Sergej Alexandrovitj af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sergej Alexandrovitj af Rusland
Storfyrste af Rusland
Ægtefælle prinsesse Elisabeth af Hessen-Darmstadt
Far Alexander 2. af Rusland
Mor Maria Alexandrovna af Hessen
Født 11. maj 1857
Rusland Skt. Petersborg, Rusland
Død 17. januar 1905
Moskva
Begravet Novospassky Klosteret
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1876

Sergej Alexandrovitj ( russisk Сергей Александрович) ( 11. maj 185717. februar 1905), storfyrste af Rusland og generalguvernør af Moskva. Sergej var næstyngste søn af kejser Alexander 2. af Rusland og tilhørte huset Romanov. Han blev kendt og berygtet for sine konservative synspunkter og blev i 1905 myrdet i Kreml ved et bombeattentat.

Familie og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Storfyrst Sergej blev født i 1857 som den næstyngste søn og barn af det regerende kejserpar Alexander 2. og Maria Alexandrovna, tidligere prinsesse af Hessen-Darmstadt. Udover Sergej talte familien fem brødre og en søster.

I sin barndom og ungdom var han tættest knyttet til sin søster Maria Alexandrovna af Rusland og hans yngste bror, Paul Alexandrovitj af Rusland. Sammen med kejserinde Maria Alexandrovna, der led af et dårligt helbred, rejste de ofte til hendes hjemland og til Frankrig.

Som en yngre søn tog Sergej den traditionelle militære uddannelse. Dertil var han interessert i italiansk kunst og litteratur og lærte italiensk for at kunne læse Dante på originalsproget. Fra sin mor arvede han sin stærke religiøsitet.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Sergei og Elisabeth

Sergei blev i 1884 i Vinterpaladset gift med prinsesse Elisabeth af Hessen-Darmstadt. I Rusland antog hun navnet Elisabeth {Jelisaveta) Feodorovna, og blev i familien kaldt Ella. Elisabeth var søster til den senere kejserinde Alexandra Feodorovna der i 1894 giftede sig med Sergejs nevø, kejser Nikolaj 2. af Rusland.

Parret fik ingen børn sammen, men senere var de plejeforældre for hans bror Pauls to børn. Paul blev sendt i eksil efter at havde indgået et morganatisk ægteskab.

Guvernør af Moskva[redigér | redigér wikikode]

I 1891 blev Sergej generalguvernør over Moskva, en betydelig stilling. Han var upopulær på grund af sit brutale styre, og især efter katastrofen på Khodynka Fælledet, hvor der i forbindelse med hans nevøs kroning skulle afholdes den traditionelle folkefest. Begivenheden endte i en tragedie med over 1300 dræbte og flere tusinde sårede efter der opstod panik. Sergej fik hovedansvaret for tragedien og dens følger.

Sergej var en betydelig politisk figur i hans bror Alexander 3. af Ruslands og nevø Nikolaj 2.s regeringstid. Modsvarende havde han flere fjender indenfor kejserfamilien, især blandt de mere liberale medlemmer.

I 1894 blev han medlem af det russiske statsråd og i 1896 fik han kommandoen over Moskvas militære distrikt.

Død[redigér | redigér wikikode]

I januar 1905 opsage Sergej sin stilling som guvernør efter den Russisk-japanske krig.

I februar samme år blev Sergej myrdet ved et bombeattentat. Bomben var så kraftig at den sprængte Sergej i flere stykker og det var op til hans hustru at samle kropsdelene sammen.


Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi