvor det er utåleligt at leve.[69] Nogle fanger i nazistiske koncentrationslejre begik selvmord ved at berøre de elektriske hegn.[70]

Der er forskel på selvmord og selvmordsforsøg. Center for Selvmordsforskning definerer på deres hjemmeside et selvmordsforsøg således:

”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende – eller udviser anden usædvanlig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.”

Metoder[redigér | redigér wikikode]

Dødstal i USA sorteret efter selvmordsmetode.[15]

I forskellige områder kan den mest anvendte metode være hængning, pesticidforgiftning, og skydning.[71] Forskellene skyldes til dels, hvilke midler, der er nemmest at skaffe.[58] En undersøgelse i 56 lande viste, at hængning var den mest udbredte metode i de fleste lande,[72] da det blev brugt ved 53% selvmord af mænd og 39% for kvinders vedkommende.[73]

På verdensplan bruges pesticider i 30% af alle selvmord. Det svinger dog meget. I Europa er tallet 4%, men det er over 50% i Stillehavsregionen.[74] Det er også mere udbredt i Latinamerika, da det er nemt at få fat i stofferne i landbefolkningen.[58] I mange lande står en overdosis af narkotika for ca. 60% af alle selvmord blandt kvinder og 30% blandt mænd.[75] Mange er ikke planlagt og sker under en akut periode af usikkerhed.[58] Dødstallet varierer for hver metode. Den er 80-90% for skydevåben, 65-80% for drukning, 60-85% procent for hængning, 40-60% for biludstødning, 35-60% for spring, 40-50% for afbrænding af trækul, 6-75% for pesticider og 1,5-4% for en overdosis af medicin.[58] De mest udbredte metoder ved selvmordsforsøg er ikke de samme som ved gennemførte selvmord, da der blev brugt medicinoverdosis i op til 85% af selvmordsforsøgene i i-landene.[24]

I USA anvendes der skydevåben i 57% af alle selvmord. De bruges lidt mere af mænd end af kvinder.[13] Den næstmest udbredte metode var hængning for mænd og selvforgiftning for kvinder.[13] I alt blev disse metoder anvendt i 40% af alle selvmord i USA.[76] I Schweiz, hvor næsten alle ejer et skydevåben, sker de fleste selvmord ved hængning. [77] I Hongkong og Singapore er udspring den mest anvendte metode med hhv. 50% og 80%.[58] I Kina bruges pesticider mest.[78] I Japan forekommer der stadig tilfælde af seppuku eller hara-kiri,[78] men hængning er den mest anvendte metode.[79]

Patofysiologi[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen kendte fysiologiske ændringer som følge af en sygdom, der kan føre til selvmord eller depression.[13] Det menes derimod at skyldes en kombination af adfærd, sociale og miljømæssige faktorer samt psykiske faktorer.[58]

Et lavt niveau af vækstfaktoren BDNF (brain-derived neurotrophic factor) forbindes med selvmord både direkte[80] og også indirekte, da det spiller en rolle ved depressioner, PTSD, skizofreni og OCD, obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse.[81] Ved obduktion har man fundet lave BDNF-tal i hippocampus og præfrontal cortex hos patienter med og uden psykiske sygdomme.[82] Det menes, at niveauet af serotonin, en neurotransmitter i hjernen, er lavt, når folk begår selvmord. Dette er især baseret på spor af et højere niveau af 5-HT2A receptorer efter dødens indtræden.[83] Andre beviser omfatter et lavere niveau af serotonins nedbrydningsprodukt 5-Hydroxyindoleacetisk syre i cerebrospinalvæsken.[84] Men det er svært at finde direkte beviser.[83] Epigenetik, studiet af ændringer i genekspressionen som følge af miljøfaktorer, der ikke ændrer den grundlæggende DNA, menes også at spille en rolle, når selvmordsrisikoen skal vurderes.[85]

Forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Som et initiativ til at forebygge selvmord, angiver dette skilt på Golden Gate Bridge et telefonnummer til en krisehotline.

Selvmordsforebyggelse er kollektive anstrengelser, der skal mindske antallet af selvmord gennem forebyggende foranstaltninger. Risikoen bliver mindre, hvis det bliver sværere at få fat i visse midler såsom skydevåben eller giftstoffer.[58][86] Andre forholdsregler omfatter sværere adgang til trækul og afspærringer på broer og perroner.[58] Det kan også være effektivt at behandle narko- og alkoholafhængighed samt depression og folk, der har forsøgt at begå selvmord.[86] Det er blevet foreslået, at en sværere adgang til alkohol kan være en forebyggende strategi (fx ved at reducere antallet af værtshuse).[12] Selvom krisehotlines er udbredte, er det ikke undersøgt, hvor effektive de er.[87][88] Teenagere, som har overvejet selvmord, ser ud til at drage fordel af kognitiv adfærdsterapi.[89] Økonomisk udvikling kan reducere fattigdom og kan derfor være med til at mindske antallet af selvmord.[53] For ældre mænd kan det være en god ide at få flere sociale kontakter.[90]

Screening[redigér | redigér wikikode]

Der er ikke mange data, der underbygger effekten på selvmord af screening af befolkningen som helhed.[91] Mange, som tester positive med disse værktøjer, er ikke i risikogruppen, så screeninger kan føre til et øget ressourcebrug i psykiatrien.[92] Men det anbefales at vurdere folk i højrisikogrupper.[13] Det ser ikke ud til at øge risikoen, at man bliver spurgt om selvmord.[13]

Psykiske sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Flere typer behandling kan mindske selvmordsrisikoen for patienter med psykiske lidelser. Aktivt selvmordssøgende kan indlægges på psykiatriske afdelinger enten frivilligt eller under tvang.[13] Man kan fjerne ejendele, der kan bruges til at øve skade på sig selv. [24] På nogle klinikker skal folk underskrive selvmordsforebyggende kontrakter, hvor de lover ikke at gøre skade på sig selv, hvis de udskrives.[13] Der er dog intet, der tyder på, at denne praksis har nogen særlig virkning.[13] Hvis en person er i en lavrisikogruppe, kan han eller hun behandles på daghospital.[24] Intet tyder på, at korte indlæggelser giver et bedre resultat end pleje uden for hospital for patienter med borderline-personlighedsforstyrrelserr, som er kronisk selvmordstruede.[93][94]

Noget tyder på, at psykoterapi, især dialektisk adfærdsterapi, reducerer faren for selvmord blandt teenagere [95] og blandt folk med borderline-personlighedsforstyrrelserr..[96] Der er dog ingen beviser på, at det mindsker antallet af fuldbyrdede selvmord.[95]

Der er stor uenighed om, hvorvidt antidepressiva gavner eller skader.[11] SSRI ("lykkepiller") ser ud til at øge risikoen for selvmord blandt unge fra 25 promille til 40 promille.[97] Men hos ældre kan de måske mindske risikoen.[13] Lithium ser ud til effektivt at mindske risikoen hos patienter enten med bipolar affektiv sindslidelse eller med depression, så niveauet bliver det samme som i befolkningen som helhed.[98][99]

Epidemiologi[redigér | redigér wikikode]

Dødsfald som følge af selvpåførte skader pr. 100.000 indbyggere i 2004.[100] Skabelon:Multicol      unknown      <3      3–6      6–9      9–12      12–15      15–18 Skabelon:Multicol-break      18–21      21–24      24–27      27–30      30–33      >33 Skabelon:Multicol-end

Mellem 0,5% og 1,4% gør selv en ende på deres liv.[2][13]På verdensplan var selvmord den tiendestørste dødsårsag i 2008/2009,[1] da mellem 800.000 og en million døde om året, hvilket giver en dødelighed på 11,6 pr. 100.000 personer om året.[2] Selvmordsraten er steget med 60% fra 1960'erne til 2012.[86] Stigningen ses især i ulandene.[1] For hvert fuldbyrdet selvmord er der mellem ti og 40 selvmordsforsøg.[13]

