Semitiske sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De semitiske sprog er en gruppe beslægtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellemøsten samt i Eritrea og Etiopien. De mest kendte semitiske sprog er arabisk og hebræisk. De mest talte semitiske sprog er arabisk og amharisk.

Semitiske sprog tilhører den større sprogfamilie kendt som afroasiatisk, der også omfatter bl.a. kushitiske sprog som somalisk og oromo, oldægyptisk samt forskellige berbersprog. Det har været foreslået, at de semitiske og de øvrige afroasiatiske sprog langt tilbage skulle være beslægtede med de indoeuropæiske sprog – den såkaldte nostratiske hypotese – men de fleste lingvister er forbeholdne, fordi de ordsammenligninger, der påberåbes, er usikre.

De semitiske sprog kan inddeles i en række hovedgrupper:

Østsemitiske sprog[redigér | redigér wikikode]

  • akkadisk – uddødt, taltes i det gamle Mesopotamien, fandtes i to dialekter:
    • babylonsk – taltes i den sydlige del af riget.
    • assyrisk – taltes i den nordlige del af riget.
  • eblaitisk – uddødt, taltes i Mari. Klassificeres også undertiden under nordvestsemitisk.

Centralsemitiske sprog[redigér | redigér wikikode]

Nordvestsemitiske sprog[redigér | redigér wikikode]

Sydlige centralsemitiske (arabiske) sprog[redigér | redigér wikikode]

  • arabisk (sprog) – det mest udbredte semitiske sprog i dag; arabisk er delt i en række dialekter, der er højst forskellige.
  • maltesisk – udviklet fra klassisk arabisk på Malta.

Sydsemitiske sprog[redigér | redigér wikikode]

Sydvestsemitiske[redigér | redigér wikikode]

Sydøstsemitiske sprog[redigér | redigér wikikode]

Fælles karakteristika[redigér | redigér wikikode]

Disse sprog fremviser alle i større eller mindre grad grundlæggende trekonsonantale rødder, der ved hjælp af vokalændringer (aflyd), præfikser, suffikser og infikser kan danne en lang række forskellige ord inden for samme semantiske felt. Et eksempel fra hebræisk:

roden g-d-l har grundbetydningen "stor", men er i sig selv ikke et ord, blot en abstrakt rod
gadol betyder "stor" og er et adjektiv i hankønsform
gedola betyder "stor" og er et adjektiv i hunkønsform
giddel betyder "han opdragede" ("gjorde stor") (altså et transitivt verbum)
gadal betyder "han voksede" ("blev stor") (intransitivt verbum)
higdil betyder "han forstørrede" (transitivt verbum)
magdelet betyder "forstørrelsesglas" (egtl. aktivt participium, "det, som forstørrer")
roden s-p-r har grundbetydningen "tælle" eller "fortælle"
sefær betyder "bog" (den indeholder fortællinger)
sofer betyder "(en) skriver" (velsagtens én, der tæller vers)
mispar betyder "tal"

Mange rødder går igen fra det ene semitiske sprog til det andet, fordi de er forholdsvist nært beslægtede. For eksempel finder man roden k-t-b (med grundbetydningen "skrive" eller "skrift") både på hebræisk og arabisk: "han skrev" hedder på hebræisk kathav, på arabisk kataba.

Følgende liste giver en kort oversigt over nogle beslægtede ord i de semitiske sprog:

akkadisk aramæisk arabisk hebræisk dansk oversættelse
zikaru dikrā ḏakar zåḵår hankøn
maliku malkā malik mĕlĕḵ konge
imêru ḥamarā ḥimār ḥămōr æsel
erṣetu ʔarʿā ʔarḍ ʔĕrĕṣ land

Beslægtede ord og rødder kan også variere i betydning fra et sprog til et andet. For eksempel betyder roden b-y-ḍ på arabisk både "hvid" og "æg", medens den på hebræiske kun har betydningen "æg". Roden l-b-n betyder "mælk" på arabisk, men "hvid" på hebræisk.

Selvfølgelig er der ikke altid sådanne overensstemmelser. Til at angive "viden" bruges fx på hebræisk roden y-d-ʿ, men på arabisk bruges rødderne ʿ-r-f og ʿ-l-m.

Andre afro-asiatiske sprog fremviser lignende mønstre, men som regel med tokonsonantale rødder i stedet for de semitiske trekonsonantale. Et eksempel er berber-sproget kabylsk, hvor afeg betyder "flyv!", medens affug betyder "flyvning og yufeg betyder "han fløj".

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]