Senmoderne samfund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Det senmoderne samfund er et sociologisk begreb, som forsøger at beskrive vores nuværende samfund. At beskrive samtiden er yderst kompliceret, idet kun fremtiden kan vise, hvilke tendenser, som vil komme til at præge fremtiden. Det senmoderne samfund kaldes også: informationssamfundet, risikosamfundet. Det er ikke det postindustrielle samfund og det postmoderne samfund i det det postmoderne samfund er det "eftermoderne". Den engelske sociolog Anthony Giddens mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: Globalisering, opbrud i de traditionelle værdier (aftraditionalisering), individualisering, at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, øgede menneskeskabte risici.

Urbanisering

Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store byer, hvis indbyggere er beskæftiget i serviceerhverv. Industrialiseringen er for længst gennemført og en igangværende it-revolution ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på nytteværdi-overvejelser. I det senmoderne samfund kommer en ny socialkarakter, det udefrastyrede menneske. Som navnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, det kaldes refleksivitet. Det giver et individualiseret menneske, som er omstillingsparat og fleksibelt. Disse egenskaber er efterspurgte i det senmoderne samfund. Urbaniseringen kan siges, at være når folk fra landet flytter til byer for at arbejde og leve.

Globalisering

I senmoderniteten opstår begrebet globalisering, konsekvenserne af dette er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af markedskræfterne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, international afhængighed og øget handel, men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på ligestillingsideologi og kvalifikationer.

Risikosamfund

Den internationale afhængighed sætter nationalstaten under pres, hvilket styrker nationalismen. Men den internationale afhængighed skaber også risici, som er uforudsete og som ikke kan påvirkes af det enkelte individ eller den enkelte stat, dette kaldes risikosamfundet.

Risikosamfundet er også, at man må rådspørge sig hos eksperter, som man ikke kender såkaldte ansigtsløse relationer. Da man ikke kender konsekvenserne af sine valg, skaber det usikkerhed. Det udefrastyrede menneske ser globaliseringen og risikosamfundet som muligheder, mens mere traditionelt tænkende ser dem som farlige udfordringer. Det skaber polarisering mellem dem som tør tage udfordringen op og dem, som ikke tør. Familiens betydning bliver mindre, nogle af dens funktioner er overtaget af den udviklede velfærdsstat.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Bauman, Zygmunt, Liquid Modernity. Cambridge: Polity Press ISBN 0-7456-2409-X
  • Beck, Ulrich, Anthony Giddens and Scott Lash. 1994.Reflexive Modernization: Politics, Tradition and Aesthetics in the Modern Social Order. Blackwell.
  • Beck, Ulrich. 1992. Risk Society. SAGE Publications.
  • Giddens, Anthony. 1991. The Consequences of Modernity. Stanford University Press.
  • Lash, Scott. 1990. The Sociology of Postmodernism. Routledge.