Selvmordsraten har svinget meget i forskellige lande og til forskellige tider.[2] Udtrykt i procent af alle dødsfald i 2008 var den: Afrika 0,5%, Sydøstasien 1,9%, Nord- og Sydamerika 1,2% og Europa 1,4%.[2] Udtrykt som dødsfald per 100.000 er det: Australien 8,6, Canada 11,1, Kina 12,7, Indien 23,2, Storbritannien 7,6 og USA 11,4.[101] Det var den tiendehyppigste dødsårsag i USA i 2009 med ca. 36.000 tilfælde om året,[102] og ca. 650.000 kommer akut på hospitalet efter selvmordsforsøg.[13] Letland, Japan og Ungarn har de højeste selvmordsprocenter.[2] Kina og Indien har de højeste antal af selvmord, da de står for over halvdelen af alle selvmord.[2] I Kina er selvmord den femtestørste dødsårsag.[103]

Køn[redigér | redigér wikikode]

Skabelon:Double image I den vestlige verden dør tre til fire gange flere mænd af selvmord end kvinder, selvom kvinder forsøger at begå selvmord fire gange så ofte.[2][13] Man mener, dette skyldes, at mænd bruger mere dødelige metoder for at gøre en ende på livet.[104] Denne forskel er endnu mere udtalt hos folk over 65, hvor ti gange så mange mænd som kvinder begår selvmord.[104] Kina har en af verdens højeste selvmordsrater blandt kvinder, og det er det eneste land, hvor den er højere end mænds (forholdet er 0,9).[2][103] I den østlige Middelhavsregion er selvmordsraten stort set ens for mænd og kvinder.[2] Sydkorea har den højeste selvmordsrate blandt kvinder med 22 ud af 100.000, og raten er generelt høj i Sydøstasien og den vestlige Stillehavsregion.[2]

Alder[redigér | redigér wikikode]

I mange lande er selvmordsraten højest blandt de midaldrende[105] eller de ældre.[58] Men det absolutte antal selvmord er højest blandt de 15 til 29-årige på grund af antallet af mennesker i denne aldersgruppe.[2] I USA er raten højest blandt hvide mænd over 80 år, selvom unge oftere forsøger at begå selvmord.[13] Det er den næststørste dødsårsag blandt teenagere.[11] For unge mænd overgås det kun af dødsfald ved ulykker.[105] Hos unge mænd i ilande er selvmord årsagen til næsten 30% af alle dødsfald.[105] I ulandene er raten cirka den samme, men selvmord udgør en mindre del af de samlede dødsfald, da der er flere dødsfald som følge af andre slags traumer[105] I Sydøstasien, til forskel fra andre dele af verden, er der flere unge kvinder end ældre kvinder, der begår selvmord.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Decebalus' selvmord fra Trajans søjle

I antikkens Athen havde en person, der begik selvmord, ikke ret til at blive begravet på normal vis. Personen blev begravet alene i udkanten af byen uden gravsten.[106] I antikkens Grækenland og Rom anså man selvmord for acceptabelt efter et militært nederlag.[107] I det gamle Rom var selvmord godt nok tilladt, men det blev senere anset for en forbrydelse mod staten på grund af de økonomiske omkostninger.[108] En lov, som Ludvig 14. af Frankrig udstedte i 1670, indebar en meget strengere straf. Den dødes lig blev trukket gennem gaderne med ansigtet nedad og derefter hængt eller smidt på en skraldedynge. Desuden blev al hans ejendom konfiskeret.[109][110] Historisk set har den kristne kirke bandlyst alle, som begik selvmord, og de blev begravet uden for indviet jord på kirkegården.[111] Sidst i det 19. århundrede i Storbritannien blev selvmordsforsøg bedømt som mordforsøg og kunne straffes med hængning.[111] I Europa i 1800-tallet gik man fra at mene, at selvmord skyldtes en synd til at mene, at det skyldtes vanvid.[110]

Samfund og kultur[redigér | redigér wikikode]

Lovgivning[redigér | redigér wikikode]

En tanto kniv, som er klar til seppuku.

I de fleste vestlige kulturer er selvmord ikke længere en forbrydelse.[112] Men det var det i det meste af Vesteuropa fra middelalderen og mindst op til 1800-tallet.[113] I mange muslimske lande er det en forbrydelse.[48]

I Australien er selvmord ikke en forbrydelse.[114]Men det er en forbrydelse af opfordre til selvmord eller hjælpe andre til at forsøge at begå selvmord, og loven giver udtrykkeligt en person lov til at anvende "rimelig eller nødvendig vold" for at forhindre andre i at begå selvmord.[115] Australiens Northern Territory lovliggjorde i en kort periode fra 1996-1997 læge-assisteret selvmord.[116]

Intet land i Europa anser selvmord eller selvmordsforsøg for en forbrydelse.[111] England og Wales afkriminialiserede selvmord med en lov af 1961 og Eire gjorde det i 1993.[111] Ordet "begå" blev brugt, fordi det var ulovligt, men mange organisationer bruger det ikke længere, på grund af den negative klang.[117]

I Indien er selvmord ulovligt, og overlevende familiemedlemmer kan få juridiske problemer.[118] I Tyskland er aktiv dødshjælp ulovligt, og overværer man et selvmord, kan man anklages for ikke at yde hjælp i et nødstilfælde.[119] Schweiz har taget skrid til at legalisere aktiv dødshjælp til kronisk sindslidende. Højesteret i Lausanne afsagde en dom i 2006, som gav en anonym person, der længe havde haft psykiske problemer, lov til at tage sit eget liv.[120]

I USA er selvmord ikke ulovligt, men man kan straffe folk, der forsøger det.[bør uddybes][111] Læge-assisteret selvmord er lovligt i staterne Oregon[121] og Washington.[122]

Religiøse overbevisninger[redigér | redigér wikikode]

En Hindu- enke, der lader sig brænde med sin mands lig, 1820'erne.

De fleste former for kristendom anser selvmord som en synd, mest på grundlag af vigtige kristelige tænkere fra middelalderen, såsom Augustin og Thomas Aquinas. Men selvmord blev ikke anset for en synd under den byzantinske, kristne Corpus iuris civilis.[123][124] Under katolicismen er argumentet baseret på De ti bud "Du må ikke slå ihjel" samt på tanken om, at livet er en gave givet af Gud, som ikke må vrages, og at selvmord er imod naturens orden og derfor en forstyrrelse af Guds plan for Jorden.[125]

Dog mener man, at sindssyge og stor angst for lidelser mindsker ansvaret for den, der begår selvmord.[126] Modargumenter omfatter bl.a.: At en mere korrekt oversættelse af buddet fra De Ti Bud ville være "du må ikke myrde", og dermed gælder det ikke nødvendigvis en selv. At Gud har givet mennesket fri vilje. At selvmord ikke går mere mod Guds lov end det at kurere en sygdom. Samt at der nævnes flere tilfælde af selvmord i Biblen, som ikke fordømmes hårdt.[127]

Jødedommen fokuserer på, at det er vigtigt at sætte pris på livet, og derfor er selvmord det samme som at nægte Guds godhed på Jorden. Alligevel har jøder i ekstreme tilfælde, hvor de enten kunne dø eller forråde deres religion, begået individuelt eller masseselvmord (se fx Masada, Jødernes historie i Frankrig og York Castle). Som en barsk reminder er der en bøn i den jødiske liturgi for "når man har kniven for struben", for dem der dør "for at ære Guds navn" (se martyrer). Disse handlinger har fået en blandet modtagelse af jødiske myndigheder. Nogle mener, de er eksempler på heroisk martyrium, mens andre siger, det var forkert at begå selvmord i forventningen om at blive martyrer.[128]

Selvmord er ikke tilladt i Islam.[48] I hinduismen ses der skævt til selvmord, og det anses for lige så syndigt som mord på en anden i moderne, hinduistiske samfund. Hinduistiske skrifter siger, at den, der begår selvmord, bliver en del af åndeverden og må vandre om på Jorden, til den tid, hvor han ville være død, hvis han ikke havde begået selvmord.[129] Men hinduismen accepterer en mands ret til at tage sit eget liv gennem den ikke-voldelige metode at sulte sig ihjel Prayopavesa.[130] Men Prayopavesa er kun tilladt for folk, som hverken har ønsker eller ambitioner tilbage, og som ikke har mere ansvar i livet.[130] Jainismen har en lignende praksis, der hedder 'Santhara'. Enkebrænding var fremherskende i hinduistiske samfund i middelalderen.

Filosofi[redigér | redigér wikikode]

The Way Out, eller Selvmordstanker af George Grie, 2007.

Filosofien stiller flere spørgsmålstegn ved selvmord, bl.a. hvad der udgør selvmord, om selvmord kan være et rationelt valg, og om selvmord er moralsk tilladeligt.[131] Hvad angår, om selvmord er moralsk acceptabelt, er der filosofiske argumenter lige fra stærk modstand (selvmord anses for uetisk og umoralsk) over til opfattelsen af selvmord som en hellig ret for enhver (selv raske unge), som mener, de rationelt og bevidst har valgt at tage deres eget liv.

Modstandere mod selvmord omfatter kristne filosoffer som Augustin af Hippo og Thomas Aquinas,[131] Immanuel Kant[132] og nok ogsåJohn Stuart Mill. Mills fokus på vigtigheden af frihed og selvbestemmelse betød, at han afviste valg, som kunne forhindre en person i at foretage selvstændige valg i fremtiden.[133] Andre anser selvmord som et juridisk spørgsmål angående personligt valg. Fortalerne for denne indstilling fastholder, at ingen bør tvinges til at lide mod deres vilje, især på grund af uhelbredelig sygdom, sindslidelser eller alderdom, da disse forhold ikke kan afhjælpes. De afviser den tro, at selvmord altid er irrationelt, og siger i stedet, at det kan være en acceptabel sidste udvej for dem, der lider under store smerter eller traumer.[134] Et endnu vægtigere standpunkt er, at folk skal have lov til selv at vælge at dø, hvad enten de lider eller ej. To markante fortalere for denne skole (filosofi) er den skotske empirist David Hume[131] og den amerikanske bioetiker Jacob M. Appel.[120][135]

Fortalere[redigér | redigér wikikode]

I dette billede af Alexandre-Gabriel Decamps antyder paletten, pistolen og sedlen på gulvet, at den tragiske hændelse lige har fundet sted. En kunstner har taget sit eget liv.[136]

Mange kulturer og subkulturer har advokeret for selvmord. Under anden verdenskrig opfordrede det japanske militær til kamikaze-angreb, som man romantiserede. Dette var angreb af militærfly fra det japanske kejserrige mod allierede flådefartøjer, som blev anvendt i den sidste del af krigen i Stillehavet. Det japanske samfund generelt er blevet beskrevet som selvmordstolerant.[137] (Se Selvmord i Japan).

Internet-søgninger efter oplysninger om selvmord finder sider, som i 10-30% af tilfældene opfordrer til eller hjælper til selvmordsforsøg. Der er nogen bekymring om, at sådanne sider kan få sårbare individer til at gøre alvor af det. Nogle mennesker indgår en selvmordspagt online, enten med eksisterende venner eller med folk de lige har mødt et sted på nettet ved chat eller i et forum. Men internettet kan også være med til at forebygge selvmord, når ensomme mennesker finder en social gruppe.[138]

Steder[redigér | redigér wikikode]

Nogle vartegn er blevet kendt for, at der forekommer mange selvmordsforsøg.[139] Det gælder bl.a. Golden Gate Bridge i San Francisco Aokigahara-skoven i Japan,[140] Beachy Head i England,[139] og Bloor Street Viaduct i Toronto.[141]

Op til 2010 har over 1.300 personer begået selvmord ved at springe ud fra Golden Gate Bridge, siden den blev bygget i 1937.[142] Mange steder, hvor der har været mange selvmord, har bygget afspærringer for at forhindre det.[143] Det gælder også Luminous Veil i Toronto,[141] samt barrierer ved Eiffeltårnet i Paris og Empire State Building i New York.[143] I 2011 blev der opført en barriere ved Golden Gate Bridge.[144] Det ser ud til, at de generelt set er meget effektive.[144]

Andre arter[redigér | redigér wikikode]

Da selvmord kræver et bevidst forsøg på at dø, føler nogle, at det ikke kan siges at forekomme hos ikke-menneskelige dyr.[107] Der er observeret selvmordsadfærd hos salmonella, der prøver at slå en konkurrerende bakterie ved at udløse en reaktion mod den i immunsystemet.[145] Hos den brasilianske myreart Forelius pusillus har man observeret selvmordsadfærd blandt arbejdermyrer, når en lille gruppe myrer forlader boets sikkerhed, efter at de har forseglet indgangen udefra hver aften.[146]

Ærtebladlus kan sprænge sig selv i luften, når de trues af en mariehøne, så deres slægtninge spredes, og det kan endda slå mariehønen ihjel.[147] Nogle termit-arter har soldater, der eksploderer, og dækker fjenden med klister.[148][149]

Der har været beretninger om hunde, heste og delfiner, der begik selvmord, men der er ikke noget endegyldigt bevis.[150]Der har ikke været forsket meget i dyreselvmord.[151]

Kendte tilfælde[redigér | redigér wikikode]

Køkkenchef François Vatel begår selvmord efter at have serveret en mislykket middag for Louis XIV

Et eksempel på masseselvmord er fra 1978, "Jonestown", som var et kultselvmord, hvor 918 medlemmer af Peoples Temple, en amerikansk sekt anført af Jim Jones, tog livet af sig selv ved at drikke Flavor Aid med cyanid.[152][153][154] Over 10.000 japanske borgere begik selvmord i de sidste dage af slaget om Saipan i 1944 ved at springe ud fra "selvmordsklippen" og "Banzai-klippen".[155]

Sultestrejken i Nordirland i 1981, anført af Bobby Sands, resulterede i ti dødsfald. Dødsårsagen blev angivet som "sult, selvforskyldt" og ikke selvmord. Det blev ændret til "sult" på dødsattesten, efter protester fra de sultestrejkendes familier.[156] Under 2. verdenskrig blev det opdaget, at Erwin Rommel havde haft kendskab til 20. juli-attentatet mod Hitler. Han blev truet med offentlig rettergang, henrettelse og repressalier mod hans familie, hvis han ikke begik selvmord.[157]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Hawton K, van Heeringen K (April 2009). "Suicide". Lancet 373 (9672): 1372–81. doi:10.1016/S0140-6736(09)60372-X. PMID 19376453. 
  2. 2,00 2,01 2,02 2,03 2,04 2,05 2,06 2,07 2,08 2,09 2,10 2,11 2,12 Värnik, P (2012 Mar). "Suicide in the world.". International journal of environmental research and public health 9 (3): 760–71. doi:10.3390/ijerph9030760. PMID 22690161. 
  3. Meier, Marshall B. Clinard, Robert F. (2008). Sociology of deviant behavior (14th ed. udg.). Belmont, CA: Wadsworth Cengage Learning. s. 169. ISBN 978-0-495-81167-1. http://books.google.co.uk/books?id=VB3OezIoI44C&pg=PA169. 
  4. Bertolote JM, Fleischmann A (October 2002). "Suicide and psychiatric diagnosis: a worldwide perspective". World Psychiatry 1 (3): 181–5. PMID 16946849. 
  5. "Indian woman commits sati suicide". Bbc.co.uk. 2002-08-07. http://www.bbc.co.uk/worldservice/learningenglish/news/words/general/020807_witn.shtml. Hentet 2010-08-26. 
  6. Aggarwal, N (2009). "Rethinking suicide bombing.". Crisis 30 (2): 94–7. doi:10.1027/0227-5910.30.2.94. PMID 19525169. 
  7. Stedman's medical dictionary (28th ed. udg.). Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. 2006. ISBN 978-0-7817-3390-8. 
  8. 8,0 8,1 Krug, Etienne (2002). World Report on Violence and Health (Vol. 1). Genève: World Health Organization. s. 185. ISBN 978-92-4-154561-7. http://books.google.ca/books?id=db9OHpk-TksC&pg=PA185. 
  9. 9,0 9,1 Gullota, edited by Thomas P. (2002). The encyclopedia of primary prevention and health promotion. New York: Kluwer Academic/Plenum. s. 1112. ISBN 978-0-306-47296-1. http://books.google.ca/books?id=Elx37xzO0bsC&pg=PA1112. 
  10. Karch, DL; Logan, J; Patel, N; Centers for Disease Control and Prevention, (CDC) (2011 Aug 26). "Surveillance for violent deaths—National Violent Death Reporting System, 16 states, 2008.". Morbidity and mortality weekly report. Surveillance summaries (Washington, D.C. : 2002) 60 (10): 1–49. PMID 21866088. 
  11. 11,0 11,1 11,2 11,3 Hawton, K; Saunders, KE; O'Connor, RC (2012 Jun 23). "Self-harm and suicide in adolescents.". Lancet 379 (9834): 2373–82. doi:10.1016/S0140-6736(12)60322-5. PMID 22726518. 
  12. 12,0 12,1 12,2 12,3 12,4 12,5 12,6 12,7 12,8 12,9 Vijayakumar, L; Kumar, MS; Vijayakumar, V (2011 May). "Substance use and suicide.". Current opinion in psychiatry 24 (3): 197–202. doi:10.1097/YCO.0b013e3283459242. PMID 21430536. 
  13. 13,00 13,01 13,02 13,03 13,04 13,05 13,06 13,07 13,08 13,09 13,10 13,11 13,12 13,13 13,14 13,15 13,16 13,17 13,18 13,19 13,20 13,21 Chang, B; Gitlin, D; Patel, R (2011 Sep). "The depressed patient and suicidal patient in the emergency department: evidence-based management and treatment strategies.". Emergency medicine practice 13 (9): 1–23; quiz 23–4. PMID 22164363. 
  14. Simpson, G; Tate, R (2007 Dec). "Suicidality in people surviving a traumatic brain injury: prevalence, risk factors and implications for clinical management.". Brain injury : [BI] 21 (13–14): 1335–51. doi:10.1080/02699050701785542. PMID 18066936. 
  15. 15,0 15,1 Miller, M; Azrael, D; Barber, C (2012 Apr). "Suicide mortality in the United States: the importance of attending to method in understanding population-level disparities in the burden of suicide.". Annual review of public health 33: 393–408. doi:10.1146/annurev-publhealth-031811-124636. PMID 22224886. 
  16. Qin P, Agerbo E, Mortensen PB (April 2003). "Suicide risk in relation to socioeconomic, demographic, psychiatric, and familial factors: a national register-based study of all suicides in Denmark, 1981–1997". Am J Psychiatry 160 (4): 765–72. doi:10.1176/appi.ajp.160.4.765. PMID 12668367. 
  17. Gilliland, Richard K. James, Burl E.. Crisis intervention strategies (7th ed. udg.). Belmont, CA: Brooks/Cole. s. 215. ISBN 978-1-111-18677-7. http://books.google.ca/books?id=E2sKf-sexZwC&pg=PA215. 
  18. 18,0 18,1 Brent, DA; Melhem, N (2008 Jun). "Familial transmission of suicidal behavior.". The Psychiatric clinics of North America 31 (2): 157–77. doi:10.1016/j.psc.2008.02.001. PMID 18439442. 
  19. 19,0 19,1 Rozanov, V; Carli, V (2012 Jul). "Suicide among war veterans.". International journal of environmental research and public health 9 (7): 2504–19. doi:10.3390/ijerph9072504. PMID 22851956. 
  20. 20,0 20,1 University of Manchester Centre for Mental Health and Risk. "The National Confidential Inquiry into Suicide and Homicide by People with Mental Illness". http://www.medicine.manchester.ac.uk/cmhr/centreforsuicideprevention/nci/reports/annual_report_2012.pdf. Hentet 25 July 2012. 
  21. 21,0 21,1 21,2 21,3 21,4 Chehil, Stan Kutcher, Sonia (2012). Suicide Risk Management A Manual for Health Professionals. (2nd ed. udg.). Chicester: John Wiley & Sons. pp. 30–33. ISBN 978-1-119-95311-1. http://books.google.ca/books?id=fV8_1u0c7l0C&pg=PA31. 
  22. Bertolote, JM; Fleischmann, A; De Leo, D; Wasserman, D (2004). "Psychiatric diagnoses and suicide: revisiting the evidence.". Crisis 25 (4): 147–55. PMID 15580849. 
  23. Skabelon:Vcite journal
  24. 24,0 24,1 24,2 24,3 24,4 24,5 24,6 Tintinalli, Judith E. (2010). Emergency Medicine: A Comprehensive Study Guide (Emergency Medicine (Tintinalli)). New York: McGraw-Hill Companies. pp. 1940–1946. ISBN 0-07-148480-9. 
  25. Whitlock J, Knox KL (July 2007). "The relationship between self-injurious behavior and suicide in a young adult population". Arch Pediatr Adolesc Med 161 (7): 634–40. doi:10.1001/archpedi.161.7.634. PMID 17606825. 
  26. 26,0 26,1 Pirkis, J; Burgess, P (1998 Dec). "Suicide and recency of health care contacts. A systematic review.". The British journal of psychiatry : the journal of mental science 173: 462–74. PMID 9926074. 
  27. Luoma, JB; Martin, CE; Pearson, JL (2002 Jun). "Contact with mental health and primary care providers before suicide: a review of the evidence.". The American Journal of Psychiatry 159 (6): 909–16. PMID 12042175. 
  28. Perrotto, Jerome D. Levin, Joseph Culkin, Richard S. (2001). Introduction to chemical dependency counseling. Northvale, N.J.: Jason Aronson. pp. 150–152. ISBN 978-0-7657-0289-0. http://books.google.com/?id=felzn3Ntd-cC&pg=RA1-PA151. 
  29. 29,0 29,1 Fadem, Barbara (2004). Behavioral science in medicine. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. s. 217. ISBN 978-0-7817-3669-5. http://books.google.ca/books?id=KB-g-oBfApsC&q=217. 
  30. Youssef NA, Rich CL (2008). "Does acute treatment with sedatives/hypnotics for anxiety in depressed patients affect suicide risk? A literature review". Ann Clin Psychiatry 20 (3): 157–69. doi:10.1080/10401230802177698. PMID 18633742. 
  31. 31,0 31,1 Sher, L (2006 Jan). "Alcohol consumption and suicide.". QJM : monthly journal of the Association of Physicians 99 (1): 57–61. doi:10.1093/qjmed/hci146. PMID 16287907. 
  32. Darke S, Ross J (November 2002). "Suicide among heroin users: rates, risk factors and methods". Addiction 97 (11): 1383–94. doi:10.1046/j.1360-0443.2002.00214.x. PMID 12410779. http://onlinelibrary.wiley.com/resolve/openurl?genre=article&sid=nlm:pubmed&issn=0965-2140&date=2002&volume=97&issue=11&spage=1383. 
  33. Darke, S; Kaye, S; McKetin, R; Duflou, J (2008 May). "Major physical and psychological harms of methamphetamine use.". Drug and alcohol review 27 (3): 253–62. doi:10.1080/09595230801923702. PMID 18368606. 
  34. Jr, Frank J. Ayd, (2000). Lexicon of psychiatry, neurology, and the neurosciences (2nd ed. udg.). Philadelphia [u.a.]: Lippincott Williams & Wilkins. s. 256. ISBN 978-0-7817-2468-5. http://books.google.ca/books?id=ea_QVG2BFy8C&q=256. 
  35. 35,0 35,1 Hughes, JR (2008 Dec 1). "Smoking and suicide: a brief overview.". Drug and alcohol dependence 98 (3): 169–78. doi:10.1016/j.drugalcdep.2008.06.003. PMID 18676099. 
  36. Pallanti, Stefano; Rossi, Nicolò Baldini; Hollander, Eric (2006). "11. Pathological Gambling". in Hollander, Eric; Stein, Dan J.. Clinical manual of impulse-control disorders. American Psychiatric Pub. s. 253. ISBN 978-1-58562-136-1. http://books.google.com/books?id=u2wVP8KJJtcC&pg=PA253. 
  37. 37,0 37,1 Oliveira, MP; Silveira, DX; Silva, MT (2008 Jun). "[Pathological gambling and its consequences for public health].". Revista de saude publica 42 (3): 542–9. PMID 18461253. 
  38. Hansen, M; Rossow, I (2008 Jan 17). "[Gambling and suicidal behaviour].". Tidsskrift for den Norske laegeforening : tidsskrift for praktisk medicin, ny raekke 128 (2): 174–6. PMID 18202728. 
  39. Manthorpe, J; Iliffe, S (2010 Dec). "Suicide in later life: public health and practitioner perspectives.". International journal of geriatric psychiatry 25 (12): 1230–8. doi:10.1002/gps.2473. PMID 20104515. 
  40. Simpson GK, Tate RL (August 2007). "Preventing suicide after traumatic brain injury: implications for general practice". Med. J. Aust. 187 (4): 229–32. PMID 17708726. http://www.mja.com.au/public/issues/187_04_200807/sim11240_fm.html. 
  41. 41,0 41,1 Anguiano, L; Mayer, DK; Piven, ML; Rosenstein, D (2012 Jul–Aug). "A literature review of suicide in cancer patients.". Cancer nursing 35 (4): E14-26. doi:10.1097/NCC.0b013e31822fc76c. PMID 21946906. 
  42. Yip, edited by Paul S.F. (2008). Suicide in Asia : causes and prevention. Hong Kong: Hong Kong University Press. s. 11. ISBN 9789622099432. 
  43. Ribeiro, JD; Pease, JL; Gutierrez, PM; Silva, C; Bernert, RA; Rudd, MD; Joiner TE, Jr (2012 Feb). "Sleep problems outperform depression and hopelessness as cross-sectional and longitudinal predictors of suicidal ideation and behavior in young adults in the military.". Journal of Affective Disorders 136 (3): 743–50. doi:10.1016/j.jad.2011.09.049. PMID 22032872. 
  44. Bernert, RA; Joiner TE, Jr; Cukrowicz, KC; Schmidt, NB; Krakow, B (2005 Sep). "Suicidality and sleep disturbances.". Sleep 28 (9): 1135–41. PMID 16268383. 
  45. 45,0 45,1 Joiner TE, Jr; Brown, JS; Wingate, LR (2005). "The psychology and neurobiology of suicidal behavior.". Annual review of psychology 56: 287–314. doi:10.1146/annurev.psych.56.091103.070320. PMID 15709937. 
  46. 46,0 46,1 Van Orden, K; Conwell, Y (2011 Jun). "Suicides in late life.". Current psychiatry reports 13 (3): 234–41. doi:10.1007/s11920-011-0193-3. PMID 21369952. 
  47. 47,0 47,1 Koenig, HG (2009 May). "Research on religion, spirituality, and mental health: a review.". Canadian journal of psychiatry. Revue canadienne de psychiatrie 54 (5): 283–91. PMID 19497160. 
  48. 48,0 48,1 48,2 Lester, D (2006). "Suicide and islam.". Archives of suicide research : official journal of the International Academy for Suicide Research 10 (1): 77–97. doi:10.1080/13811110500318489. PMID 16287698. 
  49. Cox, William T. L.; Abramson, Lyn Y.; Devine, Patricia G.; Hollon, Steven D. (2012). "Stereotypes, Prejudice, and Depression: The Integrated Perspective". Perspectives on Psychological Science 7 (5): 427–449. doi:10.1177/1745691612455204. http://pps.sagepub.com/content/7/5/427.abstract. 
  50. Wegman, HL; Stetler, C (2009 Oct). "A meta-analytic review of the effects of childhood abuse on medical outcomes in adulthood.". Psychosomatic Medicine 71 (8): 805–12. doi:10.1097/PSY.0b013e3181bb2b46. PMID 19779142. 
  51. Oswald, SH; Heil, K; Goldbeck, L (2010 Jun). "History of maltreatment and mental health problems in foster children: a review of the literature.". Journal of pediatric psychology 35 (5): 462–72. doi:10.1093/jpepsy/jsp114. PMID 20007747. 
  52. Confer, Jaime C.; Easton, Judith A.; Fleischman, Diana S.; Goetz, Cari D.; Lewis, David M. G.; Perilloux, Carin; Buss, David M. (1 January 2010). "Evolutionary psychology: Controversies, questions, prospects, and limitations.". American Psychologist 65 (2): 110–126. doi:10.1037/a0018413. PMID 20141266. 
  53. 53,0 53,1 Stark, CR; Riordan, V; O'Connor, R (2011). "A conceptual model of suicide in rural areas.". Rural and remote health 11 (2): 1622. PMID 21702640. 
  54. Daly, Mary (Sept 2012). "Relative Status and Well-Being: Evidence from U.S. Suicide Deaths". Federal Reserve Bank of San Francisco Working Paper Series. http://www.frbsf.org/publications/economics/papers/2012/wp12-16bk.pdf. 
  55. Lerner, George (Jan 5,2010). "Activist: Farmer suicides in India linked to debt, globalization". CNN World. http://articles.cnn.com/2010-01-05/world/india.farmer.suicides_1_farmer-suicides-andhra-pradesh-vandana-shiva?_s=PM:WORLD. Hentet 13 February 2013. 
  56. Law, S; Liu, P (2008 Feb). "Suicide in China: unique demographic patterns and relationship to depressive disorder.". Current psychiatry reports 10 (1): 80–6. PMID 18269899. 
  57. 57,0 57,1 57,2 Bohanna, I; Wang, X (2012). "Media guidelines for the responsible reporting of suicide: a review of effectiveness.". Crisis 33 (4): 190–8. doi:10.1027/0227-5910/a000137. PMID 22713977. 
  58. 58,0 58,1 58,2 58,3 58,4 58,5 58,6 58,7 58,8 58,9 Yip, PS; Caine, E; Yousuf, S; Chang, SS; Wu, KC; Chen, YY (2012 Jun 23). "Means restriction for suicide prevention.". Lancet 379 (9834): 2393–9. doi:10.1016/S0140-6736(12)60521-2. PMID 22726520. 
  59. 59,0 59,1 Sisask, M; Värnik, A (2012 Jan). "Media roles in suicide prevention: a systematic review.". International journal of environmental research and public health 9 (1): 123–38. doi:10.3390/ijerph9010123. PMID 22470283. 
  60. Stack S (April 2005). "Suicide in the media: a quantitative review of studies based on non-fictional stories". Suicide Life Threat Behav 35 (2): 121–33. doi:10.1521/suli.35.2.121.62877. PMID 15843330. 
  61. Pirkis J (July 2009). "72X Suicide and the media". Psychiatry 8 (7): 269–271. doi:10.1016/j.mppsy.2009.04.009. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1476179309000 72X. 
  62. 62,0 62,1 Loue, Sana (2008). Encyclopedia of aging and public health : with 19 tables. New York, NY: Springer. s. 696. ISBN 978-0-387-33753-1. http://books.google.ca/books?id=rTMrB0AutLwC&pg=PA696. 
  63. 63,0 63,1 Moody, Harry R. (2010). Aging : concepts and controversies (6th ed. udg.). Los Angeles: Pine Forge Press. s. 158. ISBN 978-1-4129-6966-6. http://books.google.ca/books?id=qj8GS77QAgwC&pg=PA158. 
  64. 64,0 64,1 Hales, edited by Robert I. Simon, Robert E.. The American Psychiatric Publishing textbook of suicide assessment and management (2nd ed. udg.). Washington, DC: American Psychiatric Pub.. s. 714. ISBN 978-1-58562-414-0. http://books.google.ca/books?id=H8tigTjBCRkC&pg=PA714. 
  65. editor, Tarek Sobh, (2010). Innovations and advances in computer sciences and engineering (Online-Ausg. udg.). Dordrecht: Springer Verlag. s. 503. ISBN 978-90-481-3658-2. http://books.google.ca/books?id=B-Zf1sQZapMC&pg=PA503. 
  66. Eliason, S (2009). "Murder-suicide: a review of the recent literature.". The journal of the American Academy of Psychiatry and the Law 37 (3): 371–6. PMID 19767502. 
  67. Smith, William Kornblum in collaboration with Carolyn D.. Sociology in a changing world (9e [9th ed]. udg.). Belmont, CA: Wadsworth Cengage Learning. s. 27. ISBN 978-1-111-30157-6. http://books.google.ca/books?id=DtKcG6qoY5AC&pg=PT51. 
  68. Campbell, Robert Jean (2004). Campbell's psychiatric dictionary (8th ed. udg.). Oxford: Oxford University Press. s. 636. ISBN 978-0-19-515221-0. http://books.google.ca/books?id=Vrlsos_O13UC&pg=PA636. 
  69. Veatch, ed. by Robert M. (1997). Medical ethics (2. ed. udg.). Sudbury, Mass. [u.a.]: Jones and Bartlett. s. 292. ISBN 978-0-86720-974-7. http://books.google.ca/books?id=UCOT4sj-DwUC&pg=PA292. 
  70. Gutman, Yisrael (1998). Anatomy of the Auschwitz death camp (1st pbk. ed. udg.). Bloomington: Publ. in association with the United States Holocaust Memorial Museum, Washington, D.C. by Indiana University Press. s. 400. ISBN 978-0-253-20884-2. 
  71. Ajdacic-Gross V; Weiss MG; Ring M; Hepp, U; Bopp, M; Gutzwiller, F; Rössler, W (September 2008). "Methods of suicide: international suicide patterns derived from the WHO mortality database". Bull. World Health Organ. 86 (9): 726–32. doi:10.2471/BLT.07.043489. PMID 18797649. 
  72. Ajdacic-Gross, Vladeta, et al."Methods of suicide: international suicide patterns derived from the WHO mortality database"PDF (267 KB). Bulletin of the World Health Organization 86 (9): 726–732. September 2008. Accessed 2 August 2011.Archived 2 August 2011. Seehtml version. The data can be seen here WHO | Methods of suicide: international suicide patterns derived from the WHO mortality database
  73. O'Connor, Rory C.; Platt, Stephen; Gordon, Jacki, eds (1 June 2011). International Handbook of Suicide Prevention: Research, Policy and Practice. John Wiley and Sons. s. 34. ISBN 978-1-119-99856-3. http://books.google.com/books?id=3fDGLWQtwFkC&pg=PA34. 
  74. Gunnell D, Eddleston M, Phillips MR, Konradsen F (2007). "The global distribution of fatal pesticide self-poisoning: systematic review". BMC Public Health 7: 357. doi:10.1186/1471-2458-7-357. PMID 18154668. 
  75. Geddes, John. Psychiatry (4th ed. udg.). Oxford: Oxford University Press. s. 62. ISBN 978-0-19-923396-0. http://books.google.ca/books?id=F4THKWvbAPEC&pg=PA62. 
  76. "U.S. Suicide Statistics (2005)". http://www.suicide.org/suicide-statistics.html. Hentet 2008-03-24. 
  77. Eshun, edited by Sussie (2009). Culture and mental health sociocultural influences, theory, and practice. Chichester, U.K.: Wiley-Blackwell. s. 301. ISBN 9781444305814. http://books.google.ca/books?id=Y6uUDBBGqF4C&pg=PA301. 
  78. 78,0 78,1 Krug, Etienne (2002). World Report on Violence and Health, Volume 1. Genève: World Health Organization. s. 196. ISBN 9789241545617. 
  79. (editor), Diego de Leo (2001). Suicide and euthanasia in older adults : a transcultural journey. Toronto: Hogrefe & Huber. s. 121. ISBN 9780889372511. 
  80. Pjevac, M; Pregelj, P (2012 Oct). "Neurobiology of suicidal behaviour.". Psychiatria Danubina 24 Suppl 3: S336-41. PMID 23114813. 
  81. Sher, L (2011). "The role of brain-derived neurotrophic factor in the pathophysiology of adolescent suicidal behavior.". International journal of adolescent medicine and health 23 (3): 181–5. PMID 22191181. 
  82. Sher, L (2011 May). "Brain-derived neurotrophic factor and suicidal behavior.". QJM : monthly journal of the Association of Physicians 104 (5): 455–8. doi:10.1093/qjmed/hcq207. PMID 21051476. 
  83. 83,0 83,1 Dwivedi, Yogesh (2012). The neurobiological basis of suicide. Boca Raton, FL: Taylor & Francis/CRC Press. s. 166. ISBN 978-1-4398-3881-5. http://books.google.ca/books?id=5hcOf_SM-U0C&pg=PA166. 
  84. Stein, edited by George (2007). Seminars in general adult psychiatry (2. ed. udg.). London: Gaskell. s. 145. ISBN 978-1-904671-44-2. http://books.google.ca/books?id=6PGzHFuS1xkC&pg=PA145. 
  85. Autry, AE; Monteggia, LM (2009 Nov 1). "Epigenetics in suicide and depression.". Biological Psychiatry 66 (9): 812–3. doi:10.1016/j.biopsych.2009.08.033. PMID 19833253. 
  86. 86,0 86,1 86,2 "Suicide prevention". WHO Sites: Mental Health. World Health Organization. Aug 31,2012. http://www.who.int/mental_health/prevention/suicide/suicideprevent/en/. Hentet 2013-01-13. 
  87. Sakinofsky, I (2007 Jun). "The current evidence base for the clinical care of suicidal patients: strengths and weaknesses". Canadian Journal of Psychiatry 52 (6 Suppl 1): 7S–20S. PMID 17824349. 
  88. "Suicide". The United States Surgeon General. http://www.surgeongeneral.gov/library/mentalhealth/chapter3/sec5_1.html. Hentet 4 September 2011. 
  89. Robinson, J; Hetrick, SE; Martin, C (2011 Jan). "Preventing suicide in young people: systematic review.". The Australian and New Zealand journal of psychiatry 45 (1): 3–26. doi:10.3109/00048674.2010.511147. PMID 21174502. 
  90. Fässberg, MM; van Orden, KA; Duberstein, P; Erlangsen, A; Lapierre, S; Bodner, E; Canetto, SS; De Leo, D; Szanto, K; Waern, M (2012 Mar). "A systematic review of social factors and suicidal behavior in older adulthood.". International journal of environmental research and public health 9 (3): 722–45. doi:10.3390/ijerph9030722. PMID 22690159. 
  91. Williams, SB; O'Connor, EA; Eder, M; Whitlock, EP (2009 Apr). "Screening for child and adolescent depression in primary care settings: a systematic evidence review for the US Preventive Services Task Force.". Pediatrics 123 (4): e716-35. doi:10.1542/peds.2008-2415. PMID 19336361. 
  92. Horowitz, LM; Ballard, ED; Pao, M (2009 Oct). "Suicide screening in schools, primary care and emergency departments.". Current Opinion in Pediatrics 21 (5): 620–7. doi:10.1097/MOP.0b013e3283307a89. PMID 19617829. 
  93. Paris, J (June 2004). "Is hospitalization useful for suicidal patients with borderline personality disorder?". Journal of personality disorders 18 (3): 240–7. doi:10.1521/pedi.18.3.240.35443. PMID 15237044. 
  94. Goodman, M; Roiff, T; Oakes, AH; Paris, J (2012 Feb). "Suicidal risk and management in borderline personality disorder.". Current psychiatry reports 14 (1): 79–85. doi:10.1007/s11920-011-0249-4. PMID 22113831. 
  95. 95,0 95,1 Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health, (CADTH) (2010). "Dialectical behaviour therapy in adolescents for suicide prevention: systematic review of clinical-effectiveness.". CADTH technology overviews 1 (1): e0104. PMID 22977392. 
  96. Stoffers, JM; Völlm, BA; Rücker, G; Timmer, A; Huband, N; Lieb, K (2012 Aug 15). "Psychological therapies for people with borderline personality disorder.". Cochrane database of systematic reviews (Online) 8: CD005652. doi:10.1002/14651858.CD005652.pub2. PMID 22895952. 
  97. Hetrick, SE; McKenzie, JE; Cox, GR; Simmons, MB; Merry, SN (2012 Nov 14). "Newer generation antidepressants for depressive disorders in children and adolescents.". Cochrane database of systematic reviews (Online) 11: CD004851. doi:10.1002/14651858.CD004851.pub3. PMID 23152227. 
  98. Baldessarini, RJ; Tondo, L; Hennen, J (2003). "Lithium treatment and suicide risk in major affective disorders: update and new findings.". The Journal of clinical psychiatry 64 Suppl 5: 44–52. PMID 12720484. 
  99. Cipriani, A; Pretty, H; Hawton, K; Geddes, JR (2005 Oct). "Lithium in the prevention of suicidal behavior and all-cause mortality in patients with mood disorders: a systematic review of randomized trials.". The American Journal of Psychiatry 162 (10): 1805–19. doi:10.1176/appi.ajp.162.10.1805. PMID 16199826. 
  100. "WHO Disease and injury country estimates". World Health Organization. 2009. http://www.who.int/healthinfo/global_burden_disease/estimates_country/en/index.html. 
  101. "Deaths estimates for 2008 by cause for WHO Member States". World Health Organization. http://www.who.int/healthinfo/global_burden_disease/estimates_country/en/index.html. Hentet 10 February 2013. 
  102. Haney, EM; O'Neil, ME; Carson, S; Low, A; Peterson, K; Denneson, LM; Oleksiewicz, C; Kansagara, D (2012 Mar). Suicide Risk Factors and Risk Assessment Tools: A Systematic Review. PMID 22574340. 
  103. 103,0 103,1 Weiyuan, C (2009 Dec). "Women and suicide in rural China.". Bulletin of the World Health Organization 87 (12): 888–9. doi:10.2471/BLT.09.011209. PMID 20454475. 
  104. 104,0 104,1 Sue, David Sue, Derald Wing Sue, Diane Sue, Stanley. Understanding abnormal behavior (Tenth ed., [student ed.] udg.). Belmont, CA: Wadsworth/Cengage Learning. s. 255. ISBN 978-1-111-83459-3. http://books.google.ca/books?id=mTs--Kt-9a0C&pg=PA255. 
  105. 105,0 105,1 105,2 105,3 Pitman, A; Krysinska, K; Osborn, D; King, M (2012 Jun 23). "Suicide in young men.". Lancet 379 (9834): 2383–92. doi:10.1016/S0140-6736(12)60731-4. PMID 22726519. 
  106. Szasz, Thomas (1999). Fatal freedom : the ethics and politics of suicide. Westport, Conn.: Praeger. s. 11. ISBN 978-0-275-96646-1. http://books.google.ca/books?id=5AqzlMdurkcC&pg=PA11. 
  107. 107,0 107,1 Maris, Ronald (2000). Comprehensive textbook of suicidology. New York [u.a.]: Guilford Press. pp. 97–103. ISBN 978-1-57230-541-0. http://books.google.ca/books?id=Zi-xoFAPnPMC&pg=PA97. 
  108. Dickinson, Michael R. Leming, George E.. Understanding dying, death, and bereavement (7th ed. udg.). Belmont, CA: Wadsworth Cengage Learning. s. 290. ISBN 978-0-495-81018-6. http://books.google.ca/books?id=L8ETDRsB8ZYC&pg=PA290. 
  109. Durkheim's Suicide : a century of research and debate (1. publ. udg.). London [u.a.]: Routledge. 2000. s. 69. ISBN 978-0-415-20582-5. http://books.google.ca/books?id=9KQO6dGY1cwC&pg=PA69. 
  110. 110,0 110,1 Maris, Ronald (2000). Comprehensive textbook of suicidology. New York [u.a.]: Guilford Press. s. 540. ISBN 978-1-57230-541-0. http://books.google.ca/books?id=Zi-xoFAPnPMC&pg=PA540. 
  111. 111,0 111,1 111,2 111,3 111,4 McLaughlin, Columba (2007). Suicide-related behaviour understanding, caring and therapeutic responses. Chichester, England: John Wiley & Sons. s. 24. ISBN 978-0-470-51241-8. http://books.google.ca/books?id=I2FJRbekdC8C&pg=PA24. 
  112. White, Tony (2010). Working with suicidal individuals : a guide to providing understanding, assessment and support. London: Jessica Kingsley Publishers. s. 12. ISBN 978-1-84905-115-6. http://books.google.ca/books?id=p_ZvK-DBYfIC&pg=PT12. 
  113. Paperno, Irina (1997). Suicide as a cultural institution in Dostoevsky's Russia. Ithaca: Cornell university press. s. 60. ISBN 978-0-8014-8425-4. http://books.google.ca/books?id=m3pqf8f-6bMC&pg=PA60. 
  114. al., David Lanham ... [et (2006). Criminal laws in Australia. Annandale, N.S.W.: The Federation Press. s. 229. ISBN 978-1-86287-558-6. http://books.google.ca/books?id=D97doQ1iZx4C&pg=PA229. 
  115. Duffy, Michael Costa, Mark (1991). Labor, prosperity and the nineties : beyond the bonsai economy (2nd ed. udg.). Sydney: Federation Press. s. 315. ISBN 978-1-86287-060-4. http://books.google.ca/books?id=TqZqTHwvCH8C&pg=PA315. 
  116. Quill, Constance E. Putnam ; foreword by Timothy E. (2002). Hospice or hemlock? : searching for heroic compassion. Westport, Conn.: Praeger. s. 143. ISBN 978-0-89789-921-5. http://books.google.ca/books?id=GmFwa3I7vqMC&pg=PA143. 
  117. Holt, Gerry."When suicide was illegal". BBC News. 3 August 2011. Accessed 11 August 2011.
  118. Srivastava, editors, Nitish Dogra, Sangeet. Climate change and disease dynamics in India. New Delhi: The Energy and Resources Institute. s. 256. ISBN 978-81-7993-412-8. http://books.google.ca/books?id=UGrUgX-nKTIC&pg=PA256. 
  119. "German politician Roger Kusch helped elderly woman to die"Times Online July 2, 2008
  120. 120,0 120,1 Appel, JM (May 2007). "A Suicide Right for the Mentally Ill? A Swiss Case Opens a New Debate". Hastings Center Report 37 (3): 21–23. doi:10.1353/hcr.2007.0035. PMID 17649899. 
  121. "Chapter 127.800–995 The Oregon Death with Dignity Act". Oregon State Legislature. http://www.leg.state.or.us/ors/127.html. 
  122. "Chapter 70.245 RCW, The Washington death with dignity act". Washington State Legislature. http://apps.leg.wa.gov/RCW/default.aspx?cite=70.245. 
  123. Dr. Ronald Roth, D.Acu.. "Suicide & Euthanasia – a Biblical Perspective". Acu-cell.com. http://www.acu-cell.com/suicide.html. Hentet 2009-05-06. 
  124. "Norman N. Holland, Literary Suicides: A Question of Style". Clas.ufl.edu. http://www.clas.ufl.edu/users/nholland/suicide.htm. Hentet 2009-05-06. 
  125. "Catechism of the Catholic Church – PART 3 SECTION 2 CHAPTER 2 ARTICLE 5". Scborromeo.org. 1941-06-01. http://www.scborromeo.org/ccc/p3s2c2a5.htm#2280. Hentet 2009-05-06. 
  126. "Catechism of the Catholic Church – PART 3 SECTION 2 CHAPTER 2 ARTICLE 5". Scborromeo.org. 1941-06-01. http://www.scborromeo.org/ccc/p3s2c2a5.htm#2282. Hentet 2009-05-06. 
  127. "The Bible and Suicide". Religioustolerance.org. http://www.religioustolerance.org/sui_bibl.htm. Hentet 2009-05-06. 
  128. "Euthanasia and Judaism: Jewish Views of Euthanasia and Suicide". ReligionFacts.com. http://www.religionfacts.com/euthanasia/judaism.htm. Hentet 2008-09-16. 
  129. Hindu Website. Hinduism and suicide
  130. 130,0 130,1 "Hinduism –Euthanasia and Suicide". BBC. 2009-08-25. http://www.bbc.co.uk/religion/religions/hinduism/hinduethics/euthanasia.shtml. 
  131. 131,0 131,1 131,2 "Suicide (Stanford Encyclopedia of Philosophy)". Plato.stanford.edu. http://plato.stanford.edu/entries/suicide/. Hentet 2009-05-06. 
  132. Kant, Immanuel. (1785) Kant: The Metaphysics of Morals, M. Gregor (trans.), Cambridge: Cambridge University Press, 1996. ISBN 978-0-521-56673-5. p177.
  133. Safranek John P (1998). "Autonomy and Assisted Suicide: The Execution of Freedom". The Hastings Center Report 28 (4): 33. 
  134. Raymond Whiting: A natural right to die: twenty-three centuries of debate, pp. 13–17; Praeger (2001) ISBN 0-313-31474-8
  135. Wesley J. Smith, Death on Demand: The assisted-suicide movement sheds its fig leaf, The Weekly Standard, June 5, 2007
  136. "The Suicide". The Walters Art Museum. http://art.thewalters.org/detail/1589. 
  137. Ozawa-de Silva, C (2008 Dec). "Too lonely to die alone: internet suicide pacts and existential suffering in Japan.". Culture, medicine and psychiatry 32 (4): 516–51. doi:10.1007/s11013-008-9108-0. PMID 18800195. 
  138. Durkee, T; Hadlaczky, G; Westerlund, M; Carli, V (2011 Oct). "Internet pathways in suicidality: a review of the evidence.". International journal of environmental research and public health 8 (10): 3938–52. doi:10.3390/ijerph8103938. PMID 22073021. 
  139. 139,0 139,1 Robinson, edited by David Picard, Mike. Emotion in motion : tourism, affect and transformation. Farnham, Surrey: Ashgate. s. 176. ISBN 978-1-4094-2133-7. http://books.google.ca/books?id=PjuY_4Vy_UUC&pg=PT176. 
  140. Robinson, ed. by Peter (2010). Research themes for tourism. Oxfordshire [etc.]: CABI. s. 172. ISBN 978-1-84593-684-6. http://books.google.ca/books?id=219aFMSRPqgC&pg=PA172. 
  141. 141,0 141,1 Dennis, Richard (2008). Cities in modernity : representations and productions of metropolitan space, 1840 – 1930 (Repr. udg.). Cambridge [u.a.]: Cambridge Univ. Press. s. 20. ISBN 978-0-521-46841-1. http://books.google.ca/books?id=Gq9_uNNkmKUC&pg=PA20. 
  142. McDougall, Tim (2010). Helping children and young people who self-harm : an introduction to self-harming and suicidal behaviours for health professionals. Abingdon, Oxon: Routledge. s. 23. ISBN 978-0-415-49913-2. http://books.google.ca/books?id=2VfP1-o0BgcC&pg=PA23. 
  143. 143,0 143,1 Bateson, John (2008). Building hope : leadership in the nonprofit world. Westport, Conn.: Praeger. s. 180. ISBN 978-0-313-34851-8. http://books.google.ca/books?id=GUzq5qNegkYC&pg=PA180. 
  144. 144,0 144,1 Miller, David (2011). Child and Adolescent Suicidal Behavior: School-Based Prevention, Assessment, and Intervention. s. 46. ISBN 978-1-60623-997-1. http://books.google.ca/books?id=bAHcIUDoVEoC&pg=PA46. 
  145. Chang, Kenneth (August 25, 2008). In Salmonella Attack, Taking One for the Team. New York Times. http://www.nytimes.com/2008/08/26/science/26obsalm.html?ref=science 
  146. Tofilski,Adam; Couvillon, MJ;Evison, SEF; Helantera, H; Robinson, EJH; Ratnieks, FLW (2008). "Preemptive Defensive Self-Sacrifice by Ant Workers" (PDF). The American Naturalist 172 (5): E239–E243. doi:10.1086/591688. PMID 18928332. http://www.cyf-kr.edu.pl/~rotofils/Tofilski_etal_2008.pdf. 
  147. Larry O'Hanlon (Mar 10, 2010). Animal Suicide Sheds Light on Human Behavior. Discovery News. http://news.discovery.com/animals/animal-suicide-behavior.html 
  148. <Please add first missing authors to populate metadata.>. Life In The Undergrowth. BBC. http://www.bbc.co.uk/pressoffice/pressreleases/stories/2005/10_october/20/life_horrors.shtml 
  149. Bordereau, C; Robert, A.; Van Tuyen, V.; Peppuy, A. (August, 1997). "Suicidal defensive behaviour by frontal gland dehiscence in Globitermes sulphureus Haviland soldiers (Isoptera)". Insectes Sociaux (Birkhäuser Basel) 44 (3): 289. doi:10.1007/s000400050049. http://www.springerlink.com/content/m727aywa4mdf04ln/ 
  150. Nobel, Justin (Mar. 19, 2010). Do Animals Commit Suicide? A Scientific Debate. Time. http://www.time.com/time/health/article/0,8599,1973486,00.html 
  151. Stoff, David; Mann, J. John (1997). "Suicide Research". Annals of the New York Academy of Sciences (Annals of the New York Academy of Sciences) 836 (Neurobiology of Suicide, The : From the Bench to the Clinic): 1–11. doi:10.1111/j.1749-6632.1997.tb52352.x. Bibcode1997NYASA.836....1S. http://www3.interscience.wiley.com/journal/120752899/abstract 
  152. Hall 1987, p.282
  153. "Jonestown Audiotape Primary Project." Alternative Considerations of Jonestown and Peoples Temple. San Diego State University.Skabelon:WebCite
  154. "1978:Leaves 900 Dead". Retrieved 9 November 2011.
  155. John Toland, The Rising Sun: The Decline and Fall of the Japanese Empire 1936–1945, Random House, 1970, p. 519
  156. Suicide and Self-Starvation, Terence M. O'Keeffe, Philosophy, Vol. 59, No. 229 (Jul., 1984), pp. 349–363
  157. Watson, Bruce (2007). Exit Rommel: The Tunisian Campaign, 1942–43. Stackpole Books. s. 170. ISBN 978-0-8117-3381-6. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